Gråsten Plejecenter er bygget i 1985, 1999, og i 2001 er der fortaget store om- og tilbygninger, så plejecentret nu har nogle gode bygninger, der fuldt ud lever op til tidens krav. Men efterspørgslen på pladser er stor, så byrådet har besluttet at udvide plejecentret med yderligere 11 pladser. I den forbindelse ombygges hele plejecentret, så vi får renoveret 28 lejligheder, får 20 nye lejligheder og større og bedre fællesarealer til beboerne. Samtidig vil vi sikre hyggelige, hjemlige rammer.
Daghjemmet udvides, og vi får kontorer til personalet.
Hele bygningen kommer til at stå flot og ny, og alle boliger i samme plan. Den nuværende underetage bruges i fremtiden til depoter. Byggeriet er godt i gang og forventes afsluttet til efteråret 2019.