Botilbud

Hvad er et botilbud 

Et botilbud er, som det ligger i ordet, et sted børn, unge og voksne kan bo. Voksne der tilbydes et botilbud vil som regel være fordi de ikke er i stand til at udføre daglige gøremål, uden støtte. Botilbud for børn og unge tilbydes til dem der har psykiske udfordringer, er socialt udsatte eller har et handicap.  

Børn og unge kan både bo i kortere og længere tid på et botilbud. Formålet med opholdet på et botilbud er at beboeren selv skal klare hverdagens gøremål på sigt og generelt være i stand til at bo selv. Botilbuddet skal derfor arbejde imod at den bosatte udvikles sådan at de kan flytte i egen bolig igen. 

Hvem kan få tildelt et botilbud 

Et botilbud er både for kvinder og mænd i alle aldre. Et botilbud vil som regel henvende sig til en specifik målgruppe, som de er specialiseret i at hjælpe. Dette kan eksempelvis være for piger som har en selvskadende adfærd, eller ældre mennesker som er udviklingshæmmede. 

Ordet botilbud omfatter derfor både en bopæl til folk med psykiske lidelser og fysiske udfordringer. Generelt kan siger at formålet med et botilbud, er at give trygge rammer og give beboerne de bedste forudsætninger, som kan danne dem og gøre dem klare til at bo i egen bolig, i de tilfælde hvor det er muligt. I de tilfælde hvor en beboer ikke har mulighed for at forbedre sin situation og har behov for døgnpasning, skal et botilbud sørge for at beboeren trives og har en meningsfuld hverdag.  

Botilbud bliver kategoriseret efter målgrupper og hvilke behov disse målgrupper har. Overordnet inddeles botilbud efter midlertidige og længerevarende botilbud.  

Midlertidige botilbud er endvidere opdelt i to grupper, hhv.: 

1. Borgere som i en periode har behov for særlig støtte, behandling og hjælp til hverdagens gøremål og pleje, grundet betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.  
2. Personer som har behov for pleje og behandling og er afhængige af støtte, fordi de har en nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.  

Længerevarende botilbud er for dem der har behov for omfattende hjælp til at klare daglige gøremål. Denne målgruppe kan også have behov for pleje og omsorg, som de ikke kan få dækket udenfor et botilbud. Længerevarende tilbud er både til borgere som har en psykisk lidelse, fysisk lidelser eller et handikap. Midlertidige botilbud, ligesom længerevarende botilbud er for alle aldre og alle køn.  

Hverdagen på et Botilbud for børn og unge 

For at hjælpe den enkelte borger bedst muligt, har botilbud tit en snæver målgruppe, såsom drenge med en kriminel baggrund, eller ældre med et handicap og meget mere. 

Hverdagen vil derfor variere meget, efter psykisk sindstilstand og kropslige udfordringer. 

Folkeskoleuddannelse

De fleste botilbud ønsker at give de unge en aktiv hverdag, hvor de er tilknyttet en folkeskole og skal deltage i undervisning og dertilhørende aktiviteter. Personalet på botilbuddet har pligt til at støtte de unge, sådan at de står op til undervisningen om morgenen, har lavet lektier og har madpakke med. Er der andre praktiske ting vedrørende skolen, skal personalet også hjælpe med at få styr på disse ting.  

Måltider

På de fleste botilbud styrkes sammenholdet med fælles madlavning. Madlavningen støtter også de unge til en mulig selvstændig tilværelse, hvor de selv skal stå for madlavning. Madlavning lærer også unge med at planlægge et måltid, at spise sundt og at arbejde i fællesskab. 

Aftenhygge

På de fleste botilbud vægtes fællesskabet højt, som også giver børn og unge en fornemmelse af, at de er del af en familie. 

Aftenerne varierer meget fra sted til sted og hvad beboerne har interesse for. Aktiviteter i løbet af aftenen kan både være gåture, film, brætspil og meget mere. 

Botilbud vægter også privatliv højt. Børn og unge har både mulighed for at være alene på sit eget værelse, ligesom at de også har ret til at tale med en voksen under fire øjne, om deres private ting. 

Højtider og fødselsdage 

Et botilbud skal fungere som et hjem, som minder mest muligt om et almindeligt hjem med en kernefamilie. De fleste botilbud vægter derfor at fejre højtider og fødselsdage med mad, hygge og gaver. Hvordan dagen forløber vil variere efter hvad beboerne har lyst til og hvad der er muligt i deres situation. 

Hverdagen for dig med særlige behov

Et botilbud skal gøre hverdagen givende og værdiskabende for alle beboere. Botilbud hvor beboerne ikke er tilknyttet til en skole eller anden beskæftigelse, skal også have en dagligdag. Dagen sammensættes med aktiviteter såsom ture til seværdigheder, bevægelse og andet som kan stimulere og udvikle sind og krop. Dagen bliver også planlagt ud fra behov for pleje, træning, hjælp til hygiejne og meget mere.  

Hverdagen på et Botilbud for voksne 

Botilbud for voksne omfavner botilbud til voksne med psykiske lidelser, voksne med handicap og pensionister på plejehjem. En hverdag skal være givende for alle beboere og vil derfor variere meget mellem de forskellige botilbud. 

Udvikling

Bosteder vægter højt at beboerne udvikles igennem deres ophold. Derfor er botilbuddene i de fleste tilfælde uddannet til at hjælpe et specifikt behov og har derfor tilbud til en snæver målgruppe. 

Beboere med misbrug får vejledning og gode råd til hvordan de bedst kan komme ud af deres misbrug. Dette gøres både ved at vejlede ud af misbruget og misbrugeren får også lov til at deltage i aktiviteter, som kan hjælpe med at få en dagligdag uden misbrug. 

Beboere som er fysisk og psykisk begrænsede deltager både i fælles aktiviteter og træning som kan hjælpe dem, lindre smerter og gøre dem mere mobile.  

På et ældrehjem har beboerne mulighed for at deltage i fælles aktiviteter som giver en positiv tilværelse. Dertil har hver beboer deres egne rutiner i løbet af dagen, såsom træning, pleje og besøg fra nære og kære. Plejende behandlinger lindre smerter eller gøre hverdagen lettere, hvor træning vedligeholder og styrker.   

Hverdagen

Hverdagen på et botilbud for voksne vil variere meget efter behov, lyst og hvad beboerne er i stand til. På botilbud for voksne vil der typisk enten være behov for at andre strukturerer hverdagen for beboerne eller blot støtte til dagligdagens gøremål. Ud fra disse betingelser struktureres dagligdagen med individuelle aktiviteter og deltagelse i fælles aktiviteter efter behov.  

Ændringer i behov for et botilbud   

Overordnet ses der en stigning i behovet for et botilbud. Moderne teknologier gør at levealderen stiger, som også gør at pladserne på de forskellige botilbud er optaget i længere tid. 

Generelt er vi blevet bedre til at opdage personlighedsforstyrrelser, psykiske lidelser og meget mere hos vores nærmeste i en tidelig alder. Dette gør at der er flere borgere der får stillet en diagnose og får den rigtige hjælp, i god tid, som også øger efterspørgslen efter botilbud.

Samtidig bliver færre borgere født med et handicap. Dette skaber et skift i målgruppen hos botilbud, hvor der bliver færre med handicap og flere med komplekse psykiske lidelser.   

Hvad er særlige botilbud

Boliger til borgere med psykisk sygdom

Hvis du har en sindslidelse kan du få tildelt et botilbud, som gør det lettere for dig at komme igennem hverdagen. Disse botilbud kan eksempelvis være botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber eller en lejlighed. I hver konkret sag bliver dit behov vurderet og siden findes et tilbud, som kan støtte dig. 

Skæve boliger 

Skæve boliger er for dig som har svært ved at tilpasse dig i et almindeligt boligmiljø. Skæve boliger er til for de mest udsatte hjemløse. Her har beboerne lidt friere rammer, end i mere almindelige boligtyper. 

Plejeboliger til udsatte voksne og misbrugere

Alkohol- og stofmisbrugere kan have behov for pleje, støtte og omsorg. Misbrug kan være slidende og derfor kan behovet for en plejebolig forekomme forholdsvis tidligt hos en misbruger. 

For at hjælpe disse borgere på den rigtige vej igen, tilbydes såkaldte plejeboliger med dertilhørende kompetent personale, som kan hjælpe med at dosere medicin, yde fysisk pleje, hjælpe med måltider og sørge for deltagelsen i sociale aktiviteter. Dertil kan personalet rådgive og vejlede. 

Hjemmevejledere

En hjemmevejleder er til for at yde socialpædagogisk støtte til borgere, som har en psykisk lidelse. Støtten kan ydes i borgerens egen bolig, i et bofællesskab eller i en solistbolig. 

Hjemmevejlederen kan hjælp med at få struktur på hverdag og hjælp til at styre det praktiske i husholdningen såsom indkøb, at møde op til aftaler osv. Dertil kan en hjemmevejleder være med til at stimulere udviklingen af relationer og de sociale kompetencer. Hjemmevejlederen kan også vejlede i forhold til misbrug.   

Herberg og tilbud til hjemløse 

Du behøver ikke at have en aftale med et herberg, for at få en midlertidig plads. Du kan blot henvende dig for at få tildelt et midlertidigt botilbud. Når du henvender dig til herberget, er det herberget som beslutter om du kan få tildelt en plads. 

Sammen med en kontaktperson udarbejder i en opholdsplan og en plan for hvordan dine problemstillinger kommer til livs. 

Er du hjemløs kan du henvende dig til Hjemløseenheden, hvor du blandt andet kan få et lån til et indskud, sådan at du kan få din egen bolig. Hjemløseenheden yder også rådgivning og vejledning, for at du kan komme godt videre. 

Hvad kan kommunen tilbyde mig

Jv. § 10 i kapitel 3 i Serviceloven skal alle borgere i hver kommune tilbyde gratis vejledning til borgerne. Denne rådgivning skal forebygge borgerens sociale problemer og hjælpe borgeren hvis de står i en vanskelig situation. Tilbuddet skal hjælpe det nuværende problem og virke som et redskab borgeren kan bruge ved fremtidige problematiske situationer. 

Borgeren skal have mulighed for at få denne rådgivning anonymt og kommunen skal også være opmærksomme på om borgeren har behov for yderligere hjælp end rådgivning.   

Hvad er en børnefaglig undersøgelse 

Hvornår foretages en børnefaglig undersøgelse

En børnefaglig undersøgelse bliver foretaget, hvis kommunen mener at et barn eller ung har behov for særlig støtte. Undersøgelsen kan eksempelvis foretages, hvis kommunen har fået en henvendelse fra familien til barnet, fra barnet selv eller den unge. Ønsket om undersøgelsen kan også komme fra en fritidsklub, naboer eller fra andre som omgår barnet til dagligt.    

Den børnefaglige undersøgelse, skal foretages inden det kan besluttes, at barnet har behov for særlig støtte. I særtilfælde kan der dog ydes foreløbig akut støtte samtidig med at undersøgelsen foretages.  

Undersøgelsen er en helhedsvurdering af barnet og skal undersøge følgende:

• Barnets udvikling og adfærd
• Hvordan er familieforholdene
• Hvordan er skoleforholdene
• Hvordan er sundhedsforholdene
• Hvilke aktiviteter foretager barnet sig i sin fritid 
• Har barnet venner 
• Er der andre relevante faktorer 

Undersøgelsen skal dog ikke omfatte irrelevante faktorer. I hver konkret sag, skal kommunen vurdere om alle ovenstående punkter er relevante, eller um kun nogle af punkterne skal undersøges. 

De ovenstående punkter som bliver undersøgt, skal afgøre om barnet og dets familie har behov for særlig støtte. I tilfælde af at det menes at der er behov for støtte, så skal undersøgelsen også afgøre hvilken form for særlig støtte der er behov for. 

Når der afgøres at der er behov for særlig støtte, skal en handleplan udarbejdes. Handleplanen skal udarbejdes inden afgørelsen om støtte kan træffes.  

Samtykke til undersøgelsen

Det er ikke et krav at forældre eller værge giver samtykke til undersøgelsen, når barnet er fyldt 15 år. Det ønskes dog altid at undersøgelsen foretages i samarbejde med forældre eller værge. 

Hvor lang tid tager det at foretage en børnefaglig undersøgelse

Der er en hovedregel om at en børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet indenfor fire måneder. Dette vil sige at undersøgelsen skal være foretaget og afsluttet senest fire måneder efter at kommunen er blevet gjort opmærksom på at barnet kan have behov for særlig støtte. 

FN og Børnekonventionen 

Formålet med FN’s Børnekonvention er at sikre børns rettigheder. Børnekonventionens officielle navn er Konventionen om Barnets Rettigheder og har til formål at sikre at børn overalt i verden har samme rettigheder. 

Børnekonventionen gælder for alle i Danmark som er under 18 år, uanset hvilket land de kommer fra. Konventionen skal sikre at barnet har grundlæggende rettigheder, ret til udvikling, ret til beskyttelse og ret til medbestemmelse. 

Rettighederne sikres ved et sæt internationale regler, som også gør sig gældende i Danmark. Reglerne fortæller at børn altid skal inddrages når der tages beslutninger, som har en betydning for barnet. Graden af barnets inddragelse bestemmes ud fra barnets alder og modenhed. Børnerådet har til opgave at overvåge og undersøge om bestemmelserne i konventionen overholdes i hver kommune i Danmark.   

FN’s Børnekonvention er ikke en lovgivning, men retningslinjer som regeringen i Danmark har pligt til at overholde. Hvis Danmark ikke overholder retningslinjerne, kan Danmark blive kritiseret af organisationer og FN’s Børnekomite.