Anbringelse (§§ 46, 47)

Barnets Lov fastsætter de juridiske rammer for, hvordan og hvornår anbringelse kan ske. De relevante bestemmelser i §§ 46 og 47 beskriver procedurerne og kravene for anbringelse uden for hjemmet.

§ 46: Betingelser for Anbringelse

Grundlag for Anbringelse

Ifølge § 46 kan et barn anbringes uden for hjemmet, hvis det vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og udvikling. Dette kan være tilfældet i følgende situationer:

1. Omsorgssvigt:

   • Når barnet udsættes for fysisk eller psykisk vold, misbrug, eller alvorlig omsorgssvigt i hjemmet.

2. Forældres manglende evne:

   • Når forældrene på grund af psykiske lidelser, misbrug eller andre alvorlige problemer ikke er i stand til at tage vare på barnet.

3. Barnets egne problemer:

   • Når barnet har alvorlige adfærdsproblemer, misbrugsproblemer eller psykiske lidelser, der kræver en særlig indsats.
   •  

Vurdering og Beslutning

Beslutningen om anbringelse træffes på grundlag af en omfattende vurdering, der inkluderer:

1. Børnefaglig undersøgelse:

   • En grundig undersøgelse af barnets forhold, herunder dets trivsel, udvikling, og relationer til forældrene.

2. Inddragelse af barnet:

   • Barnet skal høres og inddrages i processen, og dets mening skal tillægges vægt i beslutningen, afhængigt af barnets alder og modenhed.

3. Samarbejde med forældrene:

   • Forældrene skal inddrages i processen og have mulighed for at give deres synspunkter til kende.
   •  

§ 47: Procedurer for Anbringelse

Anbringelsesformer

§ 47 beskriver de forskellige anbringelsesformer, som kan anvendes:

1. Plejefamilie:

   • Barnet placeres i en plejefamilie, hvor det får mulighed for at leve i en stabil og tryg familieramme.

2. Døgninstitution:

   • Barnet placeres på en døgninstitution, hvor det kan få specialiseret støtte og behandling.

3. Andre former for anbringelse:

   • Dette kan omfatte opholdssteder eller andre specialiserede tilbud, der kan imødekomme barnets særlige behov.
   •  

Anbringelsesforløbet

1. Beslutning og godkendelse:

   • Anbringelsen skal godkendes af børn og unge-udvalget i kommunen, som træffer beslutningen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse og andre relevante oplysninger.

2. Handleplan:

   • Der skal udarbejdes en handleplan for barnet, som beskriver formålet med anbringelsen, de mål der skal arbejdes hen imod, og de konkrete tiltag, der skal iværksættes.

3. Opfølgning og evaluering:

   • Anbringelsen skal løbende følges op og evalueres for at sikre, at den imødekommer barnets behov. Handleplanen skal justeres efter behov, og der skal afholdes regelmæssige statusmøder.