Plejecentret Holmegården ligger midt i Vejle, tæt ved havnen. Holmegården er åbnet i 2006 og består af 66 lejligheder som er fordelt på 6 grupper med 11 lejligheder i hver.
Lejlighederne på Holmegården er indrettet med stue, soveværelse, tekøkken og badeværelse samt altan.
I hver gruppe er der en fælles opholds-/og spisestue. Der er ligeledes fælles køkken, grovkøkken, vaskerum, depot til linned og fælles altan.
Der er tilknyttet et dagcenter med tilhørerne cafe, som også er åben for Vejle Kommunes pensionister og efterlønnere.
Her er indrettet en træningssal, for beboere på Holmegården og for borgere i eget hjem.
På Holmegården arbejder vi ud fra principperne for leve-bo miljøet, dagligdags opgaver er en del af hverdagens aktiviteter. I hver gruppe indbetaler beboerne til en husholdningskasse, som man i fællesskab handler dagligvarer for.
Plejecenter Holmegården har en trofast strikkegruppe. Strikkegruppen strikker trøjer, huer, halstørklæder m.m. til børn i Rumænien. Læs artiklen her