Aarhus har i alt 345.559 indbyggere (optalt tredje kvartal af 2019). Aarhus kommune arbejder blandt andet for at “Skabe sundhed gennem livsglæde” og “Styrke sundheden tæt på borgeren”. Med et ønske om at tilbyde hver borger livskvalitet og sundhed i nærområdet, tilbyder Aarhus borgerne opholdssteder, botilbud, krisecenter, dagskoler, plejehjem, samt andre sociale tilbud. Tilbuddene kan frit benyttes af alle, som har behovet for et socialt tilbud. Borgerne kan både få hjælp til sociale tilbud fra selve kommunen, ligesom at de også kan hentes hos den private sektor.
Hvis kommunen får en indberetning om en borger, har kommunen mulighed for at tildele en plads på et socialt tilbud. Borgeren kan også selv opsøge et socialt tilbud, hvis de selv mener de har behov for dette.
Fællesnævner for Aarhus Kommune og den private sektor er, at de har et bredt udvalg af sociale tilbud, som både er til midlertidige behov og komplekse længerevarende behov.
Opholdssteder i Aarhus henvender sig til borgere, som på en eller anden måde er udsatte. Når Aarhus kommune skal finde et opholdssted til et barn eller ung, tages der udgangspunkt i hvad den unge eller barnet har behov for. Ud fra behovet vurderes hvilket opholdssted kan hjælpe og udvikle barnet eller den unge borger.
Opholdsstederne henvender sig typisk til en snæver målgruppe, hvor opholdsstedet har mulighed for at uddanne sig og være specialister i beboernes behov. Et eksempel på en specifik og snæver målgruppe er drenge under 18 år, som har begået kriminalitet.
For at en borger skal udvikle sig på et opholdssted, skal borgeren trives. Derfor er der specifikke kriterier et opholdssted skal opfylde, for at beboerne kan trives på sit opholdssted i Aarhus. Dette forudsætter at den som hjælper borgeren med at finde et opholdssted, ved alt om borgerens behov og udfordringer. Et eksempel på udfordringer og problemer kan være at borgeren har et misbrug eller har svært ved at begå sig i et civiliseret samfund.
Alle disse oplysninger gør det lettere at finde et opholdssted, som kan hjælpe borgeren af med sine problemer. Dertil skal der også tages højde for hvem borgeren kommer til at bo sammen med og om personalet har kompetencer til at hjælpe denne borger.
Selvom du ikke flytter så langt væk fra din oprindelige bopæl i Aarhus, er det en stor omvæltning at flytte til et bosted. Et tag over hoved er for de fleste en tryghed. Derfor er det helt normalt at være frustreret og have mange spørgsmål i forhold til anbringelsen. Ud over et helt nyt hjem med nye mennesker, skal du også lære nye voksne at kende som agerer lidt ligesom dine forældre. Dette kan være lidt underligt, når du er vant til at det kun er dine forældre der træffer afgørelser om dig.
Du føler dig måske lidt alene, fordi alt er nyt og forandret, men du er ikke den eneste der har været i denne situation. De fleste som bliver anbragt går rundt med samme tanker, om hvorfor jeg skulle flytte hjemmefra, er det muligt at flytte hjem igen og hvornår, hvad skal de nye voksne bestemme og meget, meget mere, som er relateret til din anbringelse.
Har du brug for nogen at tale med? Du kan selvfølgelig altid spørge de voksne og andre på bostedet om deres oplevelser og hvilke tanker de havde når de blev anbragt. Dertil er det også muligt at snakke med andre som ved hvordan du har det, så som Ung På Linje, headspace og Børnetelefonen.
Alle opholdssteder i Aarhus fungerer ligesom et ganske almindeligt hjem, med dertilhørende regler, som du skal følge, ligesom du fulgte regler hjemme. De fleste hjem i Aarhus følger nogle regler, som er meget standard og det vil som regel også være disse regler, du skal følge på dit opholdssted. Husreglerne på et opholdssted kan eksempelvis være:
Det kan lyde hårdt med rengøring og madlavning – specielt hvis du ikke er vant til hjælpe til med disse pligter. Du får selvfølgelig hjælp i starten, sådan at du lærer hvordan pligterne skal løses og på sigt selv kan løse opgaverne.
Før du flytter ind på et opholdssted og imens du bor på et opholdssted, er du knyttet til en sagsbehandler. Sagsbehandleren skal hjælpe dig til at få et godt ophold. Når du mødes med din sagsbehandler, kan mødet være sammen med dine forældre og kontaktperson. Du kan også vælge at mødet kun skal være mellem dig og sagsbehandler.
Når du er til et møde med din sagsbehandler har du mulighed for at fortælle om der er noget du synes påvirker din trivsel og generelt dine tanker om anbringelsen. Det bliver også muligt at snakke om din fremgang på bostedet.
Botilbud i Aarhus er meget forskellige, for at kunne dække et bredt behov. Disse botilbud kan både benyttes til at hjælpe borgerne i en kortere- samt længere til permanent tidsforløb.
Personer der har behov for midlertidigt botilbud, har nedsat fysisk eller psykisk evne. En borger kan også have et større behov for hjælp, hvis de både er fysisk og psykisk belastede og have behov for hjælp i en begrænset periode på et midlertidigt botilbud. Den anden målgruppe kan have samme behov for hjælp, men i en længere periode. Disse borgere kan få tildelt en plads på et botilbud i en længerevarende periode, eller permanent.
Serviceloven beslutter om en borger skal betale for et botilbud og i så fald hvor meget de skal betale. Betalingen bliver bestemt ud fra servicelovens § 107, servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105.
Her kan du læse lidt mere om hvordan prisen for et botilbud varierer efter de forskellige paragraffer.
I paragraf 107 kan læses alle forhold vedrørende midlertidige botilbud I Aarhus. Hvis du får tildelt et botilbud, er det Aarhus kommune som bestemmer hvor meget der skal betales for el, varme og vand.
Når det er et midlertidigt botilbud, vil langt de fleste borgere beholde deres egen bolig, selvfølgelig afhængigt af varigheden for opholdet. Hvis du beholder din egen bolig samtidig med opholdet på et botilbud, skal du som udgangspunkt ikke betale for botilbuddet.
I de tilfælde hvor der skal betales for et botilbud, skal Aarhus kommune tage højde for at du skal have råd til at betale dine øvrige diverse udgifter. Du skal også have et rådighedsbeløb tilbage, som gør at du kan købe de mest nødvendige ting.
I Servicelovens § 108 kan du læse om betaling for længerevarende- og varige botilbud. Aarhus kommune fastsætter prisen for denne type bolig ud fra boligens omkostninger og borgerens indtægt. I denne type bolig kan der ikke søges om boligstøtte, men du skal til gengæld ikke betale indskud ved indflytning.
Betaling for botilbud vil derfor variere efter omkostningerne forbundet med den specifikke bolig og borgerens indtægter.
Hvis du lejer en almen bolig, vil du falde under betegnelsen ‘almindelig’ lejer. Du vil få en lejekontrakt, som bestemmer reglerne for lejekontrakten.
Den husleje du skal betale, skal være rimelig i forhold til dine indtægter og udgifter.
Du skal være opmærksom på at i denne type bolig skal du betale et indskud til når du flytter ind. Dog kan du søge om boligstøtte til denne type bolig. Du har også mulighed for at søge om anden støtte, hvis du har behov for dette.
Paragrafferne i Serviceloven, hhv. § 107 og servicelovens § 108 beslutter om du har frit valg af botilbud. Herunder kan du finde ud af, om du er omfattet af frit valg eller ikke kan beslutte dit botilbud selv.
I § 107 i serviceloven kan du læse alt om forholdene med midlertidige botilbud. Hvis du får tildelt et midlertidige botilbud efter § 107, så har du ikke frit valg af botilbud.
Aarhus kommune skal dog spørge ind til hvilket botilbud du selv synes passer bedst til dit behov. Du har derfor en grad af medbestemmelse, hvor du kan påvirke beslutningen med din mening. Hvis du får tildelt et botilbud du ikke synes om, har du mulighed for at klage.
I § 108 i serviceloven kan du læse alt om forholdene med længerevarende botilbud. Hvis du får tildelt et længerevarende botilbud i Aarhus efter servicelovens § 108 og , så har du frit valg af botilbud.
Selv om du har frit valg af botilbud, kræves at botilbuddet er egnet til dit behov, botilbuddet skal være registreret på Tilbudsportalen og botilbuddet skal ikke være meget dyrere end det tilbud Aarhus kommune har fundet til dig.
I nogle tilfælde må du selv indrette dit botilbud efter ønske, men her skal du være opmærksom på at botilbuddet skal fremgå i samme stand som når du flyttede ind. Dette betyder at du i mange tilfælde skal istandsætte værelset når du fraflytter boligen.
Efter servicelovens § 116 kan du ikke få økonomisk støtte til indretning af et botilbud.
Ifølge servicelovens § 4 er Aarhus Kommune forpligtet til at have det antal botilbud der er behov for til rådighed. Det er dog tilladt for kommunen at have en kort ventetid.
De fleste krisecentre i Aarhus er specialiserede i at hjælpe enten kvinder, mænd, unge der er på flugt fra æresrelaterede konflikter eller en anden specifik målgruppe. Krisecentrene henvender sig til ofre for vold og til personer som bliver truet med vold.
Hvis du er et offer for vold, eller bliver truet med vold, så har du mulighed for at søge hjælp hos et krisecenter i omegnen. Du kan også henvende dig anonymt, både når du har behov for hjælp, eller har behov for gode råd og vejledning.
Husk at hvis du bliver udsat for vold og akut har behov for hjælp, så skal du henvende dig til politiet på telefon 1-1-2.
Krisecentre for kvinder i Aarhus henvender sig til kvinder som er over 18 år og som har været udsat for vold eller har modtaget trusler om vold fra sin partner, et familiemedlem eller nær relation. Vold kan både være fysisk, psykisk, seksuel, materiel eller økonomisk. Generelt kan siges at du oplever vold hvis et andet menneske forvolder dig fysiske eller psykiske smerter. Dette kan du læse meget mere om længere nede.
Hvis du oplever vold eller bliver truet med vold, er der flere krisecentre i Aarhus, som du kan henvende dig til døgnet rundt. Personalet på alle krisecentre er uddannet til at hjælpe voldsramte kvinder med rådgivning, støtte, beskyttelse, sikkerhed, krisehjælp og vejledning. Personalet skal hjælpe kvinder med at opbygge et trygt liv uden vold.
Er du i tvivl om du skal henvende dig til et krisecenter, så kan du henvende dig anonymt og tale med personalet om din situation.
Du har også mulighed for at få et ophold sammen med dine børn på et krisecenter.
De fleste krisecentre i Aarhus får økonomisk støtte, sådan at kriseramte kvinder kun betaler et symbolsk beløb for et ophold på et krisecenter. Du kan altid få oplyst prisen på krisecentrets hjemmeside, eller ved at henvende dig til krisecentret.
Du vil på de fleste krisecentre selv skulle betale for egen mad, både til dig selv og til dine børn.
Der findes mange former for vold. Vold kan eksempelvis være psykisk, fysisk og seksuel, materiel og økonomisk.
Psykisk vold opleves som smerter på sjælen. Du kan eksempelvis blive ydmyget, nedgjort, manipuleret, kontrolleret, isoleret, truet eller forfulgt.
Når en anden person påfører smerter på din krop, ved brugen af deres egen krop eller ved en anden genstand, er der tale om fysisk vold. Fysisk vold er slag, bank, du bliver skubbet, smidt med eller lignende. Når der er tale om fysisk vold med en genstand, kan nærmest alle genstande bruges til at give en anden person smerter, såsom våben, køkkenredskaber og meget mere.
Seksuel vold omfatter al vold, hvor en anden person krænkes seksuelt. Dette kan både være sex uden samtykke, du bliver tvunget til at udføre en seksuel akt eller lignende.
Materiel vold er ødelæggelse af dine personlige genstande. Materiel vold kan eksempelvis være hvis din telefon bliver kastet og ødelagt eller stjålet.
Du oplever økonomisk vold, hvis der er en anden person som kontrollerer din økonomi. Du kan eksempelvis ikke selv bestemme hvornår og hvilken mad du vil handle.
Tal viser at mænd i højere grad gør brug af krisecentre rundt om i landet. Krisecentre for mænd i Aarhus tilbyder rådgivning og vejledning til kriseramte mænd. I Aarhus kan mænd henvende sig til et af de mange krisecentre hvis de eksempelvis har oplevet vold, er i krise efter et brud med deres partner, føler sig ensomme, er psykisk nede, er deprimerede.
I Aarhus findes både krisecentre og mandecentre, som har til formål at rådgive og hjælpe dig, sådan at du kommer bedst ud af krisen. Du har også mulighed for at få et midlertidigt ophold på nogle af krisecentrene i Aarhus, imod betaling.
På et krisecenter møder du personale som er gode til at lytte til dig og ud fra samtalen, finde en løsning som hjælper dig videre. Personalet kan både rådgive og vejlede dig og skabe kontakt til andre instanser som kan hjælpe dig.
Når du henvender dig til et krisecenter, har personalet tavshedspligt. Du kan derfor altid henvende dig om dine problemer, uden at være bange for at andre hører om dine problemer.
Har du behov for et sikkert krisecenter i Aarhus fordi du ønsker at flygte fra æresrelateret konflikt?
I Aarhus findes sikre krisecentre til dig som søger hjælp til at komme væk fra en æresrelateret konflikt. En æresrelateret konflikt kan både være tvangsægteskab, vold eller anden som er relateret til familiens ære.
Kendetegnet ved en æresrelateret konflikt er at den der udsættes for konflikten ikke kan hente hjælp hos familie og/eller nære venner. I tilfælde af en æresrelateret konflikt, vægter krisecentret sikkerhed og tavshedspligt, sådan at du kan føle dig tryg.
I Aarhus findes flere dagskoletilbud for dig som har behov for andre rammer for at lære, end dem en almindelig folkeskole kan tilbyde. En dagskole er både for børn, unge og voksne.
Der kan være mange grunde til at en elev har behov for et midlertidigt eller permanent forløb på en dagskole, såsom en udviklingsforstyrrelse. En dagskole har mulighed for at tilbyde et skræddersyet forløb som fremmer indlæringen, med specialundervisning og færre elever.
En dagskole følger folkeskoleloven, med samme undervisningsmateriale, antal undervisningstimer og undervisning for elever fra 1-10 klasse. Elever som har behov for et udvidet folkeskoleforløb kan også få dette på en dagskole.
Enhver elev skal godkendes til et dagskoleforløb af Aarhus kommune. Efter eleven er godkendt, starter processen med at finde en dagskole som kan dække elevens behov. Eleven og dens forældre finder en dagskole i samråd med dagskolen.
Der afholdes samtaler med dagskolen, for at finde ud af om skolen kan hjælpe eleven med at komme tilbage til en almindelig folkeskole, eller at blive godt forberedt til en ungdomsuddannelse.
Selv om dagskolerne landet over har forskellige målgrupper de kan hjælpe, arbejder de alle imod at eleverne får en folkeskoleeksamen.
Hvert dagskoleforløb udvikles med udgangspunkt i den enkelte elev og deres behov. Planen skal overholdes og opdateres løbende, sådan at eleven både udvikler sig igennem hverdagens gøremål og faglige elementer. Dertil skal hver elev både arbejde selvstændigt og lære at løse opgaver i en gruppe.
Når skoleforløbet ender på en dagskole og eleven skal starte på en ny uddannelse eller tilbage til en almindelig folkeskole, skal dette ske under trygge rammer. Dette betyder at udslusningen skal ske gradvist, hvor eleven ikke har et fuldt skema til at starte med og har mulighed for at få en ledsager med til det nye sted, de første dage.
Blandt alle dagskoler i Aarhus, har hver skole et individuelt fokus og tilsammen kan Aarhus derfor tilbyde hjælp til ethvert behov.
Når Når forældre, eleven selv eller forældre finder ud af at eleven muligvis har behov for andre rammer end folkeskolen, for at lære bedst, laves en vurdering af elevens behov, for at kunne finde det tilbud som kan hjælpe eleven.
Elever som får tildelt en plads på en dagskole, skyldes typisk psykosociale udfordringer.
Formålet med at tage eleven ud af den almindelige folkeskole er, at eleven får hjælp til sine vanskeligheder, samtidig med at eleven følger undervisningen imod en folkeskoleeksamen.
For at hjælpe hver elev, kræves forskellige indlæringsmetoder, som tilpasses hver enkelt elev. Dette gøres ved at give eleven trygge rammer, og de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sit selvtillid igennem både sociale, såvel som selvstændige opgaver.
Ud over et individuelt læringsforløb på en dagskole, lærer eleverne at socialisere med andre. Eleverne bygger sit selvtillid ved at være sammen med andre som også har nogle anderledes behov. Dertil lærer de også at tage hensyn til andres behov.
På et plejehjem i Aarhus har borgere mulighed for at få pleje og opsyn døgnet rundt af personale som er uddannet til dette. Personalet hjælper også borgerne med at vedligeholde træning, ligesom at de serverer alle måltider til beboerne og sørger for at beboerne får deres medicin.
Kendetegnet ved borgere som bor på et plejehjem, er at de har behov for hjælp til dagligdagens gøremål. Personalet på plejehjemmet er derfor uddannet i forskellig grad for, at kunne løfte dette behov.
Selv om borgere tit kommer på et plejehjem fordi de ikke fuldt kan tage vare på sig selv, har de samme rettigheder som når de boede hjemme. Borgerne får stadig sin pension og betaler husleje og for egen medicin og kost.
Når en borger flytter på et plejehjem, møder de en hverdag som er noget anderledes end derhjemme. Typisk vil borgeren være nødt til at efterlade ejendele når der flyttes ind i et værelse på plejehjemmet. Naboerne bor også noget tættere på, end normalt, ligesom at naboerne er del af beboerens hverdag.
For at sikre den bedste start på opholdet, tilbyder de fleste plejehjem i Aarhus kommende beboere at komme på besøg på plejehjemmet. Mødet med plejehjemmet gør at plejehjemmet og beboeren sammen kan skabe en god start med forventningsafstemning. Forventningsafstemningen giver personalet mulighed for at møde den nye beboers behov til pleje og sociale aktiviteter og skaber en tryghed hos den nye beboer med en nye fremtid de har i møde.
Samtalerne mellem den nye beboer og personalet på plejehjemmet i Aarhus giver plejehjemmet et billede af hvilket behov de skal dække. En helhedsvurdering af beboerens helbred fortæller hvor meget hjælp beboeren har behov for. Behovene er alt fra hverdagsbehov såsom hjælp til bad, at tage tøj på og meget mere.
Personalet skal også vide hvor social beboeren er, sådan at de ved hvor mange sociale aktiviteter de har lyst og mulighed for at deltage i og hvornår beboeren har brug for fred og ro.
Beboerens sociale behov, giver også et indtryk af hvor meget besøg og kontakt der vil være med familie og nære relationer.
Det kan være svært for personalet på plejehjemmet i Aarhus at planlægge ud fra beboerens behov, inden de lærer beboeren at kende. Men denne viden er med til at give den nye beboer den bedste velkomst som muligt.
I en kommune med et stort indbyggertal, er der behov for forskellige sociale tilbud. Disse tilbud kan både være til behandling, aflastning, misbrug og meget mere. De tilbud der er i Aarhus kommune er derfor forskellige og kan både tilbydes af kommunen selv og af private udbydere.
Herunder kan du læse lidt om nogle af de tilbud Aarhus kommune kan tilbyde:
Et misbrug er en lidelse hvor personen med misbruget er afhængig af et stof eller at udføre en bestemt handling. Et misbrug kan være meget forskelligt og blandt andet alkoholmisbrug, stofmisbrug, ludomani og spiseforstyrrelse.
Formålet med et misbrugscenter er at personen med misbruget skal være fuldstændig fri for deres misbrug. For at hjælpe personen med misbruget af med deres misbrug, er personalet uddannet til udføre veldokumenterede behandlingsmetoder. Dertil har personalet en stor viden og har mulighed for at indleve sig misbrugerens situation.
For at behandlingen skal lykkes modtager misbrugscentrene deres patienter i varme og venlige omgivelser, hvor patienten er tilpas og kan føle sig tryg. Dertil har de fleste misbrugscentre et samarbejde med psykologer, læger, psykiatere og socialrådgivere som skal sikre den bedste behandling.
Et socialt tilbud som tilbyder aflastning, er for dig som dagligt hjælper et familiemedlem eller nær relation fordi de har en nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne.
Aflastningscentret skal sikre at personen som yder hjælpen, også har overskud til at klare sine egne gøremål og pligter i hverdagen. Hjælpen er til dem der yder hjælpen i eget hjem og har behov for en pause fra aflastningen, skal på ferie eller lignende. Aflastningen er også for dem der yder hjælp udenfor hjemmet, men hvor den der får hjælpen er afhængig af din hjælp.
I Aarhus finder du sociale tilbud som henvender sig til et meget specifikke behov. Et specialiseret socialt tilbud har personale, som er uddannet til at hjælpe meget specifikke behov. Et eksempel på en specialinstitution kan være et tilbud for unge piger under 18 med et misbrug og kriminel løbebane.
Specialinstitutioner fokuserer på en specifik målgruppe, som er specialiseret i at hjælpe med snævre og specifikke behov. Et eksempel på en målgruppe hos en specialinstitution kan være et tilbud for kriminelle psykisk udviklingshæmmede over 18 år.