fbpx
[email protected] 80 83 01 14
Hvad
  • Botilbud
  • Dagskole
  • Krisecenter
  • Opholdssted
  • Plejehjem
Hvor

Plejecentret Kærbo

 

Vær den første til at bedømme!
Plejecentret Kærbo er centralt placeret på Østerbro i København tæt på indkøbsmuligheder ved Nordre Frihavnsgade og Østerbrogade.

Om Plejecentret

Plejecentret Kærbo er centralt placeret på Østerbro i København tæt på indkøbsmuligheder og charmerende caféer på Nordre Frihavnsgade og Østerbrogade. Der er gode muligheder for offentlig transport hertil med både bus og S-tog.

Vi bor i en moderne bygning. Bygningen er opført i 1997 med en lys og venlig indretning. Vi har fælles spise- og dagligstue i de store karnapper på alle vores syv etager, hvor du hver dag kan hygge dig med de andre beboere.

På Kærbo bor 54 beboere. Alle vores lejligheder har to værelser og altan. Vi har en fælles gårdhave, hvor vi kan nyde solen om sommeren.

Kærbo er et kommunalt plejecenter.

Hverdagen

I dagligstuen i stueetagen er en aktivitetsmedarbejder tilstede hver dag kl. 10-16. I dagligstuen er aktiviteterne ikke planlagte, men vi laver det, som beboerne i dagligstuen har lyst til. Det kan fx være avisoplæsning, musik og sang.

Vi finder i fællesskab ud af, hvilke planlagte aktiviteter der skal være på Kærbo. Det er vigtigt for os, at der er noget for enhver smag, og at du og dine pårørende kan være med til at skabe den hverdag, du gerne vil have.
Aktiviteterne annonceres i Kærbo-avisen, der udkommer en gang om måneden, og i aktivitetskalenderen, som hænger på hver etage og ligger på vores hjemmeside. Det kan fx være banko, film, tur i Dyrehaven, quiz, gymnastik, musikalske arrangementer, tur i Tivoli, café eller jaccolo og petanque i gårdhaven. Både aktivitetsmedarbejderne og vores pårørendenetværk arrangerer aktiviteter i weekenden.
Vi samarbejder med ergo- og fysioterapeuter, så du kan få genoptræning og vedligeholdende træning.

Desuden har vi interessefællesskaber i mindre grupper, som man tilmelder sig efter interesse. Fællesskaberne er fokuseret om interesser som musik og bevægelse, litteratur, manicure, jazzklub osv.

Vi har et særligt tæt samarbejde med de frivillige fra ’Cykling uden alder’, der tilbyder at cykle ud i det blå på en rickshaw med dig og evt. en anden beboer. ’Cykling uden alder’ startede som et samarbejde mellem Kærbo og initiativtageren Ole Kassow fra vores nærområde.

Flere gange om året holder vi fester. Især sommerfesten er en stor begivenhed, og pårørende er altid velkomne til at deltage.

Hvis du ikke har lyst eller mulighed for at deltage i aktiviteterne, kan du få besøg af en aktivitetsmedarbejder i din bolig.

Værdier

På Kærbo arbejder vi ud fra dit frie valg. Vi ser det som en vigtig opgave at skabe de bedste rammer for, at du selv kan bestemme over dit liv og din hverdag. Medarbejdernes kerneopgave er at samarbejde med dig og dine pårørende om dit liv.

På Kærbo arbejder vi med at fremme demokratiet bl.a. ved at tydeliggøre, hvilke muligheder for indflydelse borgere og pårørende har. Overordnet set har vi ønsket at gøre op med institutionstankegangen. Det betyder helt konkret, at du og dine pårørende skal ind over alle vigtige beslutninger i huset. Vi har arbejdet med tre former for demokrati:

  • Det repræsentative demokrati (beboer-/pårørenderådet)
  • Det åbne demokrati (temamøder, køkkenmøder, pårørendemøder og faglige eftermiddagsmøder)
  • Hverdagsdemokratiet (såsom kostudvalget)

Detaljer om det sociale tilbud

Skriv en anmeldelse

Din anmeldelse
angry
crying
sleeping
smily
cool
Overfør

Din anmeldelse anbefales at være mindst 140 tegn lang :)