Hvad er sociale tilbud og sociale ydelser?

Sociale ydelser og sociale tilbud er en overordnet betegnelse for den hjælp borgere kan få fra staten eller deres egen kommune. Sociale ydelser omfatter økonomisk hjælp til pleje og bolig, hvor borgeren får den støtte der kræves for, at fungere i dagligdagen.  

Mere specifikt er sociale ydelser er et tilbud til borgere, som har behov for støtte og udvikling. Tilbuddet kan være til borgere i alle aldre og både til midlertidige- og langvarige behov. Formålet med sociale tilbud er at de skal støtte og udvikle borgere, sådan at de kan fungere i dagligdagen, eller på sigt får en velfungerende og selvstændig hverdag, så vidt det er muligt. Borgere som ikke forventes at kunne få en selvstændig hverdag skal få støtte sådan, at de får den nødvendige hjælp i dagligdagen.    

Der findes mange forskellige sociale tilbud rundt om i Danmark. Læs med og blive klogere på sociale tilbud og hvilke sociale ydelser de forskellige tilbud der findes rundt om i kommunerne i Danmark og hvordan de fungerer.

Hvem kan få tildelt sociale tilbud og sociale ydelser?

Sociale tilbud og sociale ydelser har til formål at hjælpe alle borgere i samfundet, som har behov for hjælp til at fungere i hverdagen. Derfor findes der tilbud til alle aldrer, mænd, kvinder og uanset hvilke udfordringer de har. Dertil findes både private og kommunale sociale tilbud. Herunder kan du blive klogere på nogle af de målgrupper sociale tilbud og sociale ydelser henvender sig til. Listen herunder er derfor ikke en komplet liste over alle sociale tilbud, fordi der findes rigtig mange forskellige tilbud.

Botilbud:

Servicelovens § 105

Servicelovens § 105 omfatter botilbud efter almenboligloven, hvor borgere kan leje en bolig efter lovgivningen i almenboligloven. Lejeboliger efter denne paragraf kan anvendes som ældreboliger, til handicappede med særlige boligbehov osv. Generelt tilbydes denne boligtype til borgere med nedsat psykisk, eller fysisk funktionsevne og borgere med sociale problemer af særlig karakter. 

Borgere som får tildelt en § 105 bolig, kan få hjælp til at udvikle kompetencer indenfor  eksempelvis:

• Rengøring, indkøb og tøjvask.
• Læse, forstå og kommunikere med offentlige myndigheder.
• Økonomi, uddannelse og beskæftigelse. 

Formålet med denne type af lejeboliger er at hjælpe borgere til en selvstændig tilværelse, hvor formålet er at udvikle borgerens færdigheder, fastholde færdighederne, eller undgå at borgeren mister sine husholdnings færdigheder. Lejeboliger efter denne paragraf kan have mange forskellige formål, som bliver besluttet i hvert tilfælde. Uanset hvilke borgere en given bolig henvender sig til, så skal boligen være med til at støtte borgeren til en så selvstændig tilværelse som muligt.

Servicelovens § 107

Servicelovens § 107 omfatter midlertidige botilbud. Et midlertidigt ophold kan tilbydes til personer som har nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, eller har sociale problemer af særlig karakter. Personer der kan have behov for et midlertidigt botilbud, kan skyldes at de gennemgår en svær periode i livet og har behov for støtte til få dagligdagen til at fungere. 

Midlertidige botilbud tilbydes til personer, som har behov for hjælp til at få en optimal hverdag og komme af med deres udfordringer som eksempel misbrug, kriminel løbebane, psykisk lidelse eller andet. 

For at en social ydelse af denne art skal gavne den der får tildelt et midlertidigt botilbud skal personen være modtagelig for at modtage hjælp og være villig til at forbedre sin situation. Når et midlertidigt socialt tilbud er ved vejs ende, tilbyder flere botilbud efter paragraf 107 udslusning, som sikrer at borgerne har en tryg overgang til en selvstændig tilværelse.

Servicelovens § 108

Servicelovens § 108 omfatter længerevarende boligtilbud. Botilbud efter denne paragraf tildeles borgere med betydelig og varig nedsat psykisk, eller fysisk funktionsevne. Denne type af socialt tilbud er for personer, som har behov for støtte og hjælp i længere tid, fordi deres situation ikke forventes at blive forbedret. 

Borgernes tilstand gør at de har behov for omfattende hjælpe i dagligdagen. Borgerne forventes ikke at kunne varetage dagligdagsopgaver på et senere tidspunkt i livet og har et kontinuerligt behov for hjælp til opgaver såsom:

• Personlig pleje og hygiejne. 
• Behandlinger som kan øge livskvaliteten.  
• Rengøring, madlavning og generelt husholdning. 

Botilbuddet tilbydes til personer, som ikke kan få dækket deres behov et andet sted. Personer der har ret til en bolig efter servicelovens § 108, kan få et tilsvarende botilbud i en anden kommune, hvis de ønsker at flytte. Paragraffen giver dertil en ægtefælle eller samlever ret til at bo i tilbuddet.

Opholdssteder:

Servicelovens § 66

Servicelovens § 66 omfatter opholdssteder og døgntilbud for børn og unge. Børn og unge kan blive anbragt på et opholdssted eller døgntilbud af mange årsager, hvor det både kan være forældrene som ikke magter at give barnet en tryg og sund opvækst, eller at barnet har særlige behov som et opholdssted eller døgntilbud kan tilbyde. Konkrete eksempler kan være at forældre som har et alkoholmisbrug, forældre som har psykiske problemer, unge som har en kriminel løbebane og meget andet. 

Grunden til at børn og unge bliver anbragt kan være mange, og det kan både være barnet og forældrene som har behov for hjælp. Servicelovens § 66 omfatter derfor mange forskellige opholdssteder og døgntilbud, hvor børn og unge kan anbringes. Fælles for alle anbringelser er at der vurderes hvor barnet, eller den unge har bedst mulighed for at trives og udvikle sig. Anbringelser kan eksempelvis være til:

• Plejefamilier.
• Forstærkede plejefamilier.
• Specialiserede plejefamilier.
• Netværksplejefamilier.
• Eget værelse, kollegiebolig, eller kollegielignende bolig.
• Opholdssteder for børn og unge.
• Døgninstitutioner som både kan omfatte delvist lukkede afdelinger og særlige afdelinger.
• Efterskoleophold, frie fagskoler og frie grundskoler.

Hvorfor bliver børn og unge anbragt?

Børn og unge kan blive anbragt hvis der vurderes at det er den bedste løsning for barnet eller den unge. En anbringelse skal hjælpe med eventuelle problematikker, og skabe en bedre fremtid. Børn og unge tilbydes et socialt tilbud, som kan hjælpe i deres tilfælde og derfor kan der være mange forskellige grunde til en anbringelse: 

Kriminalitet:

En af grundende til en anbringelse er kriminalitet. Når børn og unge bevæger sig ud af en kriminel løbebane er det vigtigt at hjælpe dem på rette spor igen. Kriminel adfærd skader både barnet og den unges trivsel og adfærd, samt andre borgere i det omkringliggende samfund. Børn og unge med kriminel adfærd kan blive anbragt hvor der er ressourcer til at hjælpe med skole og andre aktiviteter, som stopper den kriminelle løbebane.

Psykisk sårbarhed:

Psykisk sårbarhed er noget der kan ramme alle borgere i samfundet, uanset alder, køn og baggrund. Det kan variere meget i hvilken grad der forekommer knappe ressourcer og nedsat funktionsevne, ligesom at det varierer meget hvor lange perioder borgere med psykiske lidelser kan have behov for hjælp. Kommunerne landet over kan derfor tilbyde midlertidige og længerevarende sociale tilbud, som kan hjælpe psykisk sårbare mennesker uanset om der er tale om børn, unge eller voksne. 

Hvorfor får voksne tildelt sociale ydelser?

Handicap:

Handicap er en betegnelse for mange forskellige syndromer og diagnoser. Borgere der har en form for handicap, kan få tilbudt sociale ydelser fra deres kommune, som hjælper dem til en velfungerende hverdag. Indenfor handicap findes mange forskellige grader og derfor findes mange forskellige sociale ydelser, for at dække varierende behov. Sociale ydelser kan være alt fra hjælp til at komme igennem en uddannelse til et botilbud.    

Misbrug: 

Borgere stifter tit kendskab til rusmidler i overgangen fra at være ung til voksen. Rusmidler benyttes tit i sociale sammenhænge, såsom middagsselskaber, bryllupper, festivaler og meget mere. For mange er det svært at vide hvornår det tager overhånd med rusmidler og at det bliver et problem. Overordnet kan det siges at når rusmidlerne styrer borgerens handlinger i hverdagen er der tale om et problem. Kommunerne landet over tilbyder sociale ydelser til borgere, som har behov for en behandling for at slippe af med deres afhængighed. Er der kun tale om rusmiddel afhængighed kan et afvænnings forløb hjælpe, har borgeren været udsat for partnervold og er afhængig af rusmidler kan et krisecenter hjælpe og så fremdeles. 

Sociale ydelser og tilbud skal hjælpe mange forskellige borgere med mange forskellige diagnoser, syndromer og problematikker og på tværs af aldersgrupper. Eksemplerne ovenfor er få af mange grunde til at borgere kan få hjælp af staten og deres kommune.

Hvilke krav sætter sundhedsstyrelsen til Sociale tilbud

Sociale tilbud skal godkendes af socialtilsynet for at sikre at tilbuddet kan levere den kvalitet der kræves af et tilbud. For at vurdere kvaliteten af et socialt tilbud, tages der udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som omfatter 8 kriterier. Kriterierne det sociale tilbud vurderes ud fra er følgende:

• Uddannelse og beskæftigelse
• Selvstændighed og relationer
• Målgrupper, metoder og resultater 
• Sundhed og trivsel
• Organisation og ledelse
• Kompetencer
• Fysiske rammer

Ud over disse krav bliver tilbuddets økonomi vurderet, som skal afgøre om tilbuddet har mulighed for at levere den nødvendige kvalitet. Det pågældende sociale tilbud skal altså sikre at de har økonomiske ressourcer nok til at kunne hjælpe den målgruppe, som de henvender sig til. 

Socialstyrelsen vurderer dem der ønsker at stifte et socialt tilbud ud fra de listede kriterier og deres økonomiske situation. Ud fra en helhedsvurdering får tilbuddet svar på om de får lov til at stifte et socialt tilbud eller ikke.