Hvad er co-forekommende lidelser?

En alarmerende ny undersøgelse har afsløret, at teenagere mellem 12 og 17 år oplever meget højere depressionsniveauer end for blot nogle få år siden. Desværre er antallet af teenagere, der modtager behandling, ikke steget tilsvarende. Dette udgør alvorlige bekymringer både for de unges psykiske helbred og for deres øgede risiko for at udvikle en sammenfaldende lidelse som alkohol eller narkotikamisbrug.

Udtrykket “co-forekommende lidelse” bruges til at beskrive et relativt almindeligt fænomen, hvor en person, der kæmper med stofmisbrug, også oplever psykiske problemer. Konceptet i sig selv er ikke noget nyt i psykiatrien og afhængighedsbehandling, men den måde, vi snakker om samværende lidelser på, er ændret.

Tidligere blev dette ofte omtalt som “dobbeltforstyrrelser”, selv om dette udtryk ikke kunne erkende, at mere end to lidelser kunne eksistere samtidig. Desuden kan “dobbeltforstyrrelser” også bruges til at henvise til forekomsten af ​​to psykiske lidelser. “Co-forekommende lidelser” på den anden side anvendes specifikt i sammenhæng med sammenfaldende psykiske sygdomme og stofmisbrugsforstyrrelser.

Visse kombinationer af lidelser synes at gå hånd i hånd. For eksempel synes kokainmisbrug og større depression at have en affinitet for hinanden. På samme måde parrer alkoholafhængighed ofte med panikforstyrrelser eller – i færre tilfælde – skizofreni.

Hvilket kommer først: afhængighed eller depression?

Vi bør bemærke, at der er en debat om, hvilke af de sammenfaldende lidelser der kommer først. Der er ikke noget let svar på dette spørgsmål, og det er nok sikkert at sige, at det går begge veje. I nogle tilfælde driver mental sygdom en person til stofbrug og i sidste ende afhængighed. I andre tilfælde skaber stofmisbrug forstyrrelser i det mentale helbred, som i sidste ende fører til kroniske problemer.

Når en psykisk lidelse så alvorlig depression kommer først, kan stofbrug være en form for selvmedicinering. For eksempel kan dopaminforstærket forårsaget af kokainbrug føles som et effektivt (men kortvarigt) middel mod depression. Ethvert stof, der kan lette en persons humør, som alkohol, kan blive attraktivt for nogen, der lider af depression.

Men på samme måde fører narkotika, der oprindeligt fører til forstærkninger i dopamin, serotonin og andre humørsvingende neurotransmittere også til eventuelle underskud af disse kemikalier i hjernen. Langvarig stofmisbrug kan forstyrre hjernens produktion af disse neurotransmittere, hvilket fører til en form for kemisk induceret depression.

Uanset hvad der kommer først, kan stofmisbrug og depression forværre hinanden. Hverken skaber en løsning til den anden, og begge fører til kroniske problemer med mental helbred og afhængighed.

Teenagere er underlagt en særlig høj risiko for depression

Alle ved, at teenager og selv pre-teenager år er følelsesmæssigt forstyret. Og en nylig undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen fandt, at dette er mere sandt nu end nogensinde før.

Resultaterne af deres undersøgelse blev offentliggjort sidste år, og de fandt ud af, at antallet af unge i alderen 12 til 17, der udviser tegn på depression, stiger. I 2011 passer 8,2 procent af respondenterne på beskrivelsen. I 2014 var tallet steget til 11,4 procent.

På bare tre år var antallet af teenagere, der syntes at lide af depression, vokset med næsten 40 procent. Det er en alarmerende tendens – og en, som forældre, pædagoger og psykiatriske fagfolk er kloge at notere.

Det er vigtigt at bemærke, at teenagere, der udvikler større depression lige nu, har større risiko for at udvikle samværende lidelser i fremtiden. Det er vigtigt, at disse personer får den pleje og støtte, de har brug for nu, så de er mindre tilbøjelige til at l alkohol og narkotika som et middel til at håndtere depression.

Forøgelser i teenagernes depression har ikke medført en stigning i behandlingen

En af de mest foruroligende åbenbaringer af denne undersøgelse har at gøre med behandling. Selvom forekomsten af ​​større depression hos teenagere er steget med 37 procent de seneste år, har der ikke været en korrelerede stigning i behandling af depression. At disse teenagere ikke får den pleje og støtte de har brug for betyder, at de har en langt højere risiko for at søge mod narkotika og alkohol.

Eksperter mener, at dette kun er toppen af ​​isbjerget, og at de faktiske tal er endnu højere. I mellemtiden hævder Sundhedsstyrelsen, at mere end halvdelen af ​​alle teenagere med depression ikke får behandling. Dette fører igen til højere mængder stofmisbrug og steder, der rammes af teenagere med større risiko for selvmord. ( Du kan læse mere om Unges Livsstil og Dagligdag fra Sundhedsstyrelse her).

Kommuner tilbyder hjælp til deprimerede og addicted teens

Behandlingsprogram fra forskellige opholdssteder for unge er designet specielt til at hjælpe Børn/Unge. Mange af de unge mennesker i deres pleje lider af samværende lidelser, med depression ofte i blandingen. Hvis du eller en person, du er interesseret i, kæmper med stofmisbrug, depression eller andre psykiske lidelser, kan vores licenserede behandlingsspecialister og psykiatriske læger hjælpe.

Her på siden har du mulighed for at finde forskellige opholdsteder, botilbud og behandlingsteder, der kan hjælpe dig eller din pårørende.