Der betales husleje hver måned. Lejen består af:
Leje
Varme à conto
Vand à conto
El
Forbrug af varme og vand afregnes årligt efter måler. Der
fremsendes årsregnskab for hver bolig.
Forbrug af el afregnes efter måler til DONG energy.
Lejen er en balanceleje, det vil sige, at lejen fastsættes
ud fra budgettet, således at udgifterne svarer til omkostningerne og skal
balancere med huslejeindtægterne.
Udgifter til antenne afhænger af valg af pakke.
Boligydelse
Der er mulighed for at søge boligydelse via Udbetaling
Danmark til boligen. Boligydelsen afhænger af beboerens indkomst, formue,
boligudgift samt boligens størrelse.
Varmetillæg
Der er mulighed for at søge om hjælp til varmeudgiften via
Udbetaling Danmark. Varmetillæggets størrelse afhænger af beboerens indkomst og
formue samt det årlige varmeforbrug.
Forsikring
Rudersdal Kommune har tegnet en forsikring for privat
løsøre, privatansvar og simpelt tyveri for beboere på kommunens plejecentre.
Forsikringen dækker privat løsøre med op til 50.000 kr. pr.
beboer hvis der er tale om simpelt tyveri dog kun op til 10.000 kr. pr.
beboer og med 500 kr. i selvrisiko.
Herudover skal beboeren selv tegne forsikring.