fbpx

Resultater for Krisecenter Steder

See Filters

Ophold på et krisecenter som barn

Når børn kommer på et krisecenter sammen med sin mor, er det som regel fordi moderen har været udsat for vold. Børnene kan også have oplevet vold. Det behøver ikke at være børnenes far, som har påført smerterne. Det kan også være moderens samlever, et familiemedlem eller tæt relation, som har udøvet volden. 

Mange børn oplever at når de bor i et hjem med vold, så er der mange hemmeligheder. Langt de fleste børn ved, at det er forkert at udøve vold, men det kan være svært at fortælle. Barnet kan være bange for at fortælle om vold i hjemmet, hvis det kan gøre situationen værre. Det kan også være svært for barnet at vide, hvem de trygt kan fortælle det til. 

Når et barn kommer på et krisecenter, kommer de til at bo sammen med deres mor. Ud over at moderen får hjælp, får børnene også hjælp. 

Børnene har mulighed for at tale med de voksne på krisecentret. Personalet har den rigtige viden og egenskaber til at tale med børn. Samtalerne kan både være i grupper eller en mere privat samtale mellem barnet og en voksen. Samtale emnerne kan være sorg, savn, vrede, oplevelser og meget mere.

De fleste krisecentre har spil og aktiviteter til børn, sådan at børnene kan føle sig velkomne og trygge. Aktiviteterne vil typisk være opdelt i aldersgrupper, sådan at der er noget for børn i alle aldre. 

Formålet med opholdet er at barnet får en stabil og hyggelig hverdag, sammen med sin mor. Samtalerne og aktiviteterne skal styrke barnet og give nogle redskaber, som hjælper barnet videre i livet. 

Ophold på et krisecenter som mand

Hvilke mænd oplever vold 

Ifølge Socialstyrelsen er hvert fjerde offer for partnervold mænd. Mænd der politianmelder partnervold er tit ældre end andre voldsofre. Desuden vides at mænd i bi- og homoseksuelle forhold i højere grad er udsatte for partnervold, end mænd i heteroseksuelle forhold. 

Det er begrænset med viden om hvilken type vold mænd i Danmark udsættes mest for. Dog oplever krisecentre for mænd, at mænd henvender sig til et krisecenter, når de har været udsat for fysisk og psykisk partnervold, materielle ødelæggelser, økonomisk kontrol, seksuel vold og stalking. Krisecentre for mænd tilbyder også hjælp til at jonglere tunge følelser i forbindelse med skilsmisse og parbrud, mænd der lever i frygt grundet falsk anmeldelse af pædofili, konkurs og meget mere.  

Hvem kan henvende sig til et krisecenter

Du kan henvende dig til et krisecenter uanset din baggrund og alder. Fælles for alle krisecentre for mænd er, at de tager imod alle typer mænd. Dette kan både være voldsramte mænd, tidligere soldater, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, mænd der er tvangsgifte, mænd der er i krise over skilsmisse og meget mere. 

Hvordan hjælper et krisecenter for mænd

krisecentre hjælper mænd med rådgivning og vejledning. Hvis du er mand og henvender dig til et krisecenter, kan du blive vejledt af personalet eller deltage i en gruppe hvor du kan tale med andre mænd, som er i samme situation som dig selv. 

Der er også flere krisecentre for mænd der tilbyder midlertidigt ophold, imod betaling. Et midlertidigt ophold vil som regel være på et værelse, hvor du tilbereder dagens måltider sammen med andre kriseramte mænd i et fælles køkken. Det er også muligt at have samvær med dine børnene på krisecentret. 

Dit første møde med et krisecenter vil som regel starte med en kop kaffe. Over en kaffe kan du tale med personalet på stedet, hvor i kan finde ud af hvilken hjælp du har behov for og lægge en plan ud fra dit behov. 

Ophold på et krisecenter som kvinde

Hvilke kvinder oplever vold 

Alle kvinder kan blive udsat for vold af en der står dem nær. Ifølge Lev Uden Vold var der 1.687 kvinder der kom på krisecenter for kvinder i 2017. Dette tal dækker over kvinder fra hele landet, hvor de hyppigst besøgte krisecentre er i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden blev der indskrevet 34% af de 1.687 kvinder. 

Krisecentrene modtager kvinder i alle aldre, fra 18 år. I 2017 var gennemsnitsalderen for kvinderne der henvendte sig til et krisecenter 35 år. Ud af disse kvinderne var 10% mellem 18 – 24 år og 10% over 50 år. 

Omkring 41% af kvinderne har en anden herkomst end dansk, hvor den anden del er kvinder af dansk herkomst.  

  

Hvem kan henvende sig til et krisecenter

Et krisecenter er for kvinder der er 18 år og ældre, som har oplevet vold. Du skal dog kunne passe på dig selv og styre din egen hverdag med madlavning. Har du dine børn med, skal du også passe dem selv. 

Hvis du har et aktivt misbrug i form af alkohol eller stoffer, kan du ikke hente hjælp hos et almindeligt krisecenter. Krisecentre er heller ikke udstyret til at hjælpe kvinder med en sindslidelse, hvor de er til fare for sig selv eller andre. 

Hvis du har disse problematikker, skal du kontakte et krisecenter, som er specialiseret i at hjælpe dig i din situation.

Hvis du sidder i kørestol, er der krisecentre der har faciliteter til kørestole.

Er du en kvinde som er hjemløs, men ikke har oplevet vold, kan du ikke henvende dig til et krisecenter. I denne situation kan du hente hjælp hos herberg og andre tilbud.     

Hvordan kan et krisecenter for kvinder hjælpe

Et krisecenter er et midlertidigt hjem for dig der har oplevet vold, hvor du kan føle dig tryg. Når du har behov for hjælp, kan du kontakt et krisecenter døgnet rundt og fortælle hvad du oplever. Personalet er gode til at lytte og er uddannet til at hjælpe dig i din situation. 

Du kan også tage forbi krisecentret, hvor døren altid er åben, for dig der har oplevet vold. Har du akutte problemer, skal du ringe til politiet. 

Når du første gang kommer på et krisecenter bliver du taget imod af personale, som både ved hvordan det er at være udsat for vold og hvordan man har det efterfølgende. De kan derfor møde dig i øjenhøjde. Der tages højde for dig som kvinde og din situation. 

Du bestemmer selv tempoet og personalet er klar med kaffe når du har behov for at tale. Personalet kan desuden hjælpe dig med praktikaliteter, såsom at finde et nyt hjem og få kontakt til myndighederne.   

Hvad hvis jeg bliver i tvivl om mit ophold på et krisecenter

Det er meget normalt at være i tvivl om det nu var den rigtige beslutning, at henvende dig til et krisecenter. De fleste kvinder elsker stadig den mand de er flyttet fra. 

Under opholdet på krisecentret får du vejledning og gode råd, men der forventes ikke at du skal træffe beslutninger ud fra den hjælp du modtager. Du træffer altid dine egne beslutninger og i dit eget tempo. 

Hvis du overvejer at flytte hjem til din samlever igen, kan du få gode råd til dette. Selv om du har truffet beslutningen om at flytte hjem igen, kan det være rart at tale om tingene.   

Jeg er ikke klar til at flytte på et krisecenter

Det kan være en svær beslutning at forlade hjemmet og flytte midlertidigt på et krisecenter. Et krisecenter kan også hjælpe dig, selvom du ikke bor på centret. Personalet er uddannet i at tale og hjælpe kvinder som står i din situation og kan give dig nogle redskaber, som kan hjælpe dig. 

Beskeder om vold kan være vigtige beviser, hvis du ønsker at politianmelde din sag. Et godt råd er at tage et skærmbillede af beskeden og gemme billedet et sikkert sted. 

Det er ligeledes en god ide at tale med politiet, skadestue eller din læge om volden. Hvis du på et senere tidspunkt vil anmelde volden, kan det være en stor hjælp.   

Vold  

Vold kan forekomme i mange former, både psykisk og fysisk. Vold kan være psykisk, verbal, materiel, seksualiseret, økonomisk, digital, æresrelateret og latent. 

Fællesnævneren for disse former for vold er, at det er svært at vide præcist hvor mange udsættes for vold, da der er mange som ikke politianmelder.    

Fysisk vold:

I følge Det Kriminal Præventive Råd oplever mellem 1% – 3% af befolkningen i Danmark vold årligt. Disse tal har været stabile de sidste 30 år. Heraf oplever 32% af ofrene at gerningsmanden, har været påvirket af alkohol eller stoffer. 

https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-vold/

Fysisk vold opleves som smerte på egen krop. Fysisk vold kan forekomme i mange former. Et andet menneske kan forvolde dig smerter ved, at brug af sin egen krop, hvor de kan sparke, slå, skubbe og meget mere. Fysisk vold kan også blive udøvet med redskaber, såsom kvælning med et reb, knivstik og meget mere. Der er også tale om fysisk vold, hvis du bliver nægtet toiletbesøg, søvn eller andre nødvendigheder.  

Psykisk vold

Kendetegnet ved psykisk vold er at andre typisk ikke kan se, at du bliver udsat for psykisk vold. Selv om det ikke kan ses giver psykisk vold ar på sjælen og kan medføre både angst og depression. De fleste af os er kommet til at sige noget grimt til en anden person, som vi har fortrudt bagefter. Dette er ret normalt. Det der kendetegner psykisk vold, er at du bliver ydmyget, kaldt grimme ting eller lignende systematisk. 

Psykisk vold kan opleves som trusler og ydmygelse. Du kan eksempelvis opleve at få at vide at hvis du gør eller siger noget, så vil det få konsekvenser i en negativ form. Du kan også opleve at du bliver skældt ud og råbt ubehagelige ting af, såsom at du er grim og ubrugelig. Hvis du bliver kontrolleret, hvor du ikke får lov til at se venner, familie eller bliver forhindret i at arbejde, så oplever du også psykisk vold.  

Materiel vold

Du oplever materiel vold, hvis dine ting bliver ødelagt. Det kan også være at dine børns ting bliver ødelagt. Materiel vold kan også opleves, hvis du nægtes adgang til dine ting. 

Økonomisk vold 

Økonomisk vold er et middel, som kan bruges til at få magt over sin partner. Økonomisk vold gør typisk, at en person bliver afhængig af sin partner. Ligesom med andre typer af vold, så er det ikke altid at andre rundt om, ved at du bliver udsat for økonomisk vold. 

Du bliver udsat for økonomisk vold, hvis du bliver nægtet dine egne penge, og skal bede om lommepenge af din partner. Du kan også blive nægtet at arbejde, hvor du også skal bede om lommepenge. Endvidere kan du blive tvunget til at bevise hvad du bruger dine penge til og hvorfor du har fortjent dine lommepenge. 

Økonomisk vold kan også være at din partner overtager din økonomi, hvor din partner eksempelvis overtager dit NemID. Din partner kan også tvinge dig til at tage et lån, eller at i tager et fælles lån, men at lånet kun står i dit navn. 

Økonomisk vold kan forekomme i mange former, men generelt er denne type vold kendetegnet ved, at du bliver frataget din økonomiske frihed. 

Seksuel vold

Der er tale om seksuel vold, hvis du bliver direkte eller indirekte tvunget til at udføre en seksuel akt, som er imod din vilje. 

Seksuel vold behøver ikke kun at være sex, det kan eksempelvis også være ubehagelige og grænseoverskridende berøringer. Du kan både blive tvunget til at udføre disse handlinger sammen med din partner, af andre bekendte, eller din partner kan tvinge dig til disse handlinger med en anden person. Du kan også blive krænket med seksuel vold af et familie medlem.    

Hvis din kæreste tvinger dig til sex imod din vilje, så er dette voldtægt, selv om i danner par eller er gift. 

Digital vold

Du oplever digital vold, hvis intime billeder eller videoer af dig bliver delt på internettet, imod din vilje. Digital vold er også når en person videre deler billeder eller video af dig, selv om de selv har modtaget dem fra en tredje person. 

Digital vold er også når dine kontaktoplysninger eller billeder og videoer bliver brugt til at genere dig på internettet. Et eksempel kan være at hvis en anden person opretter en profil på en datingside med dine oplysninger og billeder. 

Hvis du har oplevet at dine oplysninger bliver delt på nettet, som medfører en krænkelse af dig, så er dette også digitaliseret vold. Dette kan eksempelvis være at dine oplysninger bliver delt i en annonce, hvor du oplever mange henvendelser efterfølgende. 

En overvågning af dine sociale konti, mail og telefon er også digital vold. 

Æresrelateret vold 

Æresrelateret vold, bliver udøvet for at beskytte familiens ære. Denne vold som du oplever kan eksempelvis være tvangsægteskab, du bliver overvåget til sociale arrangementer eller at din familie ikke vil vide af dig. Dette er blot få af mange eksempler. 

Den vold du oplever bliver accepteret af andre medlemmer af familien. Du kan derfor ikke søge hjælp hos andre i familien.  

Latent vold 

Latent vold betyder at man er begrænset i sin adfærd, fordi man er bange for at man kommer til at opleve vold igen. Når man har været udsat for vold før, er det meget normalt at være bange for det sker igen, selv om det er lang tid siden at den sidste voldsepisode fandt sted. Når du prøver at undgå vold, med at styre din adfærd, så er volden latent til stede i dit forhold. 

Så længe en ældre, eller nyligt forkommen voldsepisode, ændrer din adfærd oplever du latent vold i dit forhold. Du kan også have ændret din adfærd i en så høj grad for at undgå volden, at du bliver tvivl om din samlever stadig er voldelig.