Borupvænget er en del af Område Vest, som foruden Borupvænget består af centrene Kildevang, Kollektivhuset, Terneparken i Asferg og Fårup Ældrecenter.
Borupvænget er omgivet af grønne arealer. Der er anlagt en sti med bænke hele vejen rundt. Til tider er der heste på græs få meter fra Borupvænget og stien.
Borupvængets bygninger og udeområder indbyder til socialt samvær. Vi tager udgangspunkt i værdier som godt naboskab og mulighed for socialt samvær. Det er vigtigt at bevare muligheden for at leve som tidligere – inden flytning til plejebolig. Samtidig har vi mange pensionister, som kommer i huset og deltager i forskellige aktiviteter. Alt dette med det formål at skabe nogle gode omgivelser med liv og aktiviteter efter den enkeltes ønsker og behov.