fbpx

Resultater for Behandlingssted Steder

See Filters

Ingen resultater

Beklager, der blev ikke fundet nogle steder ud fra din søgning.

Prøv at ændre dine søgekriterier eller Nulstil søgning

Hvad er et behandlingssted

Et behandlingssted er kendetegnet ved at tilbyde behandling ved autoriseret sundhedspersonale. Et behandlingssted er et botilbud eller behandlingscenter, hvor læger er ansvarlige for beboernes behandling, misbrugsbehandling, smertebehandling eller anden behandling. Det kan også være tale om sygeplejersker, som håndterer beboernes lægeordinerede medicin. 

 

Bosteder kan også have personale som ikke er sundhedsfaglig uddannet, altså læger, sygeplejersker osv., men har en socialpædagogisk baggrund. Dette personale kan også stå for medicinering til beboerne, i samråd med lægerne. I dette tilfælde udfører personalet en lægedelegeret behandling og derfor anses de også som sundhedspersoner. Disse bosteder kaldes derfor også behandlingssteder.  

 

Når et bosted og dets autoriserede sundhedspersoner eller sundhedspersoner håndterer beboernes medicin, er der tale om et behandlingssted. Disse steder skal også registreres som behandlingssteder. 

 

Der er også tale om et behandlingssted hvis en fast del af botilbuddet er at tilbyde behandling, med lægeorienteret medicin til beboerne. 

Et behandlingssted både være for børn, unge og voksne og behandle for fysisk, psykisk og sansemæssig lidelser. 

 

Hvornår er der ikke tale om et behandlingssted 

Det kan variere meget på bosteder, med hvordan de udfører sundhedsfaglig behandling. På nogle bosteder er beboerne selv ansvarlige for opbevaring og dosering af egen medicin i samråd med en læge, som ikke er direkte tilknyttet til bostedet. I disse tilfælde er der ikke tale om et behandlingssted.  

 

Alternative behandlinger

Overvejer du alternativ behandling 

Mange patienter vælger at supplere deres behandling de modtager fra sundhedsvæsenet, med en alternativ behandling. Før du vælger en alternativ behandler og en alternativ behandling skal du gøre dig nogle overvejelser. 

 

Der findes en brancheforening for alternative behandlere kaldet RAB, hvor du kan undersøge om behandleren er registreret. Her kan du også læse om behandleren. Du finder listen over registrerede behandlere på stps.dk/rab. (indsæt link??) Du kan kun søge om erstatning igennem patienterstatningen, hvis din behandler er en autoriseret sundhedsperson. 

 

Spørg altid behandleren hvordan behandlingen foregår og hvor mange behandlinger der skal til for at hjælpe dig. Spørg også hvilke bivirkninger du kan forvente. Du kan ligeledes overveje at tale med din læge om alternative behandlinger, for at se om de har gode råd.

 

Et godt råd er at undgå behandlere, som påstår at de kan kurere alvorlige sygdomme. Hvis du er startet i en alternativ behandling, kan du altid afbryde behandlingen hvis du ikke føler dig tilpas.  

 

Hvad er en registreret alternativ behandler 

RAB som står for Registreret Alternativ Behandler og er en registreringsordning for alternative behandlere. 

 

Hvis en alternativ behandler er registreret i RAB vil det sige at behandlerens metoder opfylder specifikke uddannelseskrav. Registreringen i RAB betyder dog ikke at behandleren er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. RAB registreringen af en alternativ behandler betyder heller ikke at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlerens praksis.   

 

Typer af behandlingssteder

Der findes mange forskellige typer af behandlingssteder, som kan hjælp med dertilhørende forskellige problemer. Her kan du læse lidt mere om nogle af behandlingerne, som tilbydes på behandlingsstederne i Danmark.

 

Misbrugsbehandling  

Der findes mange forskellige former for misbrug. Nogle eksempler på misbrug er alkoholmisbrug, ludomani, købemani, kokainmisbrug, medicinmisbrug og hashmisbrug. Et misbrug er når du er afhængig af et stof, en handling eller noget helt tredje. Kendetegnet ved et misbrug er at misbruget kommer til at styre din daglige ageren, hvor du i mindre eller højere grad, ikke kan kontrollere dit eget liv. 

 

Alkoholmisbrug

Ifølge ‘Dansk Misbrugsbehandling’ har over 75% af danskere, som søger hjælp for deres alkoholmisbrug både arbejde og familie. Denne statistik fortæller at alkoholisme findes i langt højere grad hos ‘almindelige danskere’ end forventet. 

 

Det viser sig at når et menneske har udviklet et alkoholmisbrug er den eneste effektive behandling imod misbruget, at fuldstændig holde op med at drikke alkohol.

Derfor er formålet med behandling for alkoholisme, at personen med alkoholmisbruget fuldstændig skal stoppe med at drikke alkohol.  

 

Behandling

Behandlingsstederne landet over er forskellige og kan derfor benytte forskellige metoder og behandlinger til at kurere alkoholmisbrug. Metoden du kan læse om her, er en af de mest anvendte metoder.

 

En behandling for alkoholmisbrug omfatter en forsamtale, den primære behandling, efterbehandling og et familieprogram. Alkoholmisbrug kan være opstået af forskellige årsager, som kræver et individualiseret program for, at komme problemerne til livs. De fleste alkoholbehandlinger tager derfor afsæt i det førnævnte program og en personlig behandlingsplan. 

 

Forsamtale

Forsamtalen har til formål at finde ud af hvor omfattende alkoholmisbruget er. Når alkoholmisbruget er kortlagt, planlægges et behandlingsforløb på omkring 6-8 uger. Samtalen skal også afklare om der er behov for hjælp til andre problemer, sideløbende med alkoholbehandlingen. 

 

Den primære behandling 

Den primære behandling består af ugentlige møder. Antallet af ugentlige møder varierer efter behov og vil typisk være 6 – 8 møder. Disse møder består blandt andet af foredrag og undervisning, samtaler med rådgiver, opgaver og introduktion til selvhjælpsgruppen Anonyme Alkoholikere. 

 

Efterbehandling 

Efterbehandlingen fokuserer på om redskaberne, som blev lært under primærbehandlingen bliver brugt i hverdagen. Formålet med efterbehandlingen er at misbrugeren kan holde sig fra alkohol. 

 

Familieprogrammet 

Et alkoholmisbrug påvirker ikke kun misbrugeren selv, men hele familien. De mest almindelige følelser hos familiemedlemmer er vrede, frustration og fortvivlelse. Familieprogrammet fokuserer på at hjælpe familiemedlemmerne af med disse negative følelser. 

 

Ludomani

Behandlingen

En behandling for ludomani tager afsæt i, at den eneste måde at komme af med misbruget, er fuldstændig afholdelse fra alle former af pengespil. Behandlingen fokuserer også på hvordan der opnås en højere livsglæde uden spil, som skal sikre at det er muligt at holde sig væk fra spil.  

De fleste behandlinger for misbrug tager afsæt i den samme fremgangsmåde. Dette gør sig også gældende for Ludomani, hvor behandlingen tager afsæt i en forsamtale, den primære behandling, efterbehandling og et familieprogram. Yderligere tages der også højde for personlige problemer relateret til ludomanien, med et individuelt program. 

 

Den første samtale 

Under den første samtale om misbruget, klarlægges spillets omfang. Dertil har samtalen også til formål at undersøge om misbrugeren har behov for hjælp til andre problemer, sideløbende med ludomani behandlingen. 

 

Den primære behandling 

Den primære behandling af ludomani består af ugentlige møder med foredrag og undervisning, samtaler med en rådgiver, opgaver, gruppemøder og introduktion til selvhjælpsgruppen Anonyme Gamblers. 

Yderligere er det muligt at få hjælp til at kontakte kreditorer om der er behov for dette, samt hjælp til at opstille et budget. 

 

Efterbehandlingen

Efterbehandlingen tager afsæt i at give støtte i den første tid uden spil. I tiden efter er det vigtigt at evaluere om redskaberne fra den primære behandling hjælper og generelt om der er behov for anden eller mere hjælp.

 

Familieprogrammet 

Det kan være meget svært at være pårørende til en ludoman. En ludoman vil typisk lyve og have mange hemmeligheder, hvorfor det kan være svært for familien at hjælpe. Formålet med familieprogrammet er at give redskaber til at komme videre, efter en tid som kan have tæret på relationerne i familien.

 

Behandling for Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er typisk en meget omfattende lidelse, som både skaber adfærdsmæssige-, fysiske og psykiske problemer. Behandlingen skal derfor omfatte behandling, som fokuserer på alle aspekterne af spiseforstyrrelsen. En behandling vil derfor være meget omfattende, hvor følgende elementer kan anvendes i en behandling:   

 

Psykoterapi 

Psykoterapi hjælper med de psykiske aspekter af spiseforstyrrelsen. En spiseforstyrrelse kontrollerer hverdagen, hvor en psykoterapeutisk samtale hjælper med at finde ud af hvilke elementer styrer spiseforstyrrelsen og hvordan disse problematikker kommer til livs. Hvert forløb er individuelt og planlægges ud fra teoretiske og terapeutiske metoder efter patientens behov. 

 

Kognitiv terapi/Kognitiv adfærdsterapi

En spiseforstyrrelse kan føles som et kontrollerede forhold, hvor man både er den der er fanget og selve fangevogteren. En kognitiv terapi tager afsæt i det aktuelle problem og de tankemønstre som styrer spiseforstyrrelsen. Terapien tager afsæt i disse problemer, arbejder med problemerne og følger fremgangen nøje.  

 

Gruppeterapi

Gruppeterapi er en terapi lektion med flere deltagere, som lider af samme lidelse. Et gruppemøde opleves tit som støttende og lettende for deltagerne, fordi de kan mærke at de ikke er de eneste med samme lidelse og problemer. Gruppeterapi viser sig ofte at hjælpe i tilfælde af bulimi og tvangsoverspisning og ikke så meget i tilfælde af anoreksi. 

 

Familieterapi

Familieterapi bruges både for at vejlede familien og for at inddrage familien. I de tilfælde hvor familien inddrages, vil der ikke kun være familiemedlemmet med spiseforstyrrelsen som er i fokus, men hele kommunikationen i familien. Familieterapi kan give redskaber til dagligdagssituationer, hvordan familier støtter i specifikke situationer og meget mere. 

 

Psykoedukation

Psykoedukation tager afsæt i at undervise og informere om spiseforstyrrelsen. Formålet er at bryde med fejlagtige opfattelser af spiseforstyrrelsen, som eksempelvis kan være opfattelsen at det er en god ide med en streng kalorietælling og høj forbrænding. 

 

Ernæringsbehandling

Denne metode forsøger at hjælpe patienten tilbage til en normal kropsvægt. Der kan både være tale om at gå op i vægt, kostvejledning og hjælp til sammensætning af en kostplan, som udvikler et normalt spisemønster. Ernæringsbehandlingen tilrettelægges efter patienten og hvilken spiseforstyrrelse der er tale om. 

 

Somatisk behandling 

En Somatisk behandling er rettet imod de skader en spiseforstyrrelse kan forårsage, såsom tandskader, tarmproblemer og forstyrret væskebalance og meget mere. 

 

Behandling for Angst

Angst kan skyldes forskellige problematikker, trama og tankemønstre, derfor vil behandlingen tage afsæt i det aktuelle problem hos hver enkelt patient. Selv om behandlingen vil foregå forskelligt fra individ til individ, så tager de fleste behandlingssteder afsæt i følgende:

 

 

Angst vil som regel blive fremprovokeret af en situation som vi oplever i dag, som er forbundet med en lignende situation vi har oplevet i fortiden. Derfor tager de ovenstående punkter som regel udgangspunkt i den nuværende angst situation og hvilke faktorer kan have fremprovokeret denne situation. 

 

  

 

Behandling for autisme

Forskellige former for autisme 

Der findes flere former for autisme. Et barn eller ung kan være i mindre eller højere påvirket af autisme. Selve ordet autisme opfattes som et for snævert ord til at rumme alle former, derfor bliver der tit refereret til autismespektrum. Formerne for autisme er infantil autisme, aspergers syndrom, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelse.   

 

Et barn med autisme har svært ved tre grundsymptomer:

 

 

Behandling af autisme 

Specialpædagogik

Specialpædagogik kan skabe en struktur på barnets hverdag. Autister har bedre muligheder for at udvikle sig, når de har en struktureret hverdag. 

 

Specialpædagogik omhandler både specialundervisning og special-socialpædagogik. 

Special-socialpædagogik er diverse metoder som hjælper barnet med konfliktforebyggelse, at løse konflikter og træning i at begå sig i sociale relationer. Denne indlæring kræver skemaer og en struktureret hverdag, hvor alle handlinger bliver forudsigelige og forståelige. For at gøre alle handlinger forudsigelige, kræves masser af gentagelser. For at gøre gentagelserne forståelige, kræves eksempelvis skemaer med billeder. Billederne hjælper barnet med at genkende en aktivitet, som skaber en forudsigelse. 

 

I en almindelig folkeskole vil det kræve en del specialpædagogisk viden hos klasselæreren at skabe et stabilt skoleforløb. Når der først er skabt en tryg base, er det muligt at udvikle og udfordre det autisme ramte barn. Denne udvikling kan ske gennem undervisning, leg og rollespil. I folkeskolen kan det være svært at give disse forudsigelige rammer til en autistisk elev, som kræver beskyttelse. 

I takt med barnets udvikling kræves inddragelse fra familie og tætte relationer. Fagfolk kan give råd og vejledning, sådan at familie og tætte relationer har mulighed for at give en optimal opdragelse og løse problemstillinger i løbet af opvæksten. Det anbefales at anvende de samme fagfolk igennem hele forløbet, som kan lære familien, barnet og deres behov at kende. 

 

Er der behov for medicinering

Det er meget sjældent, at der er behov for medicinsk behandling hos autister. Medicinsk behandling er først aktuelt ved psykiske komplikationer, såsom ved en depression.

 

Samtalebehandling

Det kan hjælpe autister at tale med en person som har forståelse for deres kommunikationshandicap. Denne person skal have forståelse for barnets vanskeligheder og usikkerhed, for at kunne hjælpe konstruktivt. 

 

Når autisten udvikler sig i løbet af ungdommen, kan det også være gavnligt med gruppesamtaler. Samtalebehandlingerne skal foregå i en stabil gruppe, hvor der kan dannes tillid til de andre deltagere. 

 

Autisme er en livslang diagnose, hvorfor der konstant skal justeres efter autistens behov. Derfor skal et familiemedlem, en nær relation og en fagperson følge udviklingen, sådan at behandlingen tilpasses efter udviklingen.