41 Plejeboliger i tæt plejemiljø. 8 plejeboliger
Velkommen Plejehjemmet Falkenberg er opført i 2
Antal og art af boliger: Korsvang er et plejecent
Alle kommuner i Danmark er forpligtet til, at tilbyde hjælp fra en hjemmehjælper, som kan komme forbi med mad og hjælpe med de mest nødvendige gøremål i hverdagen.
Når en borger har et større behov er kommunen forpligtet til tilbyde en plads på et plejehjem eller i en ældrebolig. Forskellen mellem en hjemmehjælper og et plejehjem, er at på et plejehjem tilbyder sundhedsfaglig pleje og opsyn hele døgnet.
Formålet med et plejehjem er at det skal være et hyggeligt hjem, hvor beboeren får samvær med andre beboere og oplever omsorg og nærvær af personalet, som er tilknyttet til plejehjemmet.
En hverdag med samvær, omsorg og nærvær skaber en meningsfuld tilværelse uden kedsomhed og ensomhed. Et plejehjem sikrer også at beboerne ikke føler sig hjælpeløse, fordi der er mulighed for at få hjælp døgnet rundt.
Indretningen på et plejehjem tager højde for, at der skal være plads til blandt andet kørestole, med store døre og et større badeværelse. Indretningen tager også højde for personalet, som skal arbejde på plejehjemmet. Indretningen skal derfor både være hensigtsmæssig for beboeren på plejehjemmet og lovgivningen om arbejdsmiljø.
På plejehjemmet vil du have dit eget værelse, som er indrettet efter disse rammer med store døre, og et rummeligt badeværelse. På mange plejehjem vil der også være en ringeknap/tråd på værelset, sådan at du føler dig tryg og altid kan tilkalde hjælp.
Ud over hvordan selve værelset er bygget, står det dig frit at indrette værelset med de møbler og ting som du foretrækker. De ting der har gjort dit hjem til et hjem, kan du medbringe på plejehjemmet, sådan at føler dig hjemme.
Personalet er uddannet sådan at de kan møde beboernes behov. Behovene er meget forskellige på et plejehjem og derfor er der både personale, som har kompetencer indenfor demens, træning, fremstilling af nærende kost og meget mere.
For at imødekomme alle behov kræves en bred palette af uddannelse, hvor hvert plejehjem har uddannet personale indenfor eksempelvis social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialpædagoger, fysioterapeuter og diætister.
Ud over personalets faglige profil, vægtes sociale kompetencer. Personale skal være søde, imødekommende og være i stand til at tale med beboerne, om det de har behov for. Samtaleemnerne skal kunne omfatte alt fra de mere alvorlige emner som død, til hyggelige hverdagssamtaler om vind og vejr.
Ethvert plejehjem har tilknyttet læger, som tilser beboerne med jævne mellemrum og efter behov. Lægerne er også med til at bestemme doseringen af beboerens medicin og arbejder i tæt samarbejde med plejehjemmets personale.
For mange af os kommer der et tidspunkt hvor vi ikke er i stand til at varetage hverdagens gøremål selv og bliver indlogeret på et plejehjem. Inden dette sker er der nogle vigtige beslutninger som skal træffes, for at sikre ægtefællen som stadig bor i jeres fælles hjem. Dette kan være en tung samtale, men er til stor hjælp senere. Her får du tre juridiske faktorer, som du bør overveje, inden alderdommen for alvor indtræffer.
Der anbefales altid at få lavet et testamente, som afgør hvordan arven skal fordeles, når den ene ægtefælle går bort. Hvis i allerede har et testamente kan i overveje om der skal foretages ændringer, inden den ene ægtefælle skal på plejehjem. Dette kan eksempelvis være relevant, for at sikre den tilbagesiddende ægtefælle, når den anden går bort. En ændring af testamentet kan eksempelvis sikre at den tilbageværende ægtefælle kan beholde jeres fælles bolig.
De fleste ægtepar har en såkaldt formuefællesskab. Når den ene ægtefælle går bort, skal alle ejendele deles lige mellem den tilbageværende ægtefælle og børnene. Dette kan være uheldigt for den tilbageværende ægtefælle, som eksempelvis kan tvinges ud af hjemmet.
Når den ene ægtefælle skal på plejehjem, kan det være en fordel at give den ægtefælle der bliver boende hjemme et særeje over eksempelvis ægteparrets bolig og formue, sådan at denne ægtefælle er bedre stille, hvis den ene ægtefælle går bort.
En fremtidsfuldmagt giver den ene ægtefælle mulighed for at træffe beslutninger over fælles ejendele, såsom hus og jeres formue. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis den ene ægtefælle ikke er i stand til at træffe beslutninger grundet sygdom.
Det er vigtigt at få udarbejdet en fremtidsfuldmagt imens begge parter er mentalt raske.
Du får ikke automatisk en plads på et plejehjem. Du skal søge om at få tildelt en plads og dette gør du ved at sende en ansøgning til din kommune. Når du ansøger om en plads på et plejehjem, får du et visit af en sagsbehandler, som skal vurdere din sag. Sagsbehandleren foretager en behovsvurdering, som afgør om du er berettiget til en plads på et plejehjem. Denne behovsvurdering bestemmes blandt andet ud fra følgende kriterier:
Ud fra visitationen, besluttes om ansøger har behov for en plads på et plejehjem.
Når du har fået tildelt en plads fra kommunen, har du retten til frit valg. Dette betyder at du søger om at få en plads på dit foretrukne plejehjem.
Du har også mulighed for at søge om en plads i en anden kommune. Hvis du ønsker at få tildelt en plads i en anden kommune, kræver det at du både bliver visiteret af den kommune du bor i og den kommune du ønsker at flytte til.
Du kan ønske at blive boende sammen med din ægtefælle, samlever eller registrerede partner. Dette skal du søge om, sådan at din kommune kan finde det rigtige sted, hvor i begge kan bo sammen.
Hvis et plejehjem er opført inden 1988 er der særlige regler der gør sig gældende. På disse plejehjem skal beboerne selv betale for husleje, el og varme. Der betales dog ikke et indskud inden beboeren flytter ind.
Hvor meget beboeren selv skal betale i husleje bliver udregnet. Beboeren skal selv betale 10% af de første 207.400 kr. af deres indtægt og 20% af indtægten derover. Reglerne siger dog, at en beboer aldrig skal betale mere end driftsomkostningerne af boligen.
Driftsomkostningerne kan variere meget, og derfor kan priserne også variere fra plejehjem til plejehjem. Disse plejehjem er dog ved at blive udfaset, fordi de bliver anset som institutioner. Mere om dette under “Traditionelle plejehjem udfases”.
Traditionelle plejehjem bliver ikke opført længere. Plejehjem som er rundt om i Danmark, bliver ikke nedlagt, men fungerer som de altid har gjort og under samme regler.
I stedet for bliver der opført plejeboliger. Forskellen på plejehjem og plejeboliger er hvordan de styres administrativt. Et plejehjem styres efter servicelovens bestemmelser, hvor en plejebolig styres efter almenboligloven.
Den største forskel er at et plejehjem er en institution, hvor beboerne ikke er lejere, og har derfor ikke samme rettigheder og pligter.
Der er dog indført regler som gør at beboerne på plejehjem, har nogle af de samme rettigheder som beboerne på en plejebolig. Dertil får alle beboere samme hjælp uanset om de bor på et plejehjem eller i en plejebolig.
Yderligere skelnes der mellem plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger.
En friplejebolig er en privat udlejningsbolig. Ældre som er visiteret til en plejebolig, kan vælge en friplejebolig, hvor de kan få samme hjælp som på et plejehjem og plejebolig.
Ventetiden på plejehjem eller plejebolig varierer efter hvilken kommune der er tale om. Generelt kan der forventes længere ventetid, hvis du ønsker en visitation til et specifikt plejehjem.
De fleste kommuner fordeler pladserne efter borgerens behov. Dette betyder at hvis du er en borger, som ikke har akut behov for en plads på et plejehjem, kan en borger med et akut behov komme foran dig i køen, selv om du har stået længere på ventelisten.
Ifølge bekendtgørelsen om plejehjem og beskyttede boliger §4, stk.1 skal en borger der er opskrevet på den generelle liste, tilbydes en plads senest to måneder efter borgeren er optaget på ventelisten. Tidspunktet for optagelsen på ventelisten, er når det er afgjort, at du har behov for en plads på et plejehjem.
Når du får tilbudt en plads på et plejehjem, kan du enten takke ja til pladsen eller nej. Hvis du takker ja til tilbuddet skal det jf. §5, stk. 2 være muligt for dig at flytte ind, senest 2 uger efter udløbet af de to måneder.
Hvis du takker nej til den plads du har fået tilbudt, frafalder tidsfristen på to måneder jf. §6. Dette betyder at hvis du takker nej til et tilbudt plejehjem, kan der igen gå to måneder, før du får det næste tilbud. Tidsfristen er fra når dit “nej tak” bliver registreret af din kommune og derfor kan der gå lidt mere end to måneder.
Hvis du har ønsket et specifikt plejehjem, er du ikke berettiget til at blive tilbudt et plejehjem efter to måneder jf. §4, stk. 2. Ventetiden afhænger af hvornår der er plads på dit ønskede plejehjem, og kan variere fra plejehjem til plejehjem.
Alle kommuner er forpligtet til at tilbyde pensionister en plads på et plejehjem eller beskyttet bolig. Dertil er kommunen også pligtet til at tilbyde forsyning af el, varme, kost, vask, rengøring og leje af linned. Det står en borger frit om de ønsker at takke ja til kost, vask, rengøring og leje af linned. Dette vil sige at der kan takkes ja til bolig, varme og el, uden at takke ja til de andre tilbud.
Kommunen fastsætter hvor meget der skal betales for boligen. Prisen kan dog ikke være højere end boligens omkostninger.
Ægtepar og samlevende pensionister, som bor på samme plejehjem, har ret til økonomisk rabat. Parret kan få rabat på selve boligen og de øvrige tilbud parret benytter. Betalingen for plejehjemmet og tilbuddene varierer efter parrets indtægt. Kommunen nedsætter betalingen med 25 %, hvis parret modtager social pension. Rabatten falder dog, hvis parret har en højere indkomst end en social pension.
Hvis den ene ægtefælle eller samlever dør, frafalder rabatten.
Betalingen for pladsen på et plejehjem varierer efter indkomsten hos pensionisten. Hvis en beboer på et plejehjem har forsørgerpligt for børn eller ægtefælle, som ikke bor på plejehjemmet, beregnes betalingen først efter omkostningerne er fratrukket pensionistens indkomst.
I særlige tilfælde kan kommunen vælge at nedsætte betalingen for en plejebolig. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde og vurderes ud fra den økonomiske situation.
Det kan være overvældende at flytte på plejehjem, både for den der skal flytte på plejehjem og for de pårørende. Som pårørende kan du sikre at dine forældre, gode ven eller nære relation kommer til at trives på plejehjemmet.
Det kan være en fordel at holde en indflytningssamtale med plejehjemmet. På selve samtalen deltager både personale, den nye beboer og familie eller pårørende. Som regel vil personalet på plejehjemmet arrangere mødet. Hvis du ikke tilbydes en indflytningssamtale, kan I selv bede om at få en indflytningssamtale.
En indflytningssamtale kan give personalet et indtryk af hvordan helbredet hos den nye beboer er, og hvordan de bedst kan tilbyde pleje og dække beboerens behov.
Generelt gavner det personalet at vide mest muligt om den nye beboer. Dette gør at de kan give beboeren en god velkomst, hvor de føler sig velkommen fra første dag.
Besøget giver også personalet en indikator af hvilke vaner, ønsker og behov, de skal tage højde for i beboerens dagligdag.
Et besøg og en god samtale kan skabe ro hos den nye beboer. Det er en helt ny tilværelse den nye beboer går i møde og en samtale kan afmystificere tanker og forestillinger om plejehjemmet. Når beboeren ved hvad der er i vente, er det lettere at forberede sig til flytningen.
Til samtalen vil der være mulighed for at fortælle om forventninger til det nye hjem og møde de andre beboere. Dette kan give beboeren en bedre start og forebygge misforståelser.
Pårørende har også mulighed for at få svar på deres spørgsmål til indflytningssamtalen. Personalet kan forklare hvordan pårørende kan være en del af beboerens hverdag og hvor meget de kan være del af hverdagen. Derudover kan samtalen afklare hvilke opgaver pårørende kan- og har lyst til at hjælp med.
Under indflytningssamtalen vil der være mulighed for at tale om beboerens ønsker og behov. Som pårørende er det en god ide at lave en liste, med alle spørgsmål i ønsker besvaret, for at sikre at i får svar på alt. Hvis det er svært for dine forældre eller pårørende selv at stille spørgsmål, er det også en god idé at lave listen i god tid, sådan at i kan tilføje spørgsmål løbende. Listen kan blandt andet indeholde følgende spørgsmål:
Det kan være stressende at planlægge en flytning og at flytte på plejehjem, både for den der skal på plejehjem og pårørende. Hvis flytningen forbindes med at være stressende og som et irritationsmoment, kan dette give en dårlig start på plejehjemmet og påvirke trivslen negativt.
Det er en god ide at tale om flytningen og tage flytningen med ro. Tal om hvilke ting der betyder mest at have med til det nye hjem og hvordan der skal indrettes. Dette gør det også lettere at pakke.
Personlige ting kan skabe en mere hjemlig atmosfære, såsom billeder af venner og familie. Billeder kan også være et godt samtaleemne, når personale kommer forbi værelset.