Hos os er det beboerne, som er i centrum. Beboernes hjem er vores arbejdsplads. I vores arbejde tager vi hensyn til den unikke fortid, nutid og fremtid den enkelte beboer har. Ethvert menneske har sin egen historie og sin egen livsform. Det er derfor af stor betydning for os at kende hver enkelt beboers egne værdier og livshistorie. Denne viden bidrager til forståelse for den enkeltes situation og en god start på livet i det nye hjem med i et nyt miljø.
På Kærdalen ønsker vi at beboerne kan leve sit liv videre i eget nyt hjem, bare med mere hjælp til pleje og omsorg for at gøre hverdagen nemmere og mulighed for socialt fællesskab. Miljøet på Kærdalen bidrager til et trygt liv med nærvær og samvær.
Det er vigtigt for os at give beboerne mulighed for at give sit liv, efter eget ønske, indhold og forme sin hverdag. Kærdalen tilbyder forskellige ugentlige aktiviteter. Ligeledes arrangerer vores aktivitetsteam yderlige aktiviteter, som beboerne og pensionister fra Vejen kommune kan deltage i. Det kan være fastelavn med børn fra børnehaven, banko komsammen, luciaoptog m.m.