Fjordlivet

Fjordlivet er et Børne- og ungehjem med to afdelinger, som er godkendt jf. Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6.

Afd. Fjordlivet har 8 pladser og modtager børn og unge i alderen 6-17 år ved indskrivning. Derudover tilbyder Fjordlivet ungestøtte til det 23. år samt to fleksible pladser jf. SEL § 107, det er en betingelse, at den unge er indskrevet i Fjordlivet forud for det 18. år for at kunne tilbydes en § 107 plads.

Afdeling Fjordlivet modtager børn og unge med socioemotionelle udfordringer, såsom opmærksomhedsforstyrrelser, depression, omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse, indadreagerende adfærd, angst, stressbelastning, seksuelt overgreb og selvskadende adfærd. Afdelingen Fjordlivet modtager desuden børn og unge med udfordringer indenfor autismespektrumforstyrrelser, da vi ofte oplever, at målgruppen har en sekundær diagnose, som har ”ben” ind i autismespektrumforstyrrelser.

Afdeling Fjordbrisen er godkendt til 14 pladser jf. Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6. Vi modtager børn og unge i alderen 3-17 år ved indskrivning, samt ungestøtte til og med det 22. år.

Afdelingen Fjordbrisen modtager børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser (ADD eller ADHD), tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt, angst, depression og indadreagerende adfærd. Afdelingen Fjordbrisen modtager desuden børn og unge med udfordringer indenfor autimespektrumforstyrrelser, som sekundær diagnose.

Afdeling Fjordlivet og Fjordbrisen modtager ikke børn og unge med misbrug og kriminalitet som primær problemstilling.

Fjordlivet er beliggende i Ringkøbing i naturskønne omgivelser ned til Ringkøbing Fjord. Fjordlivet ligger i gåafstand til havnen, gågaden og tog- og busstationen. En lille køretur på 12 km og så er vi ved Vesterhavet i Søndervig. Fjordlivet har 2 afdelinger, som er indrettet hjemligt og hyggeligt med hver deres egen lille have. Alle 2 afdelinger er fælles om en parklignende have, hvor vi har hoppepude, shelter med bålsted, fodboldbane m.m.

Metode

Vi har valgt, at KRAP som tilgang skal være bærende i det socialpædagogiske behandlingsarbejde. KRAP passer godt med vores værdigrundlag, da metoden bygger på anerkendelse og en ressourcefokuseret tilgang. Gennem nysgerrighed og en undersøgende tilgang skaber vi udvikling ved at tage udgangspunkt i de unges perspektiv. Ethvert menneske oplever virkeligheden på sin helt egen måde, formet af de tanker og følelser man får i situationen og derfor også af de erfaringer, man har gjort sig tidligere i livet. Man arbejder med at forstå tænkning og med at skabe udvikling i tænkningen, hvilket spiller godt sammen med den narrative tilgang, hvor vi vil gøre de tynde historier tykke.
Vi forholder os til den enkeltes kognitive funktionsniveau og har dette som afsæt for måden, vi agerer på. KRAP handler kort sagt om at skabe forudsætninger for udvikling og trivsel ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor udgangspunktet er menneskets oplevelse og tænkning.

Faglige tilgange

Den mentaliserende tilgang er en vigtig del af fundamentet i det socialpædagogiske arbejde. Det pædagogiske personales evne til mentalisering vægtes højt og det forventes, at de er ansvarlige for løbende at udvikle deres mentaliseringsevne gennem refleksion sammen med kollegaer og ledelsen i tilbuddet. De skal være i stand til at tænke tanker om både egne, men i særlig høj grad børnenes og de unges tanker.  En mentaliserende tilgang er særlig vigtig, når der skal arbejdes med anerkendelse, da det kræver en god mentaliseringsevne at se bag den enkeltes adfærd og dermed se, høre og forstå barnet eller den unge. 
Det er desuden vores målsætning at udvikle børnenes og de unges mentaliseringsevne, da evnen til mentalisering styrker deres robusthed og har betydning for deres evne til at indgå i sociale relationer.  Det gør sig  gældende for målgrupperne, at de ofte har vanskeligheder med at sætte sig i andres sted og tænke tanker om egne og andres tanker. 

Low arousal tilgangen tager udgangspunkt i, ”at mennesker der kan opføre sig ordentlig, gør det”, hvilket vil sige, at vi tror på, at alle gør deres bedste. Med LA tilgangen bliver vi bevidste om, at vi som fagprofessionelle er dem, der kan og skal ændre adfærd i konfliktsituationer – ved at ændre egen adfærd over for børn og unge kan deres adfærd også ændres.  Et vigtigt redskab i LA er kravtilpasning. Hvis kravene til børnene og de unge er for høje eller meningsløse, så kan det skabe konflikter. Det er derfor vigtigt, at vi som fagpersoner stiller krav, som passer til og giver mening for den enkelte. Vi skal desuden som fagprofessionel være opmærksom på vores eget affektniveau. Kan vi holde det lavt, har vi mulighed for at smitte barnet eller den unge med ro fremfor uro og stress. Med LA øger vi  muligheden for at samarbejde med børnene og de unge og tilgangen kan medvirke til, at ting lykkes og børnene og de unge oplever vigtige succesoplevelser og sejre.