Ocean Familiehus drives af multikulturelle, socialfagligt uddannede medarbejdere. Det er en gruppe, som b.la. rummer pædagoger og socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter.
Vores familiehus består derfor af medarbejdere med mange forskellige kompetencer, der alle bidrager til at sikre et højt fagligt niveau.
Fælles for alle medarbejdere er en generel tilgang, som bygger på omsorg, udvikling og et løsningsorienteret mindset. Vi gør, hvad vi siger. Og vi holder ikke op med at finde nye løsninger på problematikkerne.
Her bor vi:
Ocean Familiehus ligger i en hyggelig lille landsby syd for Aabenraa i Sønderjylland. Vi har en meget stor villa med store lyse rum i to etager, hvor vi har god plads til 7 personer, fx en mor og hendes 6 børn.
I stueetagen har vi en stor stue, køkken, spisestue, et godt samtalerum og en gymnastiksal, hvor vi har indrettet et lille hyggehjørne til fx yoga og legestue. På 1. sal har vi en rummelig beboelsesafdeling til 7 personer med eget køkken/alrum, toilet og gode børneværelser. Huset rummer desuden gode kontor- og mødefaciliteter til personalet.
Udenfor har vi et stort udeareal med fodboldbane, trampolin, en lille bålplads, gode hyggekroge og masser af plads til bevægelse, leg og fordybelse.
I Ocean Familiehus gør vi det, der virker. Vores udgangspunkt er den systemiske, helhedsorienterede tilgang, hvor vi ser på løsninger frem for begrænsninger. Vi udvikler hele tiden de ressourcer og potentialer, som børnene, de unge og familierne har. Vi arbejder ud fra familiens sprog og forsøger at møde alle på deres eget modersmål.
Vi skaber et positivt og nærende miljø og vælger de metoder, som passer bedst til familiens udfordringer og målene i hvert enkelt barns handleplan i tæt samarbejde med anbringende myndighed. Vi arbejder fx med SOS, Low arousal, nærmeste udviklingszone, narrativ tilgang og en række andre metoder. Målet er, at børnene kommer i varig trivsel, mens familien bliver selvhjulpen – og i sidste ende, at børnene udvikler sig positivt og bliver selvstændige samfundsborgere.
Støtteophold for børn og unge (Barnets Lov paragraf 32)
Forebyggende indsats med høj faglighed, varme og struktur
Ocean Familiehus tilbyder et støttende døgnophold målrettet søskende i alderen 0 – 15 år, som har brug for et trygt pusterum fra en hverdag præget af uro, belastninger eller særlige udfordringer. Et støtteophold hos os er en forebyggende indsats, hvor barnet
får mulighed for at opleve ro, nærvær og rum til fordybelse – i et miljø hvor trivsel og tryghed er i fokus. Opholdet kan give barnet/den unge ny energi og styrkede forudsætninger for at vende tilbage til sin hverdag – uanset om det er hjemme, i plejefamilie
eller i en anden sammenhæng.
Vi skaber et miljø med høj faglighed, varme og struktur, hvor barnets trivsel og udvikling er i centrum. Vores pædagogiske tilgang tilpasses den enkelte, og vi arbejder tæt sammen med både forældre, familieplejere og kommune for at sikre sammenhæng og kontinuitet.
Et støtteophold kan være relevant:
Vi står klar til at tage imod søskende med omsorg, professionalisme og respekt.
Socialt tilbud med ledige pladser
Ja
Tilbudstype
, Barnet lov § 12 stk. 3, Barnets lov §32, Barnets lov §43, Midlertidigt botilbud §107, Familiebehandling
Bestyrelsesformand
Ann Bokkenheuser
Leder
Eva Nissen
Priser
Fra 3136 kr.
Visitationsansvarlig
Eva Nissen og Heidi Okholm
Opsigelsesvarsel
Aftalen kan opsiges af begge parter til udløb med et varsel på en kalendermåned plus løbende måned.
Antal normerede pladser
7
Diagnose
Adfærds-og følelsesmæssige forstyrrelser, ADHD, ADD, Angst, Depression, Kognitiv forstyrrelse, Nervøse el. stress relaterede tilstande, Omsorgssvigt, Opmærksomhedsforstyrrelse, Tilknytningsforstyrrelse, Udadreagerende adfærd
Alder
0-5 år, 6-12 år, 13-17 år, 16-23 år, 18-23 år, 24-30 år, +30 år
Tilbudsportalen
https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=FBO-3889&afdelingsid=1d663538-36da-4c21-a11d-07f2e8821e53&aktivtMenupunkt=ALLE_TILBUD
Tillægsydelser
Familiebehandling, Akutanbringelser, Personlige støtteordninger
Antal ledige pladser
7
Kommune
Aabenraa