Fonden Hedehuset er en socialøkonomisk virksomhed, som driver forskellige sociale tilbud for børn, unge og voksne.
Vi sætter en ære i at kunne være den forskel, der virkelig gør en forskel blandt alle der visiteres til et af vores tilbud.
Vi driver en række tilbud for sårbare børn, unge og voksne. Disse tilbud er et opholdssted for unge, bosteder for voksne med særlige støttebehov, beskæftigelsestilbud til ledige, STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og aktivitet og samvær for førtidspensionister.
Vi er en organisation der har en stærk identitet og lang erfaring med socialpædagogiske problemstillinger. Vi har altid været drevet af ildsjæle som brænder for at gøre en forskel i de visiterede borgeres liv, hvad enten det er unge der trænger til støtte for at udvikle sig til selvstændige voksne, om det er ledige der har brug for et springbræt ind i arbejdslivet eller om det er deltagerne i vores dagbeskæftigelse som skal have et fællesskab at indgå i og et rum hvor de kan være en del af meningsfulde aktiviteter i dagligdagen.