Birkehøj Plejecenter blev bygget i perioden 2012-2014 og indviet i 2014.
Birkehøj Plejecenter består af 2 afdelinger. Den ene afdeling er somatisk, kaldet afdeling A. Den anden afdeling er demens, kaldet afdeling B. Begge afdelinger er i 3 etager. 1. og 2. etage har direkte adgang til stor møbleret terrasse.
Plejecenteret har 63 pladser, fordelt på 60 boliger, da 3 af boligerne er parboliger i somatisk afdeling.
Der er lyst og venligt på Birkehøj Plejecenter, og i forbindelse med cafeen i stueetagen er der en hyggelig dagligstue. Der er også en DUKA pc med netadgang.
Afdeling C er ligeledes i 3 etager og rummer cafe i stueetage, administration og ledelse på 2. etage og træningslokale på 2. etage. I afdeling C er der også en sygeplejeklinik på 1. etage, som drives af hjemmesygeplejerskerne.
Sansehaven er et lukket gårdmiljø med egen sø, drivhus, statuer og andre spændende indtryk.