Region hovedstaden omfatter 29 kommuner, med i alt 1.826.010 indbyggere (optalt sidste kvartal af 2018). Region Hovedstaden arbejder med visionen “Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau”. Med et ønske om at tilbyde borgere livskvalitet og et sundhedsvæsen på på internationalt topniveau, tilbyder Region Hovedstaden og København opholdssteder, botilbud, krisecenter, dagskoler, plejehjem, samt andre sociale tilbud. Tilbuddene kan benyttes af alle, der har behovet for et socialt tilbud. Tilbuddene kan både tilbydes af Københavns kommune og hentes hos den private sektor.
Fællesnævner for Københavns Kommune og den private sektor er, at de har en bred vifte af sociale tilbud, som både er til midlertidige behov og komplekse længerevarende behov. Brugere kan blive tildelt et ophold efter behov, eller kan de også selv søge om et ophold.
Opholdssteder i København henvender sig til dem, der på en eller anden måde er udsatte. Som regel henvender opholdsstederne sig til en specifik målgruppe, såsom personer under 30 år, piger over 18 år uden børn osv. Fokuset på en specifik målgruppe gør, at opholdsstedet er specialiseret og ved rigtig meget om hvordan de kan hjælpe lige denne aldersgruppe. For at finde det rigtige opholdssted, foretages en vurdering, der afgør om opholdsstedet er det optimale valg til at hjælpe.
For at finde et opholdssted i København som passer til brugerens behov og som øger trivslen, skal en række kriterier opfyldes. Første led i at finde et passende opholdssted i Region Hovedstaden, er at lave en specificering af brugerens problemer og udfordringer. Udfordringer og problemer kan være psykisk tilstand, kriminel løbebane, misbrug, adfærdsvanskeligheder og meget mere. Når behovet er klart, er det lettere at vide hvad opholdsstedet skal tilbyde af behandlinger og hvilke krav brugeren har til personalet. Den psykiske tilstand kan også afdække hvor mange beboere der er passende at bo sammen med og hvordan sindstilstanden hos de andre kan påvirke denne specifikke bruger.
Hvis du bliver anbragt, sker der mange ændringer i dit liv, selvom du stadig bor i København. Du skal flytte til et andet sted, med nye møbler og hvor du bor sammen med andre anbragte børn eller unge. Du får daglig kontakt til andre unge, som ikke har været en del af din hverdag før.
Dertil er der voksne, som er med til at tage beslutninger om dit liv, ud over dine forældre. Det er helt normalt at have mange spørgsmål relateret til anbringelsen. Spørgsmålene varierer selvfølgelig meget fra person til person og efter den enkeltes situation. Har du mange spørgsmål om anbringelse? Her er et udpluk af hvad andre undrer sig over ved en anbringelse:
Hvis du har behov for at snakke med nogen om din anbringelse, så er der flere du kan ringe til, såsom Ung På Linje, GirlTalk og Børnetelefonen.
Ved indflytning på et opholdssted i København medfølger diverse regler, som skal følges. Du bliver en del af et fællesskab, hvor der vil være diverse husregler for hvordan du begår dig på opholdsstedet. Reglerne varierer på opholdsstederne, men følgende regler kan forventes:
Når du flytter ind på et opholdssted, har du kontakt til din sagsbehandler, som laver en plan for dit ophold. Dertil kan du regne med, at have kontakt til sagsbehandler i gennem møder.
Der holdes løbende statusmøder mellem dig og sagsbehandler, for at afklare hvordan det går med forløbet. Her kan forældre/kontaktperson og personale fra opholdsstedet også deltage.
Du vil også få møder med sagsbehandler, hvor det kun er dig og sagsbehandler der deltager. Her vil det være muligt at tale om trivsel, fremgang og ellers hvad du synes er relevant når mødet afholdes.
I København er der mange forskellige botilbud, som henvender sig til dertilhørende forskellige behov. Botilbudde har det til fælles, at de er henvendt til længerevarende behov og midlertidigt behov.
Botilbud til midlertidigt behov bestemmes af serviceloven og omfatter personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne målgruppe har behov for omfattende hjælp til de daglige pligter og pleje. Målgruppen har behov for hjælp i en begrænset periode. Den anden målgruppe har samme behov, men har behov for hjælp i en ubegrænset periode.
Betalingen for et botilbud bliver bestemt ud fra Serviceloven. Der er tale om tre typer af ophold i botilbud med dertilhørende bestemmelser, som afgør betalingen af botilbuddet. Bestemmelsen for betaling afgøres ud fra botilbud efter servicelovens § 107, servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105.
Paragraf 107 omfatter midlertidige botilbud, hvor København kommune beslutter hvad der skal betales for opholdet i form af el, vand og varme. Hvis brugeren bevarer sin egen bolig under opholdet i det midlertidige botilbud, skal der som udgangspunkt ikke betales. Afgørelsen for beløbet der skal betales for det midlertidige botilbud, tager højde for at beboeren skal have råd til at varetage sine nuværende udgifter og har et rådighedsbeløb til personlige fornødenheder. Er du i tvivl om prisen på botilbud? Prisen varierer efter økonomien og derfor er det en god ide at tale med din kommune.
Om du har frit valg af botilbud, bliver bestemt ud fra servicelovens § 107 og servicelovens § 108. Herunder kan du blive klogere på, om du frit kan vælge botilbud i København.
Servicelovens § 108 omfatter længerevarende- og varige botilbud. Omkostningen for denne type af bolig vurderes ud fra boligens omkostninger og beboerens indtægt. Der skal ikke betales indskud ved indflytning til en bolig som er omfattet af denne paragraf. Dertil kan der ikke søges om boligstøtte, til denne type af botilbud. Det kan konkluderes at prisen på et længerevanrende botilbud varierer fra bolig til bolig og efter beboerens indkommst.
Hvis der bliver lejet en almen bolig, kommer beboeren under betegnelsen ‘almindelige’ lejere. Her bestemmes lejeforholdet ud fra reglerne i lejekontrakten. Huslejen bestemmes ud fra princippet om balanceleje, som siger, at der skal være balance imellem indtægter og udgifter. I dette lejemål skal der betales et indskud ved indflytning. Der kan søges om boligstøtte og anden støtte, hvis beboeren eksempelvis er bevægelseshæmmet.
Ønsker du at vide prisen på en almen bolig, udregnes den ud fra din indtægt og udgifter.
Servicelovens § 107 er en del af bekendtgørelsen om social service og omhandler midlertidige botilbud. Botilbud som er omfattet af denne paragraf, er ikke omfattet af fritvalgsreglerne. Dette betyder at du som beboer ikke kan få et andet tilbud, hvis du ønsker et andet botilbud. I sådanne tilfælde har du dog mulighed for at klage over beslutningen, hvis du ikke mener at tilbuddet støtter dit behov. Selvom du ikke er omfattet af fritvalgsreglerne, så er København kommune forpligtet til at inddrage dig, når der skal tages beslutning om hvilket botilbud du skal tilbydes.
Servicelovens § 108 omfatter længerevarende botilbud. Har du fået tildelt et længerevarende botilbud i København, har du frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105. For at du skal have frit valg af botilbud, skal botilbuddet overholder følgende regler:
Ifølge servicelovens § 4 er København Kommune forpligtet til at have det antal botilbud der er behov for til rådighed. Det er dog tilladt for kommunen at have en kort ventetid.
Efter servicelovens § 116 kan du ikke få økonomisk støtte til indretning af et botilbud.
Et krisecenter er for alle, der bliver udsat for vold eller bliver truet med vold. De fleste krisecentre i København er rettet til en specifik målgruppe, såsom krisecenter for kvinder, for mænd eller for unge der er på flugt fra æresrelaterede konflikter.
Hvis du oplever en eller anden form for vold, kan du henvende dig anonymt til et krisecenter, hvis du har behov for hjælp eller har spørgsmål.
Alle krisecentre i København er for dig der har været udsat for vold eller har modtaget trusler om vold. Der er mange former for vold, hvor vold både kan være fysisk, psykisk, seksuel, materiel eller økonomisk.
København er forpligtet til at have krisecentre til rådighed, for dig som har behov for et midlertidigt ophold, efter at du er blevet udsat for vold eller trusler om vold. Krisecentrene er forskellige men alle har ansatte, der er uddannet til at rådgive og give støtte. Dertil er det muligt for dig, at medbringe dine børn på de fleste krisecentre i København.
Når du opholder dig på et krisecenter, med eller uden børn, vil du få tilbudt forskellige former for hjælp og støtte. Hjælpen omfatter beskyttelse, sikkerhed, krisehjælp, rådgivning og vejledning, sådan at du kan opbygge et nyt liv. Dine børn tilbydes også psykologisk hjælp.
Har du oplevet psykisk, fysisk, seksuel, materiel eller økonomisk vold i dit hjem, af din ægtefælle, eller en i din familie, kan du kontakte et krisecenter og få et ophold i en periode eller rådgivning. De fleste krisecentre har døgnåbent og du kan henvende dig direkte til et ønsket krisecenter. Du kan også henvende dig til en offentlig myndighed, som kan hjælpe dig til at komme i kontakt med et krisecenter. På hvert krisecenter er der en ansvarlig, som afgør om du kan få et ophold.
Psykisk vold kan forekomme i mange former. Hvis du bliver ydmyget, nedgjort, manipuleret, kontrolleret, isoleret, truet eller forfulgt, så oplever du psykisk vold.
Fysisk vold er smerter på egen krop, som et andet menneske er skyld i. Du kan eksempelvis blive slået eller banket. Hvis du bliver smidt med eller anvendes der våben eller en anden genstand til at give dig smerter, har du også oplevet fysisk vold.
Seksuel vold er når du bliver tvunget til sex, eller anden akt indenfor sex imod din vilje.
Materiel vold sker når en anden person ødelægger, eller stjæler dine personlige ejendele.
Økonomisk vold er når du bliver nægtet adgang til penge, mad eller andre nødvendigheder.
Prisen for et ophold på et krisecenter i København varierer meget. Eksempelvis er der nogle krisecentre hvor du betaler for mad og andre hvor du medbringer din egen mad. Undersøg krisecentrets hjemmeside eller ring til dem for at høre nærmere om økonomien. I de fleste tilfælde betales der et symbolsk beløb for opholdet.
Hvis du har oplevet vold i et forhold, eller er blevet udsat for vold af en nær relation, kan du få hjælp på et mandekrisecenter eller på et mandecenter i København. Krisecentre tilbyder også hjælp hvis du er i krise efter et brud med din partner, føler dig ensom og forladt, eller er psykisk nede.
Krisecentre for mænd i København tilbyder hjælpe, rådgivning og vejledning til dig der er i krise. Du har også mulighed for at få et kortere ophold, på et krisecenter for mænd, som du selv finansierer. Et krisecenter har tid og lyst til at lytte til dig og snakke med dig. Når du henvender dig til et krisecenter, har de tavshedspligt, sådan at familie, venner, eller kolleger ikke får at vide at du har opsøgt et krisecenter. Din henvendelse er og forbliver altid kun mellem dig og selve krisecentret.
Hvis du er ung og på flugt fra æresrelaterede konflikter, så kan du søge hjælp hos sikre opholdssteder. Et sikkert krisecenter i København, forstår din situation og beskytter dig. Æresrelaterede konflikter kan eksempelvis være tvangsægteskab eller vold der er relateret til ære.
Har du akut behov for hjælp skal du tage kontakt til politiet i København på telefonnr. 1-1-2.
Der er mange dagskoler i København, som både kan henvende sig til segmenterne børn, unge og voksne.
En dagskole er et dagbehandlingstilbud, til dem der ikke kan håndtere en almindelig folkeskole. Årsagerne til at en elev har behov for en dagskole kan eksempelvis være ADHD, Autisme, Asberger, eller udviklingsforstyrrelser.
En dagskole skal følge bestemmelserne i folkeskoleloven, hvor der undervises i det samme undervisningsmateriale og antal timer. En dagskole vil typisk være for elever i 1 – 10 klasse, hvor eleverne også har mulighed for at forlænge forløbet. Dertil tilbyder de fleste dagskoler specialundervisning og har langt færre elever i hver klasse, i forhold til størrelsen af almindelige folkeskoleklasser.
Københavns kommune beslutter om en elev skal have mulighed for at gå på en dagskole. Når eleven er godkendt til en dagskole, finder eleven sammen med forældre en skole de finder passende. Herefter afholdes samtaler og besøg på skolen for at finde ud af om skolen er det rigtige valg.
Målet med indskrivningen er at forberede eleven på at komme tilbage til folkeskolen, eller til at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
Målet med skolegangen på en dagskole er at eleven skal udvikle sig og få en folkeskoleeksamen.
Undervisningen fokuserer på at uddanne eleven igennem hverdagens gøremål og faglige emner. Dertil lærer eleverne at løse opgaver selvstændigt og i grupper.
Når eleven stopper skolen sker der en gradvis udslusning, sådan at dagligdagen ikke ændres fra den ene dag til den anden. Typisk vil eleven få en rolig start i folkeskolen igen eller når de skal starte i praktik, eller på en ungdomsuddannelse. En blid start betyder, at de ikke har en fuld dag det nye sted, til at starte med. Eleven har også mulighed for at få en medfølger med det nye sted de første dage, indtil eleven føler sig tryg.
I København er der mange forskellige dagskoler, som arbejder med forskelligt fokus. Dette sikrer at der er tilbud til ethvert behov. Når et barn har vanskeligheder i den almene folkeskole, laves der en vurdering af barnets behov, for at finde et tilbud som udvikler barnet og sikrer at barnet får en folkeskoleuddannelse.
Formålet er at bygge barnets selvtillid, med socialt samvær i trygge rammer. Selvtilliden vil også hjælpe barnet med at udvikle sig fagligt.
Grunden til at et barn bliver tildelt en plads på en dagskole skyldes forskellige psykosociale udfordringer. På en dagskole vil der være børn med forskellige psykosociale udfordringer, som kræver forskellige indlæringsmetoder til hvert individuelt barn. Skolerne individualiserer derfor indlæringsmetoder, klassestørrelse og selve undervisningsmetoden.
En individualisering hjælper eleven med at forstå, at der er andre der også har problemer og at de ikke er alene. Dertil lærer de også hvordan man socialiserer med andre, der ikke er ligesom dem selv.
Forskellen på at bo i sit eget hjem og på et plejehjem, er at borgeren tilbydes pleje og opsyn døgnet rundt af sundhedsfagligt personale på et plejehjem. Derudover er det også muligt at vedligeholde træning, få serveret alle måltider, hjælp til dosering af medicin og hjælp til andre nødvendige behov.
Alle har de samme rettigheder på plejehjemmet, som når de boede i egen bolig. Beboerne får sin pension og betaler husleje, sin egen medicin og for kost.
Kendetegnet ved et plejehjem er at de fleste er præget af kronisk sygdom eller har svært ved at klare daglige gøremål selv. Derfor skal et plejehjem have godt kendskab og kompetencer, som hjælper beboerne og gør det hjemligt at bo på et plejehjem.
Når beboere flytter på plejehjem i København klarlægges beboerens helbred. Helbredet vurderes ud fra om beboeren selv er i stand til at tage bad, taget eget tøj på, spise selv, kan gå selv og meget mere. Dette hjælper plejehjemmet med at finde det rigtige værelse, som skaber en nem og bekvem hverdag.
Beboerens ønsker og behov skal også afklares, for at skabe en god tilværelse på plejehjemmet, som ligner den tilværelse de havde i eget hjem. Der tages højde for om beboeren har en aktiv hverdag med sociale arrangementer, eller foretrækkes alenetid. Der tages også højde for om beboeren har en tæt relation til familie og bekendte. En tæt relation betyder, at beboeren skal have mulighed for besøg og at familien oplyses om beboerens hverdag.
De fleste der flytter på plejehjem, kan ikke varetage sig selv og har behov for hjælp til dagligdagens gøremål.
Overgangen til et plejehjem kan være en stor omvæltning. Beboeren flytter fra egen bolig til et værelse, hvor der ikke er muligt at få alle ens ejendele med. Naboerne bor tættere på og deltager også i dagligdagens aktiviteter, såsom spisning og arrangementer. Plejehjem i København tilbyder besøg og samtaler inden indflytningen, som gør beboeren tryg og forbereder beboeren på den nye tilværelse. Møderne skal afklare hvilken forventning beboeren har til sociale arrangementer, aktiviteter og maden der serveres på plejehjemmet. Dette hjælper plejehjemmet med at imødekomme hver beboer på bedste vis. Dertil tages der også højde for, om beboeren har tætte relationer med familien, sådan at familien bliver inddraget i beboerens nye tilværelse.
For at dække alsidige behov, er der mange forskellige sociale tilbud i Københavns kommune. Sociale Tilbud kan både være kommunale og private. Dertil kan sociale tilbud opdeles i behandling af misbrug, aflastning og nicheprægede sociale tilbud.
Et aflastningstilbud er til dig som dagligt passer et familiemedlem eller bekendt med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Aflastning kan hjælpe dig sådan at du stadig har overskud til at stå for egne gøremål i hverdagen. Hvis din pårørende bor i en plejebolig eller på et daghjem, kan du få aflastning hvis din pårørende ikke kan være alene, når du selv har behov for et pusterum og når du skal på ferie. Hvis din pårørende bor sammen med dig, kan du søge om aflastning i hjemmet, hvis du er hjemmefra til særlige aktiviteter og din pårørende ikke kan være alene. Du kan også søge om aflastning, hvis du varetager plejeopgaver for din pårørende og når du skal på ferie.
Sociale tilbud omfavner også hjælp til misbrug. Misbrug kan eksempelvis være alkoholmisbrug, stofmisbrug, ludomani og spiseforstyrrelse. Formålet med et misbrugscenter er, at hjælpe hvert individ med at være fri for deres misbrug.
Til dette bruges anerkendte og veldokumenterede behandlingsmetoder. Misbrugeren bliver altid mødt af personale, der har en stor viden og forstår misbrugerens situation. Behandlingerne foregår derfor i trygge rammer, i en varm og venlig atmosfære. De fleste misbrug klinikker har et tæt samarbejde med psykologer, læger, psykiatere og socialrådgivere som sikrer den bedste behandling og som hjælper misbrugeren sikkert videre i livet.
Nicheprægede sociale tilbud har fokus på at møde borgeren indenfor et område de har interesse for, som gør det lettere for dem at udvikle og uddanne sig.
Hvis der eksempelvis fokuseres på at forbedre socialt samvær, kan det virke anstrengende for den der skal forbedre sig. Det kan derfor hjælpe at fjerne fokus fra selve dannelsen af en social relation, ved at fokusere på andre elementer som styrker vedkommendes sociale kompetencer.
Et eksempel kan være igennem dyr, såsom høns, heste og hunde. Et dyr dømmer ikke og er rumligt overfor andre. Dertil vil udvalgte dyrearter være forudsigelige i deres adfærd, som kan mindske stressniveauet hos mennesker. Et dyr kan derfor give gode oplevelser og styrke tilliden til at det kan lykkedes at skabe relationer til andre mennesker.
Specialinstitutioner fokuserer på en specifik målgruppe, som er specialiseret i at hjælpe med snævre og specifikke behov. Et eksempel på en målgruppe hos en specialinstitution kan være et tilbud for kriminelle psykisk udviklingshæmmede over 18 år.
Vi yder faglig støtte til hele landets sociale tilbud og hjælper med at skabe online synlighed. FindSocialeTilbud.dk er Danmarks største indenfor online markedsføring af sociale tilbud.
Vi hjælper opholdssteder, botilbud, dagskoler, krisecentre, plejehjem og mange andre sociale tilbud.
Gør krav på dit sted og få verificeringsmærket
Verificeringsmærket viser, at I har gennemgået vores kriterier for at være et socialt tilbud af en hvis kvalitet når det kommer til at have sund online profilering og tilstedeværelse. Det betyder, at I er de retsmæssige ejere af det specifikke sociale tilbud og, at I derfor kan gøre krav på det i søgemaskinen. Dette skaber transparens og relevans hos de søgende brugere.
Dit sociale tilbud vises på FindSocialeTilbud.dk af flere årsager, som alle er relateret til, hvordan vores søgemaskine indekserer og rangerer sociale tilbud. Her er nogle af de vigtigste faktorer:
Crawling og indeksering: FindSocialeTilbud.dks søgemaskine bruger “crawlers” (også kendt som “spiders” eller “bots”), som automatisk gennemsøger internettet for at finde nye eller opdaterede sociale tilbud. Når FindSocialeTilbud.dks crawlers finder dit sociale tilbud, læser de indholdet og føjer det til FindSocialeTilbud.dks indeks, en kæmpe database over alle sociale tilbud, som FindSocialeTilbud.dk kender til.
SEO (søgemaskineoptimering): Hvis din hjemmeside for dit sociale tilbud er optimeret til søgemaskiner, har det en bedre chance for at blive fundet og vist i søgemaskiner, heriblandt FindSocialeTilbud.dks søgemaskine. SEO omfatter teknikker som at bruge relevante søgeord i din tekst, sikre, at din hjemmeside loader hurtigere, og at den er mobilvenlig, samt opbygge kvalitets backlinks fra andre hjemmesider.
Relevant og værdifuldt indhold: FindSocialeTilbud.dk foretrækker at vise sociale tilbud, der tilbyder værdifuldt og relevant indhold til brugernes søgeforespørgsler. Hvis indholdet på din hjemmeside for dit sociale tilbud matcher, hvad folk søger efter, og det er informativt og godt skrevet, er der større sandsynlighed for, at det vises i søgeresultaterne.
Regelmæssige opdateringer: Regelmæssigt opdateret indhold på din hjemmeside for dit sociale tilbud er også med til at hjælpe med at holde dit sociale tilbud relevant overfor FindSocialeTilbud.dks crawlers, da det indikerer, at dit sociale tilbud er aktivt og fortsat relevant for de søgende brugere.