fbpx
Hvad
  • Andre sociale tilbud
  • Botilbud
  • Dagskole
  • Opholdssted
  • Plejehjem
Hvor

Plejehjemmet Kongebrocentret

 

Vær den første til at bedømme!

I den sydlige ende af Christiansfeld ligger Kongebrocentret

Kongebrocentret i Christiansfeld er et moderne plejehjem fra 2007, der i 2018 er udvidet med 10 nye plejeboliger, så der nu er 40 pladser til faste beboere. De to af lejlighederne er til ægtefæller. Boligerne er fordelt på fem leve-boenheder.

Alle lejlighederne er lyse og venlige, og består af et stort rum, som ved hjælp af flytbare skabe kan opdeles i opholdsstue og soveværelse. Der er flytbare skabe af hensyn til det skiftende pladsbehov, der kan være ved forflytning og pleje. Det er altså muligt at lave opholdsrummet større eller mindre efter behov.

Aktivitetscenter

På Kongebrocentret er der et aktivitetscenter med fast personale. Der bliver arrangeret forskellige aktiviteter. I aktivitetscentret kommer der også visiterede borgere udefra.

Bruger- og pårørenderådet på Kongebrocentret er valgt for et år ad gangen.

Velfærdsteknologier

I den nye fløj med 10 plejeboliger er der tænkt velfærds-teknologier ind i indretningen.

Toilet

Plejeboligernes badeværelser er indrettet med fleksible, stabile og stilrene produkter, som sikrer både beboeren og en eventuel hjælper den støtte og plads, der er behov for. Håndvask og toilet kan justeres i højden, og det gør, at badeværelset kan tilpasses brugere med forskellige funktionsniveauer. Toilettet er desuden et vaske -skylle tørre toilet.

Døgnrytmelys

50-70% af alle ældre mennesker med demens har problemer med at sove og desuden får mange ældre plejehjemsbeboere for lidt sollys. Dette kan medføre en del konsekvenser i negativ retning såsom depression, risiko for flere faldulykker og øget risiko for sukkersyge. Kongebrocentret har fået installeret døgnrytmelys i boligerne. Døgnrytmelyset følger balancen mellem lys og mørke. En form for levende ur der understøtter fornemmelse for tid og sted og medvirker til at skabe den gode søvn og have gavnlige effekter i forhold til sundhed og trivsel.

Faldsensor

En sensor i loftet kan registrere, hvis beboeren falder i et afgrænset område i boligen. Personalet modtager en alarm, og kan derfor komme hurtigere til hjælp.

Lejekontrakt

Når du får en plejebolig på Kongebrocentret, indgår du lejekontrakt med By- og Udviklingsafdelingen, Kolding Kommune.

Du kan søge om indskudslån efter gældende regler ved henvendelse til Borgerservice, Bredgade 1, 6000 Kolding.

Boligstøtte søges og udbetales ved Udbetaling Danmark via www.borger.dk/boligstoette. Her kan du også læse mere om boligstøtte.

Betaling for kost og serviceartikler

Du kan købe forplejning til et fast beløb hver måned. Det er samme takst for alle plejehjem i Kolding Kommune. Desuden skal du betale for serviceartikler.

Hver måned får du en regning på beløbet.

Faldprojekt på Kongebrocentret

Du skal være opmærksom på, at Youtube sætter en eller flere cookies på din computer/enhed, når du klikker på afspil video.
Hvad er cookies?

Detaljer om det sociale tilbud

Skriv en anmeldelse

Din anmeldelse
angry
crying
sleeping
smily
cool
Overfør

Din anmeldelse anbefales at være mindst 140 tegn lang :)