Langebjerggaard ligger tæt på Vemmelev, der de seneste år har fået mange tilflyttere. Der bliver bygget mange nye huse, og i byen forfindes indkøbsmuligheder til alle former for dagligdagsvarer. Der er sportshal og en stor kommunal skole. Der er mulighed for at gå til et væld af forskellige sportsgrene i umiddelbar nærhed. Der ligger desuden et stort ridecenter med mulighed for rideterapi 3 km fra Langebjerggaard. Der er 12 km til Korsør og 9,5 km til Slagelse. Kun 200 meter fra Opholdsstedet ligger der busstoppested, hvor der kører busser til Korsør og Slagelse flere gange i timen. Inden for 15 km har vi både skov og en dejlig strand. På Langebjerggaard har vi islandske heste, og de unge på begge opholdssteder tilbydes ridning og rideterapi. Derudover har vi kaniner, høns og kæle grise, som indgår i den pædago- giske praksis på stedet. Der forefindes også idrætsplads, hvor der trænes fodbold ugentligt på det fælles fodboldhold, som deltager i stævner med andre institutioner i løbet af året. Begge opholdssteder har også bordtennis borde, som bliver brugt dagligt. Her deltager vi i april måned i et stort stævne, som vi er medarrangør af. Sjællands mester- skaberne for døgninstitutioner og dagskoler. Begge opholdssteder tager på 2 årlige ture. Skitur i marts måned og rejse i sommerferien.
Baldersgaard ligger i Skælskør, nær skov og strand. Opholdsstedet ligger i gå afstand til byen, og har busstoppested lige uden for døren, hvor bussen kører til Næstved eller Slagelse. Baldersgaard består af 3 afdelinger med meget små unge grupper, og er en idyllisk gård i dejlige omgivelser. Der forefndes volley bane og ATV/Bokart bane på området, samt alle sports faciliteter i Skælskør.
Fælles faglig identitet og værdiudtryk
Vi ønsker at skabe en hjemlig atmosfære, hvor den enkelte føler sig tryg og respekteret som individ. Det betyder, at vi tager hensyn til den enkeltes problematikker, samtidig med at vi dyrker fællesskabet. Den unge skal opleve, at vi er sammen på en ægte og indlevende måde, som bygger på samarbejde og gensidig respekt. Vi har som mål at møde den unge anerkendende, som blandt andet betyder, at vi møder de unge i øjenhøjde på en balanceret måde, med evne til at kunne navigere i forhold til den enkeltes aktuelle situation.
Langebjerggaards og Baldersgaards behandlingsmæssige tænkning og faglig metode, er inspireret af miljøterapeutisk tænkning og grundprincipper. Dette kombineret med et solidt erfaringsgrundlag sikrer en fælles faglig identitet, som er helt afgørende for, at den behandlingsmæssige indsats skaber udvikling for vores unge. For at sikre dette har vi lavet aftale med dygtige undervisere, som skal stå for vores Interne kursusforløb, og vi vil løbende have supervision af vores faste psykolog Anne Marie Sass.
Interne understøttende kursusdage. Alle medarbejdere på Langebjerggaard deltager i vores faste kursusdage, som skal understøtte vores fælles faglige identitet på stedet. Kursusforløbet består af 4-5 teoridage om året, samt grundstrukturdage. Uddannelsen skal sikre at alle medarbejdere arbejder udfra en fælles teoretisk forankring.