Oasen er et lille familielignende opholdssted, hvor de to ledere bor på stedet sammen med børnene. Lederne bor i underetagen og børnene i hyggelige værelser i overetagen i et stort stuehus. Det giver optimal tryghed og plads til nærvær. Vi arbejder miljøterapeutisk, hvor vi ser det enkelte barn individuelt og tilgodeser den enkeltes behov. Vi er gode til at bruge mange dyr i hverdagen i samværet med børnene; som sådan har vi en stor brun labrador, der er helt rolig og sød; en lille ruhåret gravhund, der charmerer alle. To tykke huskatte lever livet rundt i børnenes senge bl.a. foruden to marsvin, skildpadder og kaniner. Det betyder, at der er nok at se til, og nok at tage sig til i den store sansehave, som den firelængede gård er omgivet af. Haven bruges til leg, og til den store frugthave med mange forskellige frugter. Når det er efterår og vinter bruges laden og halmloftet meget til huler og gemmeleg. Stranden tæt på er til badeture, og vandretur, er man til ridning, bruger vi Hjørring rideskole.
Alle børn går i skole i Hjørring kommunes skoler, nogle i almindelige klasser, ellers benytter vi en lang række af specialklasser.