Ålholmhjemmet arbejder ud fra Eden Alternative, hvilket betyder, at vi er et hjem, hvor den enkelte deltager i hverdagslivet, med individuelle hensyn til den enkeltes ressourcer. Eden Alternative principper, er en amerikansk plejefilosofi, der går ud på at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed hos beboerne. Vi er et hjem med familien, børn, planter, dyr og arrangementer af enhver art. Relationen, nærvær og dialog er i fokus. Læs mere her Eden Alternative folder.
Perioden inden indflytning på Ålholmhjemmet kan være fysisk og følelsesmæssig udfordrende for både den demensramte og den nærmeste familie. Vi tilbyder derfor ved indflytningen familiegrupper, hvor ægtefæller og børn har mulighed for at dele deres historie og situation med andre, der har haft lignende oplevelser.