På Spentrup Ældrecenter gør vi vores bedste for at skabe et sted, hvor det er godt at være for både borgere og personale.
På Spentrup Ældrecenter har du mulighed for at deltage i de mange aktiviteter, der dagligt foregår rundt i huset. Caféen er f.eks. omdrejningspunkt for mange gode arrangementer, som fester op til de forskellige højtider, fællessang, teater, foredrag, banko m.m. Du behøver ikke bo her for at deltage i vores aktiviteter og arrangementer; mange af dem er åbne, så alle er velkomne.
Vi har en bred vifte af fagligt velkvalificerede medarbejdere, som sørger for den bedst mulige pleje og trivsel. Vi lægger meget vægt på kvalitet i den service, vi tilbyder borgerne, og at alle mødes med respekt, omsorg, ligeværdighed og forståelse.
Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed.