Opholdssteder 

Hvad er et opholdssted

Et opholdssted er for børn og unge, som af en eller anden årsag ikke kan bo hjemme hos sine forældre eller værge. Omkring hvert 8. barn og unge, som skal anbringes, kommer til at bo på et opholdssted. 

Der kan være mange grunde til en anbringelse. Det kan både være grundet de voksne i hjemmet, eller barnet. Det kan være at de voksne ikke magter, at give deres barn trygge og omsorgsfulde rammer grundet misbrug eller en psykisk lidelse. Det kan også være, at de voksne ikke kan give deres barn den nødvendige hjælp, i forhold til barnets adfærdsproblemer. En anbringelse på et opholdssted kan både være for en kortere eller længere periode. En anbringelse er altid for at gøre tilværelsen og fremtiden hos barnet bedre. 

Når et barn bliver anbragt på et opholdssted, skal opholdsstedet kunne levere en socialpædagogisk indsats, som kan hjælpe barnet. Dette kan lyde noget voldsomt, men dette betyder blot, at barnet får nære og stabile relationer til voksne. Opholdsstedet skal også lære barnet hvordan de opbygger relationer og et netværk generelt. Dette er med henblik på at barnet kan socialisere og bruge sit dannede netværk til at få venner, et arbejde, klare sig godt i gennem en uddannelse, eller andet, når barnet ikke længere er tilknyttet til et opholdssted. 

Dannelsen af relationer skal også gøre hverdagen lettere for barnet i forhold til skolearbejde, samarbejde med skolen og når der tilbringes tid sammen med forældrene. Dertil hjælper relationsdannelsen barnet med at få venner og begå sig når der deltages i aktiviteter og fritidstilbud uden for opholdsstedet. 

Et opholdssted har mange opgaver, de skal hjælpe børn og unge med. Overordnet kan det siges at et opholdssted har til formål at forberede børn og unge på overgangen til en tilværelse, når de ikke er anbragt længere og skal stå på egne ben. Opholdsstedet skal give barnet trygge rammer og udvikle barnet, sådan at barnet er påklædt til at klare hverdagens gøremål. Børn og unge kan have meget forskellige behov, og derfor vælges et opholdssted, som er tilpasset til barnet eller den unges behov. 

Opholdssteder kan variere meget i størrelse og hvordan de bliver drevet. Et lille opholdssted kan eksempelvis være drevet af en familie med den rigtige fagprofessionelle baggrund, som tager imod nogle få anbragte børn. Et større opholdssted, kan eksempelvis være et opholdssted som har et bestemt antal faguddannet personale tilknyttet og hvor der bor flere anbragte børn. Når et barn eller ung skal anbringes, vurderes hvilket behov barnet har. Ud fra behovet findes et tilbud som er passende. Derfor har anbragte børn også mulighed for at blive anbragt på socialpædagogiske skibsprojekter, eller på kost- og efterskoler. 

Hvilket opholdssted bliver valgt til barnet eller den unge, bliver valgt ud fra barnet og den unges behov. Barnet, den unge og deres forældre kan altid have et ønske om et opholdssted. Det vil dog være sagsbehandler, som beslutter om ønsket er det rigtige for barnet, eller den unge. Selve opholdsstedet har også en indflydelse på afgørelsen. Opholdsstedet skal nemlig kunne møde barnets behov.

Særlige institutioner

Hvis du har begået kriminalitet, har et misbrug eller andre alvorlige problemer, bliver du anbragt på en delvist lukket afdeling, delvist lukket døgninstitution, eller på en sikret afdeling på en døgninstitution. På en institution af denne form, medfølger særlige regler. Eksempler på disse regler er at de voksne har ret til at låse vinduer og dørene, ligesom at de har ret til at kontrollere dine beskeder og telefonsamtaler.

Du har ret til at tale med din sagsbehandler, din bisidder eller BørneTelefonen, hvis du har behov for det.   

Hvis du er i tvivl om hvilke rettigheder du har, kan du besøge www.børneportalen.dk

Hvorfor skal jeg bo på et opholdssted

Grunden til anbringelsen på et opholdssted er for at sørge for, at du som barn eller ung, får en bedre og tryggere hverdag. Det kan være at dine forældre ikke magter sine opgaver, som de voksne i hjemmet, eller at dine forældre har svært ved at hjælpe dig med dine problemer. Et opholdssted fungerer ligesom et hjem, hvor du skal følge diverse regler og får den hjælp du har behov for. Selv om du ikke er enig i beslutningen om at du skal bo på et opholdssted, så er det besluttet for, at du skal have det godt.

Der er mange voksne i mit liv – hvem bestemmer hvad

Når du flytter på et opholdssted er der mange voksne i dit liv, som kan tage hver sine beslutninger om dig. Det kan være svært at finde ud af hvem af de voksne bestemmer hvad. Dette kan særligt være forvirrende i starten. Her bliver du klogere på, hvem der tager hvilke beslutninger:

Sagsbehandler

Din sagsbehandler arbejder for den kommune du bor i. Det er din sagsbehandler og dine forældre der har til opgave at sørge for, at du har det godt imens du er anbragt. En sagsbehandler bestemmer hvilket opholdssted du skal bo på, hvilken skole du skal gå på og hvor meget du ser dine forældre. Disse beslutninger tages altid sammen med dig, men sagsbehandler har dog ret til at vælge, hvis han eller hun ikke mener at dit forslag er godt for dig. 

Besidder   

En bisidder er en person som kan tage med dig til møder med sagsbehandleren. En bisidder kan hjælpe dig med at forstå eller huske hvad dig og din sagsbehandler har snakket om til jeres møder. Du kan selv vælge hvem din bisidder skal være og dette kan både være en lærer, en pædagog eller anden person, som du føler dig tryg ved. 

Kontaktpædagog

Når du bor på et opholdssted får du tildelt en kontaktpædagog. En kontaktpædagog er en af de voksne på opholdsstedet som er der særligt for dig. Denne person er særligt opmærksom på dig og hjælper dig med alt det praktiske i hverdagen.  

Støtteperson

Du har ret til at have en støtteperson, som du selv kan vælg. Du kan også få sagsbehandler til at hjælpe dig med at finde en, hvis du ønsker det. Du kan ringe til en støtteperson, når du har brug for støtte og denne person kan eksempelvis være en ven, lærer eller et familiemedlem. Personen skal blot være over 15 år og vigtigst af alt, skal du føle dig tryg ved denne person.

Hvad har du ret til, når du bor på et opholdssted

Du har ret til privatliv

Unge på et opholdssted har altid ret til privatliv. Du kan skrive dagbog, skrive sammen med dine venner på facebook og meget mere, uden at de voksne på en åben døgninstitution eller privat opholdssted, skal se det du skriver. I nogle specifikke situationer kan de voksne have ret til at blande sig i dit privatliv. Dette kan eksempelvis være, hvis du virker påvirket af stoffer eller alkohol. Her kan de voksne have ret til at gennemgå dit værelse eller undersøge dit tøj.   

Du har ret til omsorg og at føle dig tryg 

Når du bor hjemme er det dine forældre, der skal vise omsorg og sørge for at du føler dig tryg. Når du er anbragt overgår denne opgave fra dine forældre og til de voksne på bostedet.  

De voksne på opholdsstedet skal sørge for at du har de nødvendig basale ting, som gør at du har det godt i hverdagen. Disse ting kan eksempelvis være varmt tøj om vinteren, en seng, og at du kan komme hjem til dit eget værelse, med egen seng. De skal også sørge for at du har penge til at købe nødvendige ting såsom medicin, sæbe, menstruationsbind og andet, når du har behov for dette.

De voksne skal også hjælpe dig, sådan at din hverdag hænger sammen. De voksne skal sørge for at du kommer i skole, at du møder op til fritidsaktiviteter og hjælpe dig med at se dine venner.  

Hvad bestemmer de voksne og hvad må jeg bestemme

Som anbragt bestemmer du selv mange ting i din hverdag. Eksempelvis bestemmer du selv din egen religion, hvilket tøj du har på og hvilke fritidsinteresser du har. Du bestemmer selvfølgelig også over egen krop, så længe du ikke laver skader på dig selv. I det hele taget er der mange ting du selv bestemmer, hvor de voksne altid kan rådgive og hjælpe dig, hvis du har behov for det. 

De voksne fungerer ligesom dine forældre og derfor er der selvfølgelig også nogle ting de har ret til at bestemme. Dette kan eksempelvis være at du skal lave lektier, du skal være klar til at tage i seng på et bestemt tidspunkt og meget mere. Hvis der er regler eller bestemmelser du ikke er enig i, er det altid muligt at snakke om tingene med de voksne, for at høre hvorfor det er sådan og om reglerne kan ændres. 

Du må selvfølgelig se din familie 

Selv om du er anbragt på et opholdssted, har du ret til at se og tale med din familie. Hvis du ikke ønsker at se dine forældre, eller snakke med dem lige nu, har du også ret til at takke nej til denne mulighed.

Jeg har ikke lyst til at se min familie lige nu

Hvis du af en eller anden årsag ikke har lyst til at se dine forældre så tit, eller slet ikke har lyst til at se dem, kan du sammen med sagsbehandler planlægge, hvornår du ser dine forældre eller om du ikke skal se dem i en periode. Grunden til at du ikke vil se din familie kan eksempelvis være, at du synes det er hårdt, eller svært at være sammen med dem lige nu. Du har også mulighed for at have en voksen som du stoler på med, når du skal se dine forældre. 

Min familie bor langt væk

Selv om din familie bor langt væk fra opholdsstedet, har du ret til at se dem. Sagsbehandler bestemmer hvor tit du må komme på hjemmebesøg. Hvis du synes det er urimeligt hvor tit du må komme på hjemmebesøg, så kan du altid tale med din sagsbehandler om dette.  

Du får flere rettigheder med alderen

Det kan være svært at vide hvornår du kan træffe selvstændige beslutninger og hvornår der er andre der, kan tage beslutninger for dig. Herunder kan du læse hvilke rettigheder du har i takt med at du bliver ældre. 

Dine rettigheder når du er 12 år

Retten til at klage

Når du er fyldt 12 år, har du ret til at klage over de beslutninger som omhandler dig. Hvis du ønsker at klage, skal du henvende dig til forskellige steder, alt efter hvad du ønsker at klage om. Her er nogle eksempler på hvor du kan sende forskellige klager:

Ankestyrelsen:

Du kan henvende dig til ankestyrelsen, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet og ikke forstår hvorfor du er anbragt på en institution. Du kan også klage over at dine beskeder bliver læst af de voksne, eller at de voksne lytter når du taler i telefon.  

Kommunalbestyrelsen: 

Du kan henvende dig til kommunalbestyrelsen, hvis du mener at de voksne har opført sig urimeligt og gennemsøgt dit værelse uden grund. 

Socialtilsynet: 

Du kan henvende dig til socialstyrelsen hvis du mener, at de voksne har en dårlig attitude, er sure og skælder ud tit. 

Det kan være svært at finde ud af hvem du skal klage til, i din konkrete sag. Har du brug for hjælp eller vejledning, kan du spørge din sagsbehandler, eller henvende dig til BørneTelefonen.

Aktindsigt

Når du er 12 år, har du ret til aktindsigt. Aktindsigt betyder at du har ret til at læse alt hvad der er skrevet om dig. Den kommune som du tilhører har en mappe, med alle papirer der handler om dig. Disse papirer kan eksempelvis være breve fra din kommune til dine forældre, resultater fra en psykologundersøgelse og meget mere. Hvis du ønsker en aktindsigt, altså gerne vil læse dokumenterne i kommunens mappe om dig, kan du tale med sin sagsbehandler om hvordan du skal forholde dig.  

Dine rettigheder når du er 15 år

Du skal give samtykke til din anbringelse, når du fylder 15 år. Selv om du siger “nej” til anbringelsen kan sagsbehandler vurdere, at det er bedre for dig, at du er anbragt i stedet for at du bor hos dine forældre.  

Dine rettigheder når du er 16 år

Når du fylder 16 år skal du sammen med din sagsbehandler lave en plan for din egen fremtid. Dine fremtidsplaner kan indeholde mål for uddannelse, udvikling, hvor du ønsker at bo og hvor du ønsker at arbejde. Der skal laves en plan for hvad du ønsker at opnå og hvordan du får opfyldt disse ønsker. 

Dine rettigheder når du er 18 år

Når du fylder 18 år, er du voksen, i hvert fald på papiret, som betyder at din anbringelse ændrer sig. Når du er 17,5 år laver du en plan sammen med din sagsbehandler om hvor du skal bo og hvad du skal foretage dig i din hverdag. I skal ligeledes tage stilling til om du ikke skal være anbragt mere, eller om du har behov for hjælp fra kommunen, også kaldet efterværn.