Velkommen på Lem Ældrecenter
Personale og ledelse vil meget gerne byde dig velkommen som kommende beboer på Lem Ældrecenter.
Vi vil også gerne byde velkommen til din familie og din øvrige omgangskreds.
En stor beslutning
Det er en meget stor beslutning at skulle flytte på et ældrecenter.
Mange spørgsmål trænger sig på og tanken om at skulle forlade sit hjem, kan gøre det vanskeligt at træffe dette valg.
Vores erfaring viser, at de fleste bliver meget glade, fordi bekymringer for at klare dagligdagen mindskes.
Mange føler trygheden på et ældrecenter, hvor der altid er personale på arbejde og naboerne er tæt på.