Hvad er en dagskole

En dagskole er en uddannelsesinstitution hvor et barn får undervisning i løbet af dagen. Der er flere dagskoler landet over og de fungerer som et alternativ til folkeskolen. En dagskole er et tilbud til børn og unge, som har brug for andre rammer for at kunne lære. 

Børnene som går på en dagskole er som regel udsatte og skolerne bliver tit refereret til som en specialskole. Navnet er berettiget, da skolerne har speciale i at lære børn, som kræver en anderledes undervisning for, at få en folkeskoleuddannelse. 

Individuel undervisning

Tilpasset undervisning

Eleverne på en dagskole vil typisk have forskellige behov både i forhold til personlig udvikling og i forhold til den faglige udvikling. En dagskole tager højde for hver elev og kan lave en individualiseret plan for hvordan eleven får en folkeskoleuddannelse. 

Elevens faglige dygtighed kan spænde over flere klassetrin, hvor dygtigheden i det ene fag kan svare til et meget højere niveau end et andet fag. Det der gør en dagskole speciel er at den kan møde eleven på deres niveau og styrke de faglige kompetencer, på det niveau eleven befinder sig på. En dagskole kan derfor tage hånd om elever med særlige behov, som en almindelig folkeskole ikke altid har mulighed for. En dagskole tager også højde for elevens sociale kompetencer og udvikler disse.

Elevplan

For at møde elevernes individuelle behov, laves en skræddersyet læringsplan. Hvert år laves en læringsplan for hvad eleven skal nå det kommende skoleår. Planen tager udgangspunkt i hvor meget eleven reelt kan udvikle sig fagligt i løbet af året og de opstillede mål fra Undervisningsministeriet.  

Planen for undervisningen bliver gennemgået sammen med hver elev, for at de kan acceptere hvad der bliver forventet af dem, over det kommende år. Elevplanen gør også eleven i stand til at planlægge sin skolegang, som skaber en tryghed. 

Dagskoler og undervisningsmaterialer

På langt de fleste dagskoler har eleverne mulighed for at tage en folkeskole afgangseksamen. For de fleste elever betyder en folkeskoleeksamen meget, fordi at denne uddannelse gør dem ligevægtige med andre i samfundet. Dette giver også eleverne mange muligheder og åbner døre til det eleverne drømmer om. 

På en dagskole kan eleverne være udfordrede i enkelte fag og derfor er det muligt at blive fritaget for undervisningen og/eller eksamen i det enkelte fag. Dette bliver vurderet i hver konkret sag og typisk af skolens psykolog, lærer og forældre. 

Dagskoler anvender traditionelle undervisningsmaterialer såsom bøger, film og digitale medier. Af digitale medier kan der både anvendes læringsprogrammer og andre programmer som stimulerer og skaber interesse for læring. Traditionelle midler er godkendt af undervisningsministeriet og giver eleven de bedste forudsætninger for at lære. Tilføjelsen af digitale medier, skal gøre eleven klar til at navigere i et samfund, som bliver mere og mere digitalt.  

    

Samarbejde mellem skole og forældre

Samarbejdet mellem skole og forældre er altid vigtigt for at sikre den bedste indlæring for barnet. Grundet elevens behov på en dagskole, vil der som regel være et endnu større behov for et godt samarbejde mellem skole og forældrene. 

Forældre som er med til at støtte elevens indlæring og trivsel, er med til at give eleven et bedre udbytte af undervisningen. Når forældre støtter skolearbejdet og deltager aktivt i skolens arbejde, bliver de en del af elevens klasse som støtter det sociale og hele dannelsesrejsen hos eleven.  

Hjælp! Mit barn gider ikke at gå i skole

Det kan være svært og næsten umuligt at tvinge et barn til at lære, når lysten ikke er til stede. Alle børn kan have svært ved at tage i skole i en periode, som er helt normalt. Problemet opstår når barnet mister meget af undervisningen, fordi det ikke trives og ikke er en del af det faglige- og sociale i skolen. 

En dagskole kan være den rigtige hjælp for en elev der modarbejder den almindelige folkeskole. Dagskolen kan tage afsæt i elevens frygt og faktorer der gør at de ikke vil lære og lave en undervisningsplan der er tilrettet den enkelte elev. Planen bliver så evalueret undervejs i forløbet, for at sikre at eleven lærer det der er planlagt. 

For at sikre det bedste forløb for en elev, er det vigtigt at holde øje med barnets trivsel i skolen. Jo før en mistrivsel opdages, jo bedre er det for eleven. Det er lettere at lave et forløb for eleven, hvis de selv er villige til at lære under nye rammer. 

Hvis en elev fuldstændig har mistet modet til at gå i skole, findes der dagskoler som tilbyder undervisning i hjemmet hos eleven, indtil de er klare til et undervisningsforløb på en skole. 

 

 

Hvem kan tage folkeskoleeksamen på en dagskole

Overordnet kan det siges, at en dagskole henvender sig til elever der har vanskeligheder ved at lære og trives i en almindelig folkeskole. En dagskole kan tilpasse folkeskole forløbet sådan at eleven kan lære i sit eget tempo, hvor der tages højde for de behov eleven har.  

En dagskole kan eksempelvis hjælpe elever med at få en folkeskoleeksamen, hvis de lider af en af følgende diagnoser:  

OCD

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder, hvor personer der har denne lidelse kendetegnes ved at have tvangstanker og/eller tvangshandlinger. 

OCD er ikke en sindssygdom, selvom det tit bliver opfattet sådan af omverdenen. 

Der er mange sværhedsgrader indenfor OCD. OCD kan forekomme i alt fra en helt mild grad til en meget svær grad, hvor alle handlinger hele døgnet er styret af tvangstanker og tvangshandlinger.

Personer med OCD vil som regel i mindre eller højere grad være styret af tvangstanker. Tvangstankerne er uønskede forestillinger om at hvis man ikke foretager sig en bestemt handling, så vil der ske noget forfærdeligt med personen selv, eller med en de holder af.

Tvangstanker viser sig ofte som ritualer den OCD ramte person bliver nødt til at udføre. Et eksempel kan være at personen skal tage i bad flere gange dagligt, fordi ellers bliver de smittet af en alvorlig sygdom. Det kan også være at en af de nærmeste kommer til at dø, hvis man ikke tjekker at døre og vinduer er låst. 

Som regel vil disse tanker kun blive dulmet af at handlingerne bliver udført. Handlingerne kommer derfor tit til, at styre adfærden hos dem der har OCD.    

ADHD

Personer som har ADHD vil typisk have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen. Symptomerne kendetegnes ved uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. 

Børn og unge med ADHD har som regel svært ved at skabe et overblik og struktur. Dertil har de også svært ved at planlægge aktiviteter i løbet af dagen. Børn og unge vil også opleve at symptomerne gør det svært at lære og at opføre sig præsentabelt i sociale relationer. 

ADHD gør det derfor svært at lære sammen med andre børn i en almindelig folkeskoleklasse, fordi de typisk ikke lærer ligeså hurtigt og kan have svært ved at passe ind sammen med de andre børn. 

Angst eller fobisk angst

Angst er en naturlig reaktion, hvis vi mennesker udsættes for fare. Angst gør at vi kan forsvare os, i en situation hvor det er nødvendigt. Nogle mennesker oplever angst i situationer, hvor de ikke har behov for at forsvare sig. Dette betyder at den almindelige angst er ude af kontrol og opleves når og hvor det ikke er behov for det. 

Symptomerne kan både have psykiske og kropslige symptomer. Angst opleves både som uro i kroppen eller at personen er bange. Angst kan også opleves i højere grad, hvor personen får et panikanfald. 

Når en person oplever angst, ved de som regel, at der rationelt ikke er noget at være bange for, men de kan ikke styre deres angst. Angst kan blive udløst hvor- og når som helst og derfor kan det være svært for en person med angst at være del af en almindelig folkeskoleklasse.   

Autisme

Det der kendetegner folk med autisme er, at de kan have svært ved at afkode dem rundt om dem. Autisme er en en medfødt udviklingsforstyrrelse. Mennesker med autisme har svært ved at danne sociale relationer, fordi de har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser og at kommunikere med andre. 

Autisme forekommer ikke i forskellige grader, hvis en person har autisme så er både tanker, handlinger og hvad der bliver sagt påvirket af autisme. 

En autistisk hjerne opfatter verden anderledes, hvor alt der føles, mærkes eller ses, opfattes anderledes end hos folk, der ikke har en autistisk hjerne. Følelser og sanser kan både reagere stærkere eller svagere. Eksempelvis kan vind, når det blæser udenfor, føles som smerter og en bestemt slags mad give smerter i munden og føles ubehageligt at tygge.

Folk med autisme har svært ved at kende muligheder og konsekvenser i en given situation, derfor har de en tendens til at kunne lide at planlægge deres dag ned i mindste detalje. Det kan være svært og stressende for en autist, at være del af en almindelig folkeskoleklasse, fordi de ikke kan planlægge og forudsige enhver situation de kan havne i.   

Asperger 

Asperger er ligesom autisme en medfødt udviklingsforstyrrelse. Kendetegnet for et barn eller ung med asperger er, at de kan have svært ved at deltage i en almindelig samtale og leg. Deres måde at henvende sig til andre, kan være præget af en anderledes måde at tænke på. Dertil kan de blive meget optaget af en bestemt interesse. Børn med asperger kan være lette mobningsofre, fordi de tit opfattes som nørdede, grundet deres brændende interesse for et specifikt emne. 

De første tegn på aspergers opdages tit når barnet er mellem 5 – 10 år af voksne, som er tæt på barnet. Her opdages at barnet er lidt anderledes og har behov for at der bliver taget hensyn til barnet. Det kan være svært at finde ud af, at barnet har en psykisk lidelse, fordi at asperger opfattes som en mild grad af psykisk lidelse.   

En dagskole kan styrke en elever med aspergers fordi, de har behov for at være en del af en mindre klasse, hvor der tages højde for deres måde at henvende sig til andre. En dagskole kan også finde en metode til læring, hvor eleven også lærer udenfor deres brændende interesse.    

Hvilke metoder arbejder en dagskole ud fra

En dagskole arbejder både for at udvikle elever socialt og fagligt. Når en elev skal udvikles til at være den bedste udgave af sig selv, kræves nogle redskaber som kan understøtte denne dannelsesrejse. 

Dagskoler arbejder med diverse metoder og her kan du blive klogere på nogle af dem.  

KRAP

KRAP er en metode som skal udvikle personlige og sociale kompetencer, sådan at børn og unge kan opnå en højere livskvalitet, når de begår sig i et samfund. 

KRAP står for kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis. 

KRAP bliver både set som en metode og som en anerkendende pædagogik, som fokuserer på læring og udvikling. Der sættes fokus på at sætte sig ind i hvordan en anden person har det og hvorfor de opfører sig som de gør. 

ICDP

ICDP står for International Child Development Program og er en metode som forbedrer samspillet mellem elever og voksne. Metoden henvender sig til de voksne i relationen og skal gøre dem bedre til at høre barnets behov og at møde barnet på barnets egne præmisser. 

Grundtanken bag denne model er at hjælpe barnet ved, at gøre det nemt for de voksne rundt om barnet, at hjælpe barnet. Denne model eller program hjælper lærere og pædagoger på en dagskole med at forstå eleven bedre og møde dem efter deres præmisser. 

Metoden arbejder med at eleven lærer bedst, når der er et godt samspil mellem lærer og pædagoger og eleven. Derfor skal lærer være god til at:

1. Anerkende barnet.
2. Skabe felter af fælles opmærksomhed.
3. De pædagogiske processer skal give mening. 
4. Forklare tingene, sådan at de giver mening.
5. Graduer støtten til eleven efter elevens behov.
6. Give eleven positive grænser og rammer. 

Disse seks punkter i ICDP modellen bliver yderligere uddybet i otte samspilstemaer, som lærer og pædagoger kan bruge. Disse samspilstemaer er følgende: 

1. De voksne skal vise, at de er glade for eleven.
2. De voksne skal tilpasse sig til eleven. 
3. Skab en dialog, ved at tale om elevens interesser.  
4. Rose eleven for deres kompetencer. 
5. Hjælpe barnet med at fokusere opmærksomheden. 
6. Udtrykke entusiasme og give mening til de oplevelser af omverden, som eleven oplever.
7. Uddybe og give eleven forklaringer.
8. Hjælpe eleven med at sætte grænser og kontrollere sig selv på en positiv måde. Dette skal gøres ved at vejlede og vise positive alternativer til deres handlinger.