Jeg var elev på Dannevirke Fri og Kostskole fra 1994 til 1997. Jeg kom dertil grundet jeg var utilpasset med alkoholiske forældre. Så jeg havde brug for et pusterum. Selve undervisningen på skolen var super god og anderledes end på folkeskolerne. De formåede på skolen at fastholde vores fokus på de opgaver som vi fik tildelt. Mine karakterer reflekterer også dette. Men. Første uge jeg var elev på skolen, blev der taget halsgreb på mig fra en ansat, så nu var banen kridtet op og jeg vidste dette ophold ikke ville blive lutter lagkage. De ansatte på skolen benyttede nærmest hver eneste gang der var en uoverensstemmelse at pacificere mig, ved at lægge/smide mig på gulvet og vride min arm om på ryggen, så det gjorde så ondt at jeg begyndte at græde. Bestemmelser for hvornår og hvordan man gør sådanne pacificeringer er jo tydelige. Man skal være til fare for sig selv eller andre før man tager sådan et tiltag. Hvilket nærmest aldrig var tilfældet. Der var endda noget de kaldte for “rundt om bordet” eller noget i den retning. Jeg kan give et eksempel på dette. Vi skulle hver morgen inden undervisningen starter, synge morgensang og tage en kalender ned fra væggen og opdatere datoen. Men en morgen var der trykket tyggegummi på denne kalender. De ansatte i min klasse spurgte så hvem der var ansvarlig for dette, men ingen trådte frem. Så de tvang os til at sidde ved et bord indtil en trådte frem. Der kunne gå flere dage, hvor vi fra morgen til aften sad ved et bord, kun afbrudt af spisetider og det faktum vi skulle sove. I mine øjne var det ren tortur, vi fik jo ondt af at sidde i så lang tid ad gangen uden at røre på sig. Og det skete mange gange at der var tyggegummi på den kalender, det viste sig senere at det var en elev udefra(friskole-elev) som var ansvarlig for det tyggegummi. Og friskoleeleverne kunne frit tage hjem efter end undervisning. Dannevirke havde på dette tidspunkt også en politik hvor de censurerer de breve vi skulle sende hver uge, for at se om der var skrevet noget negativt om skolen(eller stavefejl). Fandt de noget negativt, fik vi besked på ikke at undlade det og skrive brevet om igen. Telefonsamtaler foregik også med en ansat ved sin side. Der var en episode hvor jeg var overordentligt gal i skralden, fordi jeg følte mig dårligt behandlet. Hvor jeg sidder på kontoret med selveste forstanderen. Hun gjorde det klart for mig, at hvis jeg under min samtale med min far sagde noget negativt om skolen, ville hun brat afslutte samtalen. Jeg må sige at jeg har observeret en del ulovlige handlinger på skolen, lige fra forstanderens mand der står i skolegården og spoler kilometertælleren tilbage i en bil han skulle sælge, til ulovlig magtanvendelse. Og så lige prikken over ièt. Der var i særdeleshed en ansat på skolen som var overordentligt grænseoverskridene. Vedkommende var meget aggressiv og endda omtalt i gravenshovedsagen. Det var ham der tog halsgreb på mig. Han kom også med upassende udtalelser om/til pigerne. Jeg observerede ham endda sidde oven på en pige, nede ved boldbanen uden andre ansatte tilstede. Det så dælme skummelt ud. Så undervisning var super, men vores generelle rettigheder blev undertrykt på det groveste.