Blå Kors Minibo
Blå Kors Minibo i Hobro er et socialpædogogisk botilbud for mennesker med dobbeltdiagnose og et midlertidigt ophold for Hjemløse.
Vi skaber rammer og muligheder for mennesker, hvis liv har været præget af et problematisk forhold til alkohol, andre rusmidler og psykiske lidelser. Vi ønsker, at beboerne oplever udvikling og et meningsfyldt liv.
Vi giver mennesker med dobbeltdiagnose en ny chance
Blå Kors Minibo er et socialpædagogisk botilbud, der tilbyder et helhedsorienteret opholdsforløb. Vores målgruppe er voksne i alle aldre. Størstedelen af vores beboere er i alderen 30-60 år. Mange har haft et mangeårigt problematisk forbrug af alkohol- og/eller andre rusmidler og ofte tidligere har været igennem en række behandlingstilbud.
Hvis en kommende beboer har brug for at blive afrust indskrivning, kan det ske på Blå Kors Hjemmet Hobro, som vi hører under.
Helhedsorienteret tilgang
Her tilbyder vi trygge og rummelige rammer for forandring i et rusfrit miljø, sådan at det enkelte menneske har mulighed for udvikling og oplevelse af et meningsfyldt liv. Vi har en helhedsorienteret faglig tilgang til arbejdet med beboerne og lægger vægt på, at beboeren får det bedre fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.
Blå Kors Minibo er godkendt efter serviceloven (SEL) §107, §108 og §110.
Gode fysiske rammer
Vi har plads til otte beboere, der alle bor på eget værelse. Både inde og ude er der gode muligheder for fællesaktiviteter i hyggelige rammer og mulighed for at finde en hyggekrog for sig selv. Beboerne kommer fra hele landet, nogle bor her i måneder, andre i flere år.