Plejeboliger
Omsorgscenteret Enggården ligger i Dragør midt i en dejlig park, tæt på strand og Dragørs gamle bydel. Enggården er oprindeligt bygget i 1965. Siden er Enggården moderniseret og tilbygget i flere omgange og rummer nu 99 plejeboliger.
Enggården er opdelt i 4 plejeafdelinger:
- Omsorgsafdeling A består af Sydvestpynten, Saltholmen og Røsen
- Omsorgsafdeling B består af Svaneklapperne, Kongedybet og Gåsegangen
- Omsorgsafdeling C består af Blushøj, Lodstårnet og Drogden
- Omsorgsafdeling D er en skærmet enhed med hovedvægt på demens og består af Peberholmen, Paraplyen og Ny Røsen.
Herudover rummer Enggården 18 pladser til midlertidigt ophold samt daghjem og produktionskøkken.