AFLASTNING/AKUT AFLASTNING
Rønnehus er et socialpædagogisk tilbud under §84-aflastning . Vi tilbyder aflastning til børn med psykosociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer inden for aldersgrupperne 6-18 år. Rønnehus tilbyder plads til 5 børn og unge I huset af gangen både hverdage og weekender.
Her indplaceres de så de matcher hinanden .
Rønnehus er beliggende i det naturskønne Vesthimmerland, nærmere beskrevet, Ranum. Aflastningshjemmet ligger tæt ved fjord og strand, samt med busforbindelser til Aalborg.
Ranum er rig på aktiviteter som Rønnehus gør brug af. Heriblandt multihallen, der giver mulighed for sport, Rønbjerg feriecenter hvor vi benytter badeland og legeland, shelters ved Vilsted sø der giver mulighed for udendørsaktiviteter, samt naturskønne omgivelser.
Rønnehus er et pædagogisk tilbud, der lægger stor vægt på relationer mellem barn og voksen. Derfor er det vigtig for os med hyggelige, trygge rammer, hvor børnene og de unge føler sig set og hørt, samt selv har medindflydelse på deres dagligdag i huset.
Rønnehus ønsker at skabe et pusterum i familielivet, hvor både barnet og familien bliver sikret en god oplevelse hver gang.