Forenede Care driver Langagergård Plejecenter i Karlslunde.
Langagergård Plejecenter blev bygget i 2012 og er et hyggeligt og moderne plejecenter, hvor den hjemlige følelse og det gode ældreliv står højt på listen.
Plejecentret består af i alt 85 lejligheder, der er opdelt i otte leve- og bomiljøer, som er samlet omkring et fælles køkken og opholdsrum. Der er udgang til terrasser af forskellige størrelser med udsigt til grønne omgivelser i alle afdelingerne.
Centret er indrettet med plads til kæledyr, grønne planter og fuglekvidder. I centerdelen er der cafe, kiosk, køkken, varmtvandsbassin, træningsrum m.m.
Langagergård Plejecenter udfører forskellige aktiviteter hverdag, som er med til at vedligeholde, styrke og fastholde beboernes sociale relationer, færdigheder og funktionsevner. Beboernes pårørende er altid velkomne til at deltage i disse aktiviteter sammen med beboerne.
Plejecentrets personale lægger stor vægt på den enkelte beboer og deres livshistorie for at hjælpe dem bedst muligt og give dem den tryghed de ønsker. Personalet har derfor løbende nærkontakt til både beboerne og deres pårørende.