fbpx
Tjørneparken 1
4572 Nørre-Asmindrup

Tjørneparken ApS er målrettet beboere ml 18 og 70 år med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Nedsættelsen kan skyldes medført eller erhvervet hjerneskade, opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum, udviklingsforstyrrelse af tale, sprog og sansemotoriske færdigheder, angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, multipel funktionsnedsættelse mm.De tilknyttede selvstændige boliger er målrettet beboere, som pga. uadreagerende adfærd eller anden problematik har behov for at bo i en mere selvstændig form. De kan ligeledes være idømt en strafferetlig foranstaltning.

Tjørneparken er beliggende på adressen Tjørneparken 1, 4572 Nr. Asmindrup, centralt i Nr. Asmindrup i naturskønne omgivelser i Odsherred Kommune med gode tog- og busforbindelser.

Tilbuddet har til huset i et tidligere kommunalt plejehjem, renoveret i 2009.
Botilbuddet er indrettet med handicapvenlige, umøblerede værelser af 21 m2 med eget bad og toilet. Derudover er der mange fællesarealer med fælleskøkken, fælles spisestue, kontorer/mødelokaler, flere fælles opholdsrum / TV-stuer med parabol/digitalboks, rygerum samt bade- og vaskerum.