Solglimt ligger i Vildbjerg ved Herning og er et bofællesskab for 16 voksne beboere. 10 af lejlighederne ligger i hovedbygningen, 4 på den anden side af vejen. Derudover er der tilknyttet en pavillon samt en ekstern bolig. Fra 2020 åbner vi en ny afdeling til unge mellem 18-25 år, der selv kan spise og komme rundt. Solglimt er oprettet af Kristelig Handicapforening.
GODE FACILITETER
I bofællesskabet er der blandt andet musikrum, værkstedsrum og motionscykler, og udenfor er der en kreativ plads med hængekøjer, gynger, trampoliner, bålsted og mulighed for at have egen køkkenhave.
STØTTEBEHOV
Alle beboere på Solglimt har et psykisk støttebehov i forhold til deres diagnoser, som er Prader Willi syndrom, Cri du Chat syndrom, tidlig hjerneskade og sen hjerneskade, Down syndrom, udviklingshæmning og talebesvær.
ARBEJDE
De fleste af beboerne har en hverdag ude af huset, hvor de fx arbejder på et jobværksted, på landet, STU, eller er i arbejde med støtte. Beboerne arbejder på to forskellige beskyttede værksteder, størstedelen på Aktivitetshuset i Vildbjerg, som ligger tæt på Solglimt, så der går vi hen. Derudover er der Tre Birke, som ligger i Herning, samt Knudsmoseskolen, som tilbyder STU. Solglimt tilbyder dagsbeskæftigelse for de beboere, som har behov for det.
FRITIDSAKTIVITETER
I fritiden går nogle af beboerne til svømning og idræt, og ellers er der kreative aftner, musikaftner og husmøder. Aftenskolen bliver også brugt af nogle beboere, og de kan fx deltage i gudstjenester og møder i missionshuset, hvis de har lyst.
VENNEKREDSEN
Solglimt har også en vennekreds, som arrangerer fx herre/dame-aften, bowling, udflugter, fastelavnsfest og sangaften.