Teglgårdslunds pædagogik og værdigrundlag tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik.
Anerkendelse er et stærkt virkemiddel – både i den rationelle proces og i den kulturelle kontekst. Måden vi er på, hvad vi siger og gør, former ikke blot det ydre miljø, men også mennesker, der sanser, føler, tænker og handler.
Den anerkendende tilgang handler om at se på det, der virker, og bygge videre på det. Når man maler fremtidsbilleder gælder det om at vise, hvad man ønsker sig i stedet for det, man gerne vil undgå.
Når man benytter sig af den anerkendende tilgang betyder det ikke at man lukker øjnene for problemerne, men i stedet for kun at tage udgangspunkt i problemer og tale om det man vil undgå – så tale om det man gerne vil have. På den måde kan man styrke og bygge videre på det der allerede fungerer.
Det vil også sige at man tager udgangspunkt i det man gerne vil have i stedet for det man helst vil undgå.