Folketallet i Esbjerg kommune bliver opgjort en gang om året, og i 2019 bor der 115.652 mennesker. Esbjerg kommune vægter borgernes sundhed højt og derfor tilbydes en lang række af sociale tilbud, som kan hjælpe borgere som har behov for sociale tilbud.
Kommunen ønsker at tilbyde sine borger den hjælp de behøver, som det fremgår af dette citat: “Din sundhed er verdens vigtigste vedligehold. Ønsker du hjælp til at forebygge sygdomme og til at leve sundere, har Esbjerg Kommune en række tilbud til dig.”
De sociale tilbud borgerne kan få tilbudt i Esbjerg omfavner opholdssteder, krisecentre, plejehjem og meget mere. Dertil kan borgerne få tilbudt et socialt tilbud fra selve kommunen og fra den private sektor. Vil du vide hvilke sociale tilbud Esbjerg tilbyder, så kan du blive meget klogere på denne side.
Opholdsstederne i Esbjerg er til for borgere, som på en eller anden måde er udsatte. De fleste opholdssteder tilbyder et hjem til børn og unge, som af en eller anden årsag ikke kan bo hjemme. Dette kan være fordi barnet eller den unge, har behov for hjælp til adfærdsmæssige problemer, forældrene ikke magter at give deres barn trygge rammer, eller noget helt tredje.
Årsagerne kan være mange og derfor findes en række forskellige opholdssteder. De fleste opholdssteder er specialiseret til at hjælpe specifikke målgrupper, som personalet er uddannet til at hjælpe. Et eksempel på en målgruppe kan være drenge, som har oplevet forældresvigt.
Som før nævnt henvender de fleste opholdssteder sig til en specifik målgruppe. For at personalet kan udnytte sine kompetencer og gøre en forskel for de børn og unge, som bor på opholdsstedet, laves en grundig vurdering af barnet/den unge person, sådan at han eller hun kan flytte ind det helt rigtige sted.
Har du bekymringer om et barn? Så har du mulighed for at indberette dine bekymringer, sådan at kommunen kan hjælpe barnet.
For at finde et optimalt opholdssted, skal der laves et godt forarbejde. Første led i forarbejdet er, at vurdere hvilket behov den nye borger har og om opholdsstedet skal kunne hjælpe med nogle udfordringer.
Udfordringerne kan være mange forskellige, såsom kriminel løbebane, adfærdsmæssige problemer og meget mere. Behovene hos barnet eller den unge, gør det klart hvad opholdsstedet skal kunne hjælpe med. Dertil giver en vurdering af barnet et indtryk af hvem barnet kommer til at trives bedst at bo sammen med. Her tages der højde for om den unge eksempelvis kan blive opfordret til at fortsætte sit misbrug ved, at bo sammen med andre unge med misbrug og meget mere.
Når sindstilstand, behov, udfordringer osv. er afklaret, kan arbejdet gå i gang med at finde et opholdssted, som kan skabe trygge rammer for barnet eller den unge person, som er en af forudsætningerne for trivsel.
Nogle børn og unge ser det som en positiv ændring at komme på et opholdssted, hvor andre heller ønsker at bo i deres gamle hjem. Uanset hvilken tilgang barnet eller den unge, har til sit nye hjem, vil der som regel være mange spørgsmål forbundet med anbringelsen.
Når du flytter på et opholdssted, skal du vænne dig til nye møbler, du skal lære de andre beboere at kende, der er andre voksne som skal sørge for at du har det godt og meget mere.
Din nye hverdag medbringer selvfølgelig mange spørgsmål. Spørgsmålene er selvfølgelig meget forskellige fra person til person, men der er dog nogle spørgsmål, som er hyppigt forekommende.
Disse spørgsmål kan eksempelvis være hvorfor du skulle flytte hjemmefra. Hvad var årsagen til at du ikke kunne bo hjemme, og er opholdsstedet midlertidigt, eller skal du være der i lang tid. Du kan også undre dig over hvor meget de ‘nye’ voksne i dit liv, skal bestemme over dig og hvor meget dine forældre skal bestemme, nu hvor du ikke bor sammen med dem.
Har du brug for en at snakke med? Så findes mange forskellige du kan henvende dig til i Esbjerg. Du kan både tale med venner, familie, eller andre på opholdsstedet. Du kan også snakke med unge og voksne som forstår din frustration, og som kan give dig nogle redskaber til at falde godt til på opholdsstedet, såsom Headspace.
Ethvert hjem har diverse regler, som alle skal følge for at alle skal trives og have det godt. På et opholdssted er der også diverse regler, som alle skal følge.
Reglerne er selvfølgelig forskellige på opholdsstederne og udvikles efter beboerne som bor på stedet. Dog er der diverse regler, som langt de fleste opholdssteder følger. Disse regler er blandt andet følgende:
Der vil være nogle aktiviteter i hjemmet som du skal deltage i. Dette kan eksempelvis være fælles måltider, samtaler med de voksne på stedet og meget mere.
De fleste hjem har regler for det huslige arbejde, hvor du eksempelvis selv står for oprydningen på dit eget værelse. Deltagelsen i det huslige arbejde afhænger selvfølgelig at hvor gamle børnene er på opholdsstedet. Det kan også være at du skal hjælpe til med madlavningen ind imellem.
Reglerne varierer som før nævnt fra sted til sted. Du vil også altid få hjælp til at løse dine opgaver, indtil du har lært at løse dem selv.
Når du flytter ind på et opholdssted, har du løbende møder med din sagsbehandler. Disse møder skal afklare hvordan du har det, og hvordan du synes forløbet på opholdsstedet går.
Det er også din sagsbehandler der laver en plan for dit forløb på opholdsstedet. Derfor er det vigtigt at du fortæller sagsbehandler hvordan du synes det går i dit forløb.
Det kan være svært at huske alt hvad der bliver sagt og aftalt til møderne med din sagsbehandler. Derfor har du mulighed for at få en medfølger med til dine møder. Du bestemmer selv hvem du vil have med og kan vælge en person du føler dig tryg ved.
Botilbud i Esbjerg er for dem der har brug for enten et midlertidigt ophold, som kan hjælpe borgeren videre i livet, eller borgere som har behov for hjælp og støtte i længere tid, eller permanent.
De fleste botilbud i Esbjerg henvender sig til en specifik målgruppe, hvor stederne i alt henvender sig til den brede skare i Esbjerg. En målgruppe på et botilbud kan eksempelvis være personer mellem 18 – 28 år med autisme, dem mellem 18 – 28 år, som ikke magter at bo alene, eller noget helt tredje.
Om der skal betales for et botilbud- og i så fald hvor meget der skal betales, vurederes ud fra Servicelovens § 107 og § 108, samt almenboliglovens § 105.
Herunder kan du blive klogere på hvor meget du skal betale for botilbud, under de forskellige paragraffer.
I § 107 finder du alle regler vedrørende midlertidige botilbud og her fremgår det at Esbjerg kommune bestemmer prisen for det midlertidige botilbud ud fra borgerens indtægter og udgifter. Prisen udregnes, sådan at borgeren har et rådighedsbeløb til at handle de mest nødvendige varer.
Dette vil sige at prisen for et midlertidigt botilbud varierer fra borger til borger og besluttes i hver konkret sag. Dette gælder både for el, varme, månedlig ydelse osv.
Hvis borgeren beholder sin egen bolig i tiden de har et ophold på et botilbud, så skal der i de fleste tilfælde ikke betales for botilbuddet. Det vil sige at borgeren kun betaler for egen bolig og ikke opholdet. Læg mærke til at dette er i de fleste tilfælde, men ikke altid. Undersøg derfor altid hvordan priserne vil være i dit tilfælde.
I § 108 finder du reglerne om længerevarende- og varige botilbud. Dette tilbud kan eksempelvis være for psykisk sårbare- og udsatte voksne, som ikke forventes at være i bedring indenfor en kortere periode.
Borgeren forventes at skulle bo her i længere tid og skal betale for dette botilbud. Prisen for dette botilbud fastsættes ud fra de omkostninger der er forbundet ved at bo det pågældende sted og beboerens indtægter.
Der skal dog ikke betales et indskud når borgeren flytter ind. Borgeren kan ikke søge om et indskud til denne type bolig.
Når en borger får tildelt en bolig efter denne paragraf bliver huslejen sat, sådan at der er balance mellem borgerens indtægter og udgifter. Dertil skal borgeren betale et indskud ved indflytning. Borgeren har mulighed for at søge om boligstøtte til denne type bolig, ligesom at der også er mulighed for at søge om andre former for støtte, hvis der er behov for dette.
Når en borger lejer en almen bolig, er borgeren omfattet af en lejekontrakt, ligesom alle ‘almindelige’ lejere. Dette betyder at borgeren skal følge reglerne som er skrevet i lejekontrakten. Et botilbud efter denne paragraf er ligesom paragraf 108, til borgere som har et varigt nedsat funktionsevne og har permanent behov for hjælp.
Der er tre paragraffer som afgør om du frit må vælge hvilket botilbud du ønsker eller om Esbjerg kommune bestemmer dette for dig. De tre paragraffer er hhv. servicelovens § 107, servicelovens § 108 og Almenboliglovens § 105. Herunder bliver du klogere på om du har frit valg af botilbud:
Paragraf 107 omfatter midlertidige botilbud. Denne type af botilbud er ikke omfattet af fritvalgsreglerne.
For dig der får tildelt et midlertidigt botilbud betyder dette, at Esbjerg kommune vælger et passende botilbud til dig.
Du har du mulighed for at klage hvis du mener at det botilbud kommunen har valgt til dig, ikke tilfredsstiller dit behov. Dertil er Esbjerg kommune også pligtet til at inddrage din mening når de vælger et botilbud.
Fritvalgsreglerne gælder både for § 108 og § 105, som omfatter længerevarende og permanente botilbud. Dette vil sige at du frit kan vælge et botilbud, hvor du ønsker at bo. Du har også mulighed for at vælge et botilbud i en anden kommune. Selv om du har frit valg af botilbud, skal botilbuddet være egnet til dit behov.
Botilbuddet skal være egnet til dit behov og det skal ligeledes være registreret på Tilbudsportalen. Botilbuddet som du har valgt, skal heller ikke være væsentligt dyrere end det tilbud kommunen kan finde til dig.
Af paragraf § 116 fremgår det, at du ikke kan få økonomisk støtte, hvis du selv ønsker at indrette dit botilbud.
Har du et ønske om selv at indrette dit botilbud, skal du forhøre dig om dette er muligt.
Alle kommuner i Danmark er pligtet til at have det antal botilbud til rådighed, som der er behov for, efter paragraf 4. Disse regler gør sig også gældende i Esbjerg.
Esbjerg kommune har dog ret til at have en mindre ventetid på botilbud. Når du får tildelt et botilbud, får du oplyst hvad du kan forvente af ventetid.
I Esbjerg er der krisecentre for alle der dagligt lever med vold, eller bliver truet med vold. Krisecentrene henvender sig til målgrupperne kvinder over 18 år, mænd over 18 år og til unge der ønsker at flygte fra en æresrelateret konflikt.
Har du brug for hjælp til et liv uden vold? Så kan du henvende dig til et krisecenter anonymt, for at høre mere om hvordan krisecentret kan hjælpe dig.
Krisecentre for kvinder i Esbjerg har personale som er uddannet i at hjælpe kvinder, hvor vold er en del af hverdagen. Kvinder kan blive udsatte for mange former af vold, eksempelvis fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold.
Personalet der er tilknyttet et krisecenter står til rådighed for dig og lægger gerne ører til dine problemer. Dertil ved personalet hvordan du får den bedste hjælp til, at få et liv uden vold. For at nå en tryg tilværelse, hvor du er glad, bruges rådgivning, vejledning og redskaber som hjælper din specifikke sag.
De fleste krisecentre har mulighed for at tilbyde et ophold til dig og dine børn. De fleste krisecentre tilbyder også hjælp til dine børn, som har oplevet en dagligdag med vold.
Du kan både henvende dig personligt til et krisecenter og ringe til krisecentret. Krisecentrene modtager dig altid med åbne arme og lytter til din situation. Det er dog den ansvarlige på stedet, som tager stilling til om du kan få et ophold på det pågældende krisecenter.
De fleste krisecentre kan dække deres udgifter, med hjælp fra økonomisk støtte. Dette gør at krisecentrene kan tilbyde et ophold, imod et symbolsk beløb. Beløbet kan variere og prisen fremgår som regel af krisecentrets hjemmeside.
Økonomien i dagligdagen på et krisecenter, minder meget om økonomien i dit eget hjem, hvor du betaler for mad til dig selv og dine børn.
Vold kan blandt andet være psykisk, fysisk, seksuel, materiel, økonomisk.
Psykisk vold er usynlige smerter og kan opleves som ydmygelse, nedgørelse, manipulation, kontrol og meget mere.
Fysisk vold er smerter som et andet menneske kan påføre din krop. Du kan eksempelvis blive banket eller slået med en genstand.
Seksuel vold er når du bliver tvunget til sex, selv om du siger nej og ikke ønsker at have samleje eller anden form for seksuel akt med vedkommende.
Materiel vold er vold imod dine personlige ejendele såsom telefon, tøj, møbler. Hvis du oplever at en anden person ødelægger eller stjæler dine ting, oplever du materiel vold.
Økonomisk vold er når en anden person bestemmer over din økonomi. Du kan eksempelvis nægtes at bruge dine egne penge, blive tvunget til at købe noget du ikke lyster eller lignende.
Har du akut behov for hjælp med vold – skal du kontakte Politiet på telefon 1-1-2.
Når du opholder dig på et krisecenter, med eller uden børn, vil du få tilbudt forskellige former for hjælp og støtte. Hjælpen omfatter beskyttelse, sikkerhed, krisehjælp, rådgivning og vejledning, sådan at du kan opbygge et nyt liv. Dine børn tilbydes også psykologisk hjælp.
Krisecentre for mænd i Esbjerg kan hjælpe hvis du befinder dig i en eller anden form for krise.
Du kan være i krisetilstand af mange årsager, såsom et brud med din partner, du har en periode hvor du er psykisk nede eller noget helt tredje.
Et krisecenter for dig som mand, har altid tid og lyst til at snakke med dig. Du kan både henvende dig til krisecentret via telefon, eller møde op på stedet.
Centrene kan rådgive og vejlede dig, sådan at du på bedste vis kommer ud af din krise. Du kan altid henvende dig anonymt til et krisecenter. Et krisecenter har altid tavshedspligt, som sikrer at dine problemer forbliver mellem dig og krisecentret.
Du har mulighed for at få et ophold på et krisecenter, dog skal du i de fleste tilfælde selv finansiere opholdet.
Synes din familie at du har krænket familiens ære? Dette kan eksempelvis være fordi du nægter at gifte dig med den person familien ønsker, eller at du har deltaget i et socialt arrangement, familien har forbudt dig at deltage i.
Hvis du oplever denne konflikt i din familie og ikke føler du har familiemedlemmer, som kan kan få hjælp af kan du få hjælp af krisecentre, som vægter din sikkerhed.
Dagskoler er for udsatte børn og unge, som af en eller anden årsag ikke kan lære optimalt i en folkeskole. Dagskoler følger de samme regler som folkeskolen, med det samme undervisningsmateriale. Dertil ønsker dagskoler også at alle elever skal få en folkeskoleeksamen.
Dagskolen tilbyder undervisning til elever i 1-10 klasse, med mulighed for forlængelse af forløbet. Kendetegnet med eleverne på en dagskole er at de har behov for mere støtte til det faglige og sociale på en skole. Her kan en dagskole tilbyde specialundervisning, som er tilpasset hver enkelt elev.
Det kan være meget forskelligt hvornår der findes ud af at en elev har behov for et forløb på en dagskole. Det er som regel underviser, eleven selv eller forældre, som finder ud af eleven er udfordret i en almindelig folkeskole.
Når der er konkluderet at eleven har svært med at lære, skal Esbjerg kommune beslutte om eleven kan få tildelt en plads på en dagskole.
Formålet med en dagskole er at forberede eleven til at komme tilbage til folkeskolen, eller at blive godt forberedt til en videre uddannelse eller arbejde.
En dagskole har mulighed for at lave en undervisningsplan til hver elev, som tager højde for deres udfordringer. Undervisningsplanen vurderes løbende, sådan at eleven får mest muligt ud af forløbet på dagskolen.
Eleverne lærer både at arbejde selvstændig og i grupper, samt at begå sig i sociale relationer.
Mange af eleverne som går på en dagskole, har behov for trygge rammer. Derfor skal udslusningen fra dagskolen ske gradvist, sådan at eleven føler sig tryg imens omgivelserne skifter.
Dette betyder at eleven starter roligt på sit nye forløb og har mulighed for at få en voksen fra dagskolen med til det nye sted i starten, indtil eleven kan klare sig selv det nye sted.
Et plejehjem i Esbjerg er for pensionister, som ikke længere kan varetage hverdagens gøremål, og har behov for pleje og opsyn, mere eller mindre alle timer i døgnet.
På et plejehjem får borgeren hjælp til alt de har behov for i løbet af dagen og natten i form af medicin, genoptræning, servering af måltider og meget mere.
Dette kræver et personale som er sammensat med forskellige kompetencer. Derfor er der knyttet meget forskelligt uddannet personale til alle plejehjem.
Når en borger flytter på et plejehjem, har de samme rettigheder som når de boede i sit eget hjem. Borgeren betaler for opholdet, sin egen mad og medicin, har ret til at stemme ved valg og alt andet de havde ret til når de boede i eget hjem.
Når en borger skal flytte til et plejehjem, er det for de fleste en stor omvæltning. Langt de fleste flytter fra en større bolig og ind på et værelse, hvor de ikke har mulighed for at have alle sine møbler med. Naboer får også en anden betydning, hvor naboer førhen boede i huset eller lejligheden ved siden af, hvor de nu bor i værelset ved siden af. Dertil er mange af aktiviteterne på plejehjemmet sammen med de andre beboere.
De fleste plejehjem i Esbjerg tilbyder en forberedelses samtale til kommende beboere. Denne samtale skal afklare borgerens ønsker og behov, sådan at personalet kan give den bedste velkomst og start på den nye tilværelse. Borgerens ønsker og behov skal afklare hvor social borgeren ønsker at være, hvor meget hjælp personalet skal yde igennem dagen, om familie og bekendte bliver en del af hverdagen og lignende.
Tilbyder dit plejehjem ikke en forberedende samtale, kan du altid høre om dette er muligt. Denne samtale er med til at skabe en højere trivsel, fordi den gør starten på en ny tilværelse noget lettere.
Esbjerg kommune ønsker at forebygge sygdomme og hjælpe enhver borger bedst ud af sygdomme. Derfor findes mange forskellige Sociale Tilbud, som kan gør borgerne raske, øge livskvaliteten og vejlede til et bedre liv.
Herunder kan du blive klogere på nogle af de andre Sociale Tilbud Esbjerg kan tilbyde.
Kommunen tilbyder aflastning til borgere, som dagligt hjælper andre med plejeopgaver. Du kan få hjælp til aflastning, hvis en anden person er afhængig af din hjælp. Du kan både hjælpe personen i dit eget hjem, eller i deres eget plejebolig.
Du kan søge om aflastning hvis du skal på ferie, eller andre aktiviteter som hindrer dig i at hjælpe vedkommende i en periode. Aflastningen skal derfor virke som et slags pusterum for dig.
I Esbjerg tilbydes også hjælp til misbrug. Hvad er et misbrug? En borger har et misbrug når dagligdagen styres af euforiserende stoffer, medicin eller handlinger, som påfører kroppen skade.
De fleste klinikker for misbrug ved at en misbruger kun kan blive fri for sit misbrug ved total afholdelse fra sit misbrug – derfor er målet med behandlingen at misbrugeren skal leve en hverdag fuldstændig uden sit misbrug.
Det er en stor beslutning at søge hjælp for sit misbrug. Klinikkerne gør derfor alt for at behandlingen skal være så behagelig som muligt, med en venlig og hjemlig atmosfære. Dertil arbejder mange klinikker i tæt samarbejde med psykologer, læger og andre fagpersoner som kan hjælpe misbrugeren den rigtige vej.
Specialinstitutioner er eksperter i at hjælpe med specifikke metoder, såsom udvikling igennem dyr, hobby eller lignende. Dertil hjælpe disse specialinstitutioner i mange tilfælde også en snæver målgruppe.
Et eksempel på en specialinstitution er et socialt tilbud som har heste tilknyttet. Borgeren lærer at tage ansvar for andre, ved at passe dyret og pleje deres behov. Et dyr dømmer ikke og derfor kan det være lettere for en borger at lære at bygge en social relation til et dyr frem for med mennesker.
Formålet med at passe et dyr er at borgeren lærer at tage ansvar, og opbygger selvtillid til at danne sociale relationer med andre. Ved at passe et dyr er der ikke direkte fokus på at udvikle borgeren, som kan gøre udviklingen mere afslappet.