Tiponi er en forandringsskabende konsulent- og mentorvirksomhed, som støtter de mest udfordrede medborgere til selvforsørgelse, udsatte unge og familier til øget trivsel og meget sårbare borgere til en mere stabil hverdag.
Det gør vi i tæt samarbejde med jobcentre og socialforvaltninger i omkring 20 sjællandske kommuner og sammen med en lang række engagerede virksomheder.
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med alle aspekter af borgerens vanskeligheder og barrierer. Det skaber resultater: næsten hver anden borger i forløb hos Tiponi kommer i praktik indenfor de første to måneder.
I Tiponi er vi mere end 90 ildsjæle bestående af både psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger, virksomhedskonsulenter, tidligere politifolk m.fl. Medarbejdergruppen er præget af stor diversitet, både hvad angår faglig baggrund, erfaringsgrundlag og i forhold til køn og kulturarv.